Anette Hjort Hansen præmatur vejleder

08/06/2026

💔 Hvorfor skal forældre kæmpe så hårdt for at blive hørt?
Alt for ofte taler jeg med familier, som i årevis har forsøgt at fortælle, at deres barn ikke trives, kæmper eller reagerer anderledes end forventet. De kommer med bekymringer, observationer og en mavefornemmelse, der sjældent opstår ud af ingenting.
Alligevel mødes mange med beskeder som:
"Vi skal lige se tiden an." "Det vokser barnet nok fra." "Det ser vi ikke her." "Der er ikke grund til bekymring."
Men forældrene lever med barnet 24 timer i døgnet. De ser de udfordringer, som måske ikke altid viser sig i institutionen eller skolen. De ser barnet efter en lang dag, hvor alle kræfter er brugt på at holde sammen på sig selv. De ser sammenbruddene, frustrationen, trætheden og de små signaler, som over tid bliver til et tydeligt mønster.
Som præmaturvejleder oplever jeg desværre ofte, at børn født for tidligt eller med en kompliceret start på livet ikke bliver mødt med den forståelse, de har brug for. Mange af disse børn kan have udfordringer med energi, sansebearbejdning, følelsesregulering, kravsituationer, opmærksomhed og sociale relationer. Udfordringer som let kan misforstås eller blive tolket som noget andet.
Når et barn gennem længere tid viser tegn på mistrivsel, bør vi ikke spørge: "Er det alvorligt nok?"
Vi bør spørge: "Hvad prøver barnet at fortælle os?"
Og når forældre igen og igen rækker hånden op og beder om hjælp, bør vi lytte.
Forældre skal ikke bruge år på at kæmpe mod systemet. De skal ikke bruge deres sparsomme energi på at overbevise fagfolk om, at deres bekymring er reel. Den energi burde bruges på barnet.
Der er brug for langt større viden om senfølger efter præmatur fødsel og tidlige belastninger. Der er brug for, at fagpersoner og kommuner bliver bedre til at inddrage forældrenes viden. Og der er brug for tidligere støtte, før problemerne vokser sig store.
For ingen kender barnet bedre end dets forældre.
Lad os få mere fokus på dette – både blandt fagpersoner, i PPR, i dagtilbud, i skolerne og ikke mindst i kommunerne rundt om i landet.
For når vi lytter til forældrene, hjælper vi også barnet. ❤️

27/05/2026

NÅR FAMILIER MED PRÆMATURE BØRN HAR BRUG FOR FORSTÅELSE ❤️
Mange familier med præmature børn lever med en hverdag, som kan se helt almindelig ud udefra — men som indeni kræver enorme mængder energi.
For selvom barnet vokser, og meget måske ser “fint ud”, kan både barnet og familien stadig være præget af et nervesystem, der lettere bliver overbelastet.
Og netop derfor betyder forståelse fra familie og venner mere, end mange måske er klar over.
🌱 Det man ser udefra, fortæller ikke altid hele historien
Mange præmature børn bruger ekstra mange kræfter på: – støj og sanseindtryk
– sociale situationer
– skift og aktiviteter
– mange mennesker
– nye omgivelser
– forventninger og tempo
Nogle børn reagerer tydeligt. Andre holder sammen på sig selv længe og reagerer først, når de kommer hjem til deres trygge rammer.
Det kan betyde, at familien efter en almindelig dag står med: – uro
– gråd
– søvnproblemer
– overstimulering
– konflikter
– et barn uden flere kræfter tilbage
🌱 Afbud er ofte et tegn på omsorg — ikke manglende lyst
Mange familier med præmature børn melder afbud til fødselsdage, familiebesøg, arrangementer eller sociale ting.
Ikke fordi de ikke vil være sammen.
Men fordi barnet måske allerede er fyldt helt op. Fordi familien kan mærke, at der ikke er mere overskud tilbage. Eller fordi konsekvenserne ofte først kommer bagefter.
Nogle gange er prisen for “bare et par hyggelige timer” flere dage med uro, dårlig søvn eller et barn i massiv overbelastning.
Derfor gør det en kæmpe forskel, når familie og venner møder afbud med forståelse fremfor skuffelse.
Når man siger: ❤️ “Det er helt okay.” ❤️ “Vi finder en anden dag.” ❤️ “Pas nu godt på jer selv.” ❤️ “Tak fordi I siger til.”
Uden dårlig samvittighed. Uden pres. Uden kommentarer om, at familien “også må leve lidt.”
🌱 Små hensyn kan skabe stor tryghed
Mange familier har ikke brug for perfekte løsninger.
Men de har brug for mennesker omkring sig, som: – respekterer barnets grænser
– accepterer ændrede planer
– forstår behovet for pauser og ro
– ikke tager afbud personligt
– giver plads uden skyldfølelse
– møder familien med varme og fleksibilitet
🌱 Forældre kender ofte barnets signaler bedst
Forældre til præmature børn lærer med tiden at aflæse de små tegn på overbelastning.
De ved ofte: – hvornår barnet er ved at være fyldt op
– hvad der dræner
– hvor lang restitution der er brug for
– hvilke situationer der kræver for meget energi
Den viden kommer fra hverdagen. Fra erfaring. Fra mange timer med regulering, bekymringer og forsøg på at skabe balance.
Det vigtigste familie og venner ofte kan give, er derfor ikke løsninger.
Men forståelse ❤️

27/05/2026

Astrid Lyng Lohse TILLYKKE 🎉. Vil du kontakte mig i messenger 🙏🏼♥️

26/05/2026

Husk det er imorgen jeg trækker en vinder💜

🎉 KONKURRENCE 🎉
Den 27. maj er det præcis ét år siden, jeg åbnede min side som præmaturvejleder – og det vil jeg gerne fejre sammen med jer 💜
Derfor udlodder jeg en GRATIS vejledning til én heldig vinder.
Vinderen findes den 27. maj kl. 20.00.
Måske genkender du noget af dette hos dit barn:
✨ Har svært ved ro og forandringer
✨ Virker ekstra følsom overfor lyd, lys eller berøring
✨ Bliver hurtigt overvældet i større sammenhænge
✨ Har udfordringer med søvn, spisning eller motorik
✨ Reagerer kraftigt ved fx tandbørstning, bad eller tøj
✨ Har svært ved koncentration, øjenkontakt eller samspil med andre børn
✨ Er forsigtig, usikker eller ofte i alarmberedskab
✨ Oplever store følelsesudbrud eller nedsmeltninger
Vejledningen tager udgangspunkt i netop dit barns behov og udfordringer 💫
📌 Sådan deltager du: • Like opslaget
• Skriv gerne en ❤️ i kommentarfeltet
• Del gerne opslaget
Konkurrencen er hverken sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook.

26/05/2026

NÅR ET PRÆMATURT BARN SER “FINT UD” UDE – MEN IKKE HJEMME
Mange forældre til præmature børn oplever at blive mødt med: “Vi ser jo ingen problemer her.”
Og netop dér opstår ofte misforståelsen.
For præmature børn kan bruge utrolig mange kræfter på bare at komme gennem en almindelig dag i dagpleje, vuggestue, børnehave eller skole.
Det betyder, at det voksne ser i institutionen, ikke nødvendigvis er et retvisende billede af barnets samlede belastning.
Her er noget af det, fagpersoner med fordel kan være nysgerrige på:
🌱 Det præmature nervesystem arbejder ofte på højtryk
Mange præmature børn bruger meget energi på: – at sortere sanseindtryk – aflæse sociale situationer – håndtere skift – holde fokus – regulere følelser – leve op til krav
Nogle børn bliver stille og tilpasser sig. Andre bliver urolige eller meget kontrollerende. Og nogle holder sammen på sig selv hele dagen for først at reagere hjemme.
Derfor kan et barn sagtens virke velfungerende i institutionen og samtidig være i massiv belastning.
🌱 Træthed og overstimulering viser sig ofte først senere
Mange præmature børn kommer hjem uden flere kræfter tilbage.
Det kan vise sig som: – nedsmeltninger – konflikter – gråd – søvnproblemer – ekstremt behov for ro eller skærm – afvisning af krav – fysisk uro – angst eller ængstelighed
Forældrene ser ofte konsekvenserne af hele dagens belastning — ikke bare enkelte situationer.
🌱 Nogle børn skjuler deres vanskeligheder overraskende godt
Præmature børn lærer ofte tidligt at kompensere.
De kan være meget opmærksomme på voksne, gøre det der forventes og forsøge at “passe ind”, selv når kroppen og nervesystemet egentlig er overbelastet.
Det betyder ikke nødvendigvis at barnet trives. Det kan også være et tegn på at barnet bruger al sin energi på at klare sig igennem dagen.
🌱 Børn kan have svært ved selv at forklare hvordan de har det
Når voksne spørger: “Har du haft en god dag?” kan mange børn automatisk svare “ja”.
Ikke fordi de vil skjule noget. Men fordi de: – gerne vil gøre det rigtige – ikke kan mærke egen belastning tydeligt – først reagerer senere – mangler ord for deres oplevelse
Derfor er det vigtigt ikke kun at lægge vægt på barnets umiddelbare svar, men også på de mønstre forældrene beskriver over tid.
🌱 Forældre sidder ofte med vigtig viden om barnets belastningsmønstre
Forældre til præmature børn bliver med tiden meget opmærksomme på små signaler: – hvornår barnet er ved at være overbelastet – hvilke krav der dræner – hvor lang restitutionstid barnet har brug for – hvilke miljøer der skaber uro – hvad der giver tryghed og regulering
Den viden kommer ikke fra teori. Den kommer fra hverdagen. Fra de mange timer før og efter institution og skole, som fagpersoner naturligt ikke ser.
Når fagpersoner og forældre er nysgerrige på hinandens perspektiver i stedet for at diskutere hvem der “har ret”, får barnet langt bedre mulighed for at blive forstået og støttet❤️

16/05/2026

🎉 KONKURRENCE 🎉
Den 27. maj er det præcis ét år siden, jeg åbnede min side som præmaturvejleder – og det vil jeg gerne fejre sammen med jer 💜
Derfor udlodder jeg en GRATIS vejledning til én heldig vinder.
Vinderen findes den 27. maj kl. 20.00.
Måske genkender du noget af dette hos dit barn:
✨ Har svært ved ro og forandringer
✨ Virker ekstra følsom overfor lyd, lys eller berøring
✨ Bliver hurtigt overvældet i større sammenhænge
✨ Har udfordringer med søvn, spisning eller motorik
✨ Reagerer kraftigt ved fx tandbørstning, bad eller tøj
✨ Har svært ved koncentration, øjenkontakt eller samspil med andre børn
✨ Er forsigtig, usikker eller ofte i alarmberedskab
✨ Oplever store følelsesudbrud eller nedsmeltninger
Vejledningen tager udgangspunkt i netop dit barns behov og udfordringer 💫
📌 Sådan deltager du: • Like opslaget
• Skriv gerne en ❤️ i kommentarfeltet
• Del gerne opslaget
Konkurrencen er hverken sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook.

12/05/2026

Et barn, der bliver født for tidligt, starter livet under helt andre betingelser end et barn, der får lov til at blive færdigudviklet i livmoderen ❤️
I graviditeten bliver barnets hjerne og nervesystem nemlig formet gennem de bevægelser, tryk og sansninger, der naturligt opstår inde i mors mave.
Barnet mærker: ✨ mors bevægelser
✨ fostervandets omsluttende tryk
✨ livmoderens afgrænsning
✨ vuggen, drejningerne og rytmen fra mors krop
Alt dette er med til at udvikle de primære sanser og skabe grundlag for regulering, tryghed og kropsfornemmelse.
Når et barn fødes for tidligt, ændrer hele det sansemæssige miljø sig pludseligt.
I stedet for den bløde og beskyttede verden i livmoderen møder barnet ofte:
• skarpt lys og mange lyde
• undersøgelser, ledninger og plastre
• smerter og uro
• tyngdekraft før kroppen er klar
• afbrudt søvn og mange stimuli
• forældre fyldt af bekymring og alarmberedskab
Det lille nervesystem er umodent og har endnu ikke forudsætningerne for at sortere og bearbejde alle de indtryk, kroppen udsættes for.
Det er ingen fejl. Det er ingen skade.
Det er et vilkår ved en for tidlig fødsel.
Og samtidig er neonatalbehandlingen livsvigtig og fuld af omsorg 💖
Men den tidlige start kan sætte spor i måden, barnet senere reagerer, mærker og regulerer sig selv på.
Nogle præmature børn bliver ekstra følsomme overfor lyd, berøring eller uro. Andre søger mere bevægelse, tryk eller sansestimulering. Nogle bliver hurtigt overbelastede. Andre virker konstant “på arbejde” i kroppen.
Det handler ikke om forkælelse, opdragelse eller “dårlig trivsel”.
Det handler om et nervesystem, der har udviklet sig under andre betingelser 🥰
Og det stopper ikke nødvendigvis i barndommen.
Mange voksne, der er født præmaturt, kan også opleve, at de fungerer lidt anderledes end andre — måske uden nogensinde helt at have forstået hvorfor.
Heldigvis kan viden, forståelse og sansemotorisk støtte gøre en kæmpe forskel 🥰
Nervesystemet er formbart hele livet, og når vi møder barnet — eller den voksne — med forståelse fremfor krav, kan der ske rigtig meget.
Og noget mange ikke ved: Det er ikke kun graden af præmaturitet, der har betydning.
Også forholdene under graviditeten spiller en stor rolle. Hvis barnet i længere perioder har haft mindre bevægelse, mindre plads eller begrænset sansestimulation i livmoderen, kan det påvirke udviklingen af de primære sanser.
Derfor kan også senpræmature børn — eller børn født til tiden med lav fødselsvægt eller kompliceret graviditet — have sansemæssige udfordringer senere ❤️
Vores start på livet betyder noget.
Ikke fordi noget er “forkert”.
Men fordi nervesystemet formes af det, det møder 💫

26/04/2026

Når børn reagerer – hvad ligger der bag? ❤️

Hos nogle børn – og særligt hos dem, der er født for tidligt – kan verden opleves mere intens, uforudsigelig og overvældende. Det kan komme til udtryk på mange måder:
* Nogle børn bliver hurtigt vrede, urolige eller handler, før de når at tænke.
* Andre trækker sig, bliver stille og har svært ved at være med i nye sammenhænge.
Begge dele er vigtige signaler – ikke problemer, der skal “fikses”.

Bag reaktionerne ligger ofte et nervesystem, som stadig arbejder på højtryk for at finde balance.

Børn, der har haft en tidlig og sårbar start på livet, kan have: – En sansemæssig følsomhed, hvor lyde, lys og bevægelse hurtigt bliver for meget
– Sværere ved at sortere indtryk og finde ro i kroppen
– Et øget behov for forudsigelighed og gentagelser
– Udfordringer med at mærke og regulere følelser

Når belastningen bliver for stor, vil barnet reagere. Det kan være med uro, gråd, modstand eller tilbagetrækning. Ikke fordi barnet vil “teste grænser” – men fordi det forsøger at håndtere noget, der føles uoverskueligt.

Angst og utryghed spiller ofte en stor rolle. Nye steder, nye mennesker eller mange aktiviteter kan skabe indre alarm. For nogle børn viser det sig som forsigtighed og tilbageholdenhed. For andre kan det komme ud som vrede eller afvisning.

Det giver mening, når vi ser det som et spørgsmål om regulering fremfor adfærd.

Det, barnet har brug for, er ikke flere krav – men mere støtte:
✨ Hjælp til at skabe ro i kroppen
✨ Tydelige og trygge rammer
✨ Langsom tilvænning til nye situationer
✨ Voksne, der er nysgerrige fremfor korrigerende

Når barnet bliver mødt med forståelse, falder intensiteten ofte. Når det føler sig trygt, begynder det gradvist at kunne rumme mere.

Små skridt, gentagelser og trygge relationer gør en kæmpe forskel ❤️

17/04/2026

I dag blev jeg kontaktet af en mor til en lille dreng 💛

En mor fyldt med frustration over ikke at blive set og hørt – hverken af familie, venner eller fagfolk. En mor, der igen og igen har mærket i sin mavefornemmelse, at noget ikke er, som det skal være… uden at få den hjælp, hun har haft brug for.

Dagplejen havde heldigvis set både barnet og moren – og rakte ud. De sendte hende videre til mig, så hun kunne få støtte, sparring og vejledning.

At sidde i telefonen med en grædende mor gør indtryk. Tårer af afmagt og frustration – men også tårer af lettelse. For midt i det hele var der også noget andet: følelsen af endelig at blive set og hørt.

Det rører mig dybt ❤️

For ingen forældre skal stå alene med den følelse.

Moren var så taknemmelig for sin dagpleje – for deres opmærksomhed, omsorg og handling. Og jeg er taknemmelig for at få lov til at være en del af løsningen.

Allerede i dag fik vi sat nogle ting i gang, som forhåbentlig kan hjælpe den lille fyr godt på vej.

Jeg ser virkelig frem til at følge og støtte denne familie videre.

Og en vigtig påmindelse til alle forældre derude:✨ Stol på din mavefornemmelse✨ Du kender dit barn bedst✨ Du fortjener at blive taget alvorligt❤️

13/04/2026

Nogle beskeder rammer lige i hjertet ♥️

For noget tid siden blev jeg kontaktet af en mor til et præmaturt barn. En familie, der i over 2 ½ år har kæmpet en hård kamp med systemet – for at blive set, hørt og forstået. En kamp, som alt for mange desværre kender til.

Sammen har vi skrevet, dokumenteret og forsøgt at sætte ord på de senfølger, der kan følge med at være født for tidligt. Ikke kun mig – men også fagpersoner omkring barnet har gentagne gange peget på de samme bekymringer. Alligevel har vejen været lang og tung.

I dag tikkede der en besked ind fra moren… og jeg blev helt stille et øjeblik:
"2 1/2 års kamp med kommunen er ovre. Vores barn får en PPV med indgang til psykiatrien. Og de tager højde for det skriv omkring præmaturitet du har lavet.
Tak, tak for en fantastisk støtte. Vi havde aldrig nogensinde klaret det uden dig.
Bliv ved med at råbe op og hjælpe familier i lignende situationer - du er skabt til at gøre en forandring"

Jeg er så dybt taknemmelig for tilliden. Og jeg er så utrolig glad på familiens vegne – for det er dem, der har kæmpet hver eneste dag, også når det har været allersværest.

Som præmaturvejleder er det her grunden til, at jeg gør, hvad jeg gør.

At stå ved siden af familier, der kæmper.

At hjælpe med at sætte ord på det, der kan være svært at forklare.
Og at blive ved med at råbe op, når noget ikke føles rigtigt.
Tak for jeres ord – de betyder mere, end I aner.
Og til andre forældre derude:
Du er ikke alene. Og din bekymring er vigtig.
♥️