Mantra - Moesgaards ANTRopologiske Analyseenhed

Mantra - Moesgaards ANTRopologiske Analyseenhed Antropologisk analyse af menneskelige samspil og strukturer

Kom og hør forskere fra Afdelingen for Antropologi ved Aarhus Universitet fortælle om mysterier fra hverdagen rundt omkr...
18/03/2026

Kom og hør forskere fra Afdelingen for Antropologi ved Aarhus Universitet fortælle om mysterier fra hverdagen rundt omkring i verden.

Med udgangspunkt i etnografiske studier - i Kina, Nepal, Brasilien og Danmark - udfoldes det, hvordan mennesker på forskellig vis skaber mening i hverdagens mysterier og det uigennemsigtige ved tilværelsens selvfølgeligheder.

Det er gratis og finder sted i Lillesal på Dokk1 kl. 16.30-17.30 - kom glad!

Fra migrant til SOSU-aspirantMIGSOSU-projektet er afsluttet her i efteråret. Projektet var finansieret af Innovation Fun...
08/11/2024

Fra migrant til SOSU-aspirant
MIGSOSU-projektet er afsluttet her i efteråret. Projektet var finansieret af Innovation Fund Denmark og var et 3 årigt innovativt forsknings- og udviklingssamarbejde mellem et stort team af antropologer og softwareudviklere, der kombinerede eksplorativ antropologisk forskning, etnografisk feltarbejde og samskabelsesprocesser for at finde løsninger på rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedselever og -medarbejdere med migrantbaggrund. Det blev udført i samarbejde med elever, lærere, oplæringsvejledere, ledere og andre centrale aktører fra SOSU Esbjerg, SOSU H, Varde Kommune, Vejen Kommune og Høje-Taastrup Kommune

Projektets resultater er baseret på omfattende feltarbejde og samarbejde med forskellige interessenter:
- Etnografisk feltarbejde: Gennemført blandt 73 social- og sundhedselever fra 30 forskellige lande. Feltarbejdet omfattede deltagerobservation, semistrukturerede interviews og samtaler på social- og sundhedsskoler samt i oplæring i hjemmeplejen og på plejehjem.
-Interviews og samtaler: Gennemført med 50 fag- og sproglærere, oplæringsvejledere, ledere og uddannelseskoordinatorer.
-Samskabende udviklingsworkshops: Afholdt med elever med migrantbaggrund og oplæringsvejledere.
-Test og evaluering af app-prototyper: Udført blandt social- og sundhedselever med migrantbaggrund.

Projektet har haft til formål at:
-Foreslå løsninger til at skabe mere attraktive og inkluderende uddannelses- og arbejdsmiljøer.
-Give elever med migrantbaggrund redskaber til at forbedre deres læring, kommunikation og samarbejde.

Den endelige projektrapport præsenterer viden om barrierer og indsatser for adgang til og gennemførelse af social- og sundhedsuddannelser. Den indeholder også ni anbefalinger for et bedre elevforløb og introducerer et konkret læringsunderstøttende digitalt værktøj – SOSU Appen – som er designet til at støtte social- og sundhedselever og -medarbejderes kommunikation både i relation til rehabilitering af borgere og i relation til faglig kommunikation med kollegaer og andre fagfolk i sundhedsfeltet.

Rapporten kan frit downloades her https://bit.ly/3YYAWxW ligesom projektets praksishæfte med de ni anbefalinger kan hentes her https://bit.ly/3UHC4DV
Disse anbefalinger blev præsenteret for praktikere indenfor SOSU faget på en afsluttende projekt konference i august 2024.

SOSU appen, som har fået stor ros af brugerne, lever videre efter projektets afslutning ligesom det er projektgruppens håb at projektets resultater kan bidrage til en gentænkning af de aktuelle rekrutterings-og fastholdelsesstrategier inden for social-og sundhedsfagene og ældreplejen. TV Syd har haft en fin nyhed hvor migrantelever bl.a. udtaler sig om SOSU appen https://bit.ly/48JLaWA

Rapportens forfattere er Sara Lei Sparre, Stine Hauberg Nielsen, Jakob Fredslund, Pernille Bertram-Larsen, Liane Krogh Bæk og Johanne Korsdal Sørensen

Et nyt forskningsprojekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden afslører markante sikkerhedsudfordringer for migranter ...
01/11/2024

Et nyt forskningsprojekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden afslører markante sikkerhedsudfordringer for migranter i dansk landbrug. Forskningsprojektet, der er ledet af MANTRA på Aarhus Universitet, har identificeret både strukturelle og kommunikative barrierer gennem antropologiske studier og interviews. Udfordringerne spænder fra sproglige barrierer til manglende kendskab til sikkerhedsprocedurer.

”Vi har i projektet undersøgt såvel ejerlandmænds, som danske og internationale arbejderes sikkerhedspraksis på danske landbrug. I forbindelse med projektet har vi gennemført 67 interviews med migranter, arbejdsgivere og interesseorganisationer og identificeret to hovedproblematikker,” fortæller Johanne Korsdal Sørensen, projektleder på MANTRA.

”Det vi på baggrund af vores undersøgelser kan konkludere er, at migranter står over for særlige sikkerhedsudfordringer i landbruget, og at arbejdsgivere og ledere har kommunikative og ledelsesmæssige udfordringer. Udfordringerne kan påvirke sikkerheden,” fortæller Astrid Stampe Lovelady, forskningsprojektleder tilknyttet både Aarhus Universitet og SEGES Innovation.

Læs mere om projektets anbefalinger og løsninger for at fremme et sikkert og inkluderende arbejdsmiljø i dansk landbrug
https://lnkd.in/deGSQHhd

Adresse

Moesgård Allé 20
Højbjerg
8270

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Mantra - Moesgaards ANTRopologiske Analyseenhed sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Mantra - Moesgaards ANTRopologiske Analyseenhed:

Del