Anette Hjort Hansen præmatur vejleder

02/09/2026

❤️ Når neonatalafdelingen er slt – men historien ikke er det ❤️

For mange familier begynder livet som forældre et helt andet sted, end de havde forestillet sig.

I stedet for barselsboblen kommer kuvøsen.
Overvågning. Alarmer. Sonder. CPAP. Blodprøver. Vægtkontroller. Måltider, der skal måles og registreres. Måske operationer, infektioner eller perioder, hvor barnet har haft brug for hjælp til noget så grundlæggende som at trække vejret, holde varmen eller spise.
Forældrene lærer hurtigt at leve fra måling til måling og fra dag til dag.

Og så kommer den dag, alle har ventet på:
I skal hjem. ❤️
Men udskrivelsen fra neonatalafdelingen betyder ikke nødvendigvis, at følgerne af den tidlige start forsvinder.
Nogle børn udvikler sig uden større udfordringer. Andre kan senere vise en sårbarhed, som først bliver tydelig, når kravene omkring dem vokser.

Det kan blandt andet vise sig som:
• et nervesystem, der hurtigt bliver overbelastet
• stor følsomhed over for lyd, lys, berøring og mange mennesker
• søvnproblemer
• spise- og mundmotoriske udfordringer
• motoriske vanskeligheder eller anderledes kropsfornemmelse
• separationsuro og stort behov for en kendt voksen
• voldsomme reaktioner eller nedsmeltninger efter en lang dag
• koncentrationsvanskeligheder og uro
• vanskeligheder ved skift og overgange
• behov for mere restitution end jævnaldrende
• et barn, der tilsyneladende klarer sig fint i institution eller skole – men falder fuldstændig sammen hjemme.

Og her oplever jeg desværre, at nogle familier rammer en mur.

For barnet ser jo raskt ud.
Barnet vokser. Barnet leger. Barnet taler måske alderssvarende. Barnet kan måske holde sammen på sig selv i institutionen.
Derfor kan sammenhængen mellem barnets tidlige historie og de vanskeligheder, familien oplever senere, blive overset.

Men fravær af en synlig skade er ikke det samme som fravær af sårbarhed.

Et barn, der har fået en tidlig og måske voldsom start på livet, skal ikke nødvendigvis behandles som et sygt barn resten af barndommen. Men vi er nødt til at turde have barnets samlede historie med os, når vi forsøger at forstå dets reaktioner.

❤️ Vi skal spørge: "Hvad fortæller barnet os?" – før vi spørger: "Hvordan får vi barnet til at passe ind?"

Hvis et barn igen og igen bryder sammen efter institutionen, kan løsningen ikke altid være, at barnet skal lære at holde mere ud.
Hvis barnet ikke kan rumme lange dage, store børnegrupper, mange skift eller høje sansemæssige krav, bør vi undersøge belastningen omkring barnet.
Måske skal dagen forkortes.
Måske skal der være flere pauser.
Måske skal barnet have en tydelig primær voksen.
Måske skal overgange forberedes bedre.
Måske skal kravene justeres.
Og måske skal vi stoppe med kun at vurdere barnet ud fra de timer, hvor det lykkes barnet at holde sammen på sig selv.

Forældrene ser ofte det, systemet ikke ser.
De ser barnet kl. 16.
De ser barnet om natten.
De ser sammenbruddene efter fødselsdagen, udflugten eller en uge med for mange krav.
De ser barnet, når facaden falder.
Derfor er forældrene ikke et problem i samarbejdet. De er en afgørende del af den viden, vi har om barnet.
Og institutionen ligger samtidig inde med en anden vigtig del af puslespillet.

Derfor har vi brug for et reelt samarbejde mellem:
barnet – forældrene – institutionen/skolen – kommunen/PPR – sundhedsfaglige og relevante specialiserede fagpersoner.
Ingen af os sidder nødvendigvis med hele forklaringen alene.
Jeg kunne ønske mig, at kommunerne i langt højere grad turde invitere relevante fagpersoner ind, når et barns problematik kræver specialviden.
Ikke for at konkurrere om, hvem der ved mest.
Men fordi tværfaglighed kan gøre os klogere.

En fagperson med særlig viden om børn født for tidligt eller med en kompliceret start på livet kan måske få øje på sammenhænge, som ikke naturligt ligger inden for dagtilbuddets, skolens eller sagsbehandlerens fagområde.

På samme måde kan PPR, sundhedsplejen, læger, terapeuter, pædagoger og forældre hver især ligge inde med vigtig viden.

Det burde ikke handle om faggrænser. Det burde handle om barnet.
Jeg møder familier, der er trætte.
Ikke nødvendigvis fordi deres barn er "svært".
Men fordi de igen og igen skal forklare, dokumentere og argumentere for, at det, de oplever hjemme, faktisk eksisterer.
Nogle har kæmpet siden neonatalafdelingen.
Først kæmpede de for gram, vejrtrækning og måltider.
Senere kæmper de måske for søvn, trivsel, kortere dage, forståelse, støtte, skoleudsættelse, hjælp fra PPR eller bare for at blive taget alvorligt.

Det skal vi kunne gøre bedre. ❤️

For senfølger handler ikke om at sætte et mærkat på et barn.
Det handler om at forstå barnet så godt, at vi kan skabe omgivelser, hvor barnet får mulighed for at udvikle sig – uden konstant at skulle overskride sine egne grænser for at passe ind.
Den tidlige historie skal ikke definere barnet.
Men den må heller ikke blive glemt.

Som præmaturvejleder ønsker jeg netop at være med til at bygge bro mellem familien og de mennesker, der omgiver barnet.
At oversætte barnets reaktioner.
At se på hele historien.
Og at hjælpe med at finde frem til, hvad netop dette barn har brug for.

❤️ Familier skal ikke stå alene med kampen for at blive forstået.

Jeg tilbyder fortsat 30 minutters gratis og uforpligtende sparring, hvis du er forælder til et præmaturt eller dysmaturt barn og har brug for at vende jeres situation med mig.

Nogle gange begynder hjælpen ganske enkelt med, at nogen lytter til hele historien. ❤️

23/08/2026

NÅR ET BARNS ADFÆRD I VIRKELIGHED ER ET NERVESYSTEM, DER SIGER: “DET ER FOR MEGET” ❤️
Nogle børn kan klare en hel dag i pasning eller institution uden de store udfordringer.
De leger.
De deltager.
De følger dagens rytme.
De samarbejder.
Og de voksne oplever måske et glad og velfungerende barn.
Men så kommer barnet hjem…
Og pludselig vælter det hele. ❤️
Et nej til en snack kan ende i gråd og skrig.
En strømpe, der sidder forkert, kan udløse en voldsom reaktion.
En lille ændring i planen kan føles helt uoverkommelig.
Barnet kan slå, sparke, kaste sig på gulvet eller være næsten umuligt at komme i kontakt med.
Og forældrene står tilbage med spørgsmålet:
“Hvorfor kan mit barn godt være i det hele dagen – men ikke sammen med os?”
Det kan være vigtigt at vende spørgsmålet om.
Måske er det ikke hjemme, barnet ikke kan finde ud af at være.
Måske er hjemmet det sted, hvor barnet endelig ikke længere behøver at holde sammen på sig selv. ❤️
Et nervesystem kan blive fyldt op
Et lille barn skal hver eneste dag håndtere utrolig mange ting:
Lyde, lys, mennesker, berøringer, beskeder, krav, sociale relationer, overgange, konflikter, ventetid, sult, træthed og forventninger.
Nogle børn sorterer forholdsvis ubesværet i alle disse input.
Andre bruger enorme mængder energi på det.
De kan sagtens se ud til at trives udefra, samtidig med at nervesystemet arbejder på højtryk indeni.
Og når barnet så kommer hjem til sine trygge voksne, kan bægeret flyde over.
Derfor er det heller ikke nødvendigvis snacken, der skaber nedsmeltningen.
Snacken kan blot være den sidste dråbe.
Adfærd er kommunikation ❤️
Når et barn er voldsomt overbelastet, hjælper flere forklaringer, irettesættelser og pædagogiske strategier ikke nødvendigvis.
Barnet kan i øjeblikket have mistet adgangen til den fleksibilitet og selvkontrol, vi voksne forventer.
Her har barnet først og fremmest brug for hjælp til at finde tilbage til ro.
Få ord.
Rolig stemme.
Færre krav.
Nærvær.
Forudsigelighed.
Og en voksen, der kan låne barnet sin ro.
Regulering før læring. ❤️
Når barnet igen er i ro, kan vi tale, lære og øve.
Derfor skal vi kigge på det, der sker FØR nedsmeltningen
I stedet for kun at spørge:
“Hvordan stopper vi denne adfærd?”
kan vi begynde at spørge:
“Hvad skete der i timerne inden?”
Har dagen været lang?
Har der været mange mennesker?
Mange skift?
Meget støj?
Har barnet været socialt “på” længe?
Er barnet træt eller sultent?
Har barnet manglet små pauser?
Har weekenden været fyldt med aktiviteter?
Nogle gange skal løsningen nemlig ikke findes midt i nedsmeltningen.
Den skal findes flere timer tidligere.
Måske skal turen i legeland vare 45 minutter i stedet for tre timer.
Måske skal familiebesøget være kortere.
Måske skal barnet have en rolig eftermiddag efter en lang dag.
Måske skal kalenderen indeholde færre aktiviteter.
Og måske skal barnet have mulighed for at trække sig, før kroppen råber STOP.
“Men vi ser slet ikke det samme i institutionen…”
Det hører jeg ikke sjældent.
Og det er vigtigt, at vi som fagpersoner tager forældrenes beskrivelser alvorligt – også når vi ikke selv ser den samme adfærd.
Et barn kan fungere rigtig fint i pasningen og samtidig bruge så mange ressourcer på at regulere sig, at reaktionen først kommer senere.
Derfor skal vi ikke nødvendigvis vælge mellem:
“Forældrene oplever noget”
eller
“institutionen oplever noget andet.”
Begge dele kan være rigtigt.
Det interessante er at finde ud af hvorfor.
For som voksne omkring barnet har vi et fælles ansvar for at være nysgerrige på det, barnet forsøger at fortælle os.
Ikke kun gennem sine ord.
Men også gennem sin krop og sin adfærd. ❤️
Nogle gange har et barn ikke brug for flere krav eller flere pædagogiske redskaber.
Nogle gange har barnet brug for, at vi opdager:
“Dit nervesystem er fyldt. Jeg hjælper dig med at finde ro igen.” ❤️
Det perspektiv tager jeg med mig både i mit arbejde med børn i min private pasningsordning og i mit arbejde som præmaturvejleder.
For bag en voldsom reaktion findes der altid et barn, vi skal forsøge at forstå. 🌿

20/08/2026

❤️ Et barn vokser ikke nødvendigvis fra en for tidlig start ❤️
Når et barn bliver født for tidligt, handler det ikke kun om de første uger eller måneder. For nogle børn kan den tidlige start sætte spor langt ind i barndommen – også selvom barnet på mange områder udvikler sig helt alderssvarende.
Det kan blandt andet vise sig som:
🌿 Et nervesystem, der hurtigere bliver overbelastet
🌿 Stor følsomhed over for lyd, lys, berøring og mange mennesker
🌿 Behov for mere ro, struktur og forudsigelighed
🌿 Udfordringer med søvn eller spisning
🌿 Motoriske eller sansemæssige udfordringer
🌿 Kraftige reaktioner eller nedsmeltninger efter en lang dag
🌿 Svært ved skift, overgange og nye situationer
🌿 Et stort behov for pauser og hjælp til at finde ro
🌿 Udfordringer i sociale fællesskaber, selvom barnet rigtig gerne vil være en del af dem
Det betyder ikke, at alle børn, der er født for tidligt, får senfølger. Men det betyder, at vi skal være nysgerrige, når et barn viser os, at noget er svært.
For nogle børn bliver udfordringerne først tydelige, når kravene vokser.
Måske gik det fint hjemme.
Måske gik det fint i dagplejen.
Men så kom børnehaven med flere børn, mere støj og flere forventninger. Eller skolen med længere dage, koncentration, sociale spilleregler og langt større krav til selvregulering.
Pludselig kan et barn, der tidligere så ud til at trives uden større udfordringer, begynde at reagere.
❤️ Adfærd er også kommunikation.
Et barn, der eksploderer derhjemme efter institution eller skole, er ikke nødvendigvis et barn, der "bare skal lære at opføre sig".
Et barn, der trækker sig fra fællesskabet, er ikke nødvendigvis genert.
Et barn, der har svært ved bestemte typer tøj, mad, lyde eller berøring, er ikke nødvendigvis kræsent eller besværligt.
Og et barn, der bruger alle sine kræfter på at fungere ude og bryder sammen hjemme, kan have brugt langt flere ressourcer på dagen, end omgivelserne har kunnet se.
Her kan kendskabet til barnets tidlige historie være en vigtig brik. ❤️
Som voksne omkring barnet kan vi gøre rigtig meget. Ikke ved at fjerne alle udfordringer, men ved at tilpasse kravene, skabe pauser, give forudsigelighed og hjælpe barnet med regulering, så barnets energi også rækker til leg, læring, relationer og familieliv.
Og måske vigtigst af alt:
👉 Se hele barnet – også dets historie.
Er dit barn født for tidligt, og sidder du med en fornemmelse af, at nogle af de udfordringer, I oplever i dag, måske hænger sammen med den tidlige start?
❤️ Jeg tilbyder 30 minutters gratis sparring hos mig som præmaturvejleder.
Her kan vi sammen kigge på jeres barns historie, de reaktioner I oplever, og hvor det kunne give mening at sætte ind. Det kan også handle om, hvordan I bedst får institution, skole eller andre fagpersoner omkring barnet med på banen.
Du behøver ikke allerede vide, hvad problemet er.
Nogle gange starter hjælpen ganske enkelt med, at nogen lytter og hjælper med at samle brikkerne. ❤️
Del meget gerne opslaget – måske sidder der en familie, bedsteforælder, dagplejer, pædagog eller lærer, som har brug for netop denne viden. 🌿

07/08/2026

Når præmaturitet er mere end bare en for tidlig fødsel ❤️
En del af mit arbejde som præmaturvejleder handler om at se bag adfærden og forstå barnet ud fra hele dets historie.
En af de mange henvendelser, jeg har arbejdet med på det seneste, handlede om et barn født meget for tidligt. Familien søgte hjælp, fordi de oplevede udfordringer med blandt andet regulering, søvn, spisning, koncentration, følelsesmæssige reaktioner og den kommende overgang til børnehave.
Når vi møder disse børn, er det vigtigt at huske, at vi ikke kun ser det barn, der står foran os i dag. Vi ser også det barn, der måske har:
❤️ Kæmpet for livet fra første åndedrag
❤️ Tilbragt måneder på neonatalafdelingen
❤️ Oplevet adskillelse fra sine forældre
❤️ Modtaget sondeernæring og utallige undersøgelser
❤️ Skulle udvikle sin hjerne og sit nervesystem under helt andre vilkår end naturen havde planlagt
Mange af disse børn er fantastiske til at kompensere. Derfor kan udfordringerne være usynlige i de første leveår. Men når kravene stiger, og barnet skal indgå i større fællesskaber, håndtere mange sanseindtryk, skift og sociale forventninger, kan belastningen begynde at vise sig.
Det kan blandt andet komme til udtryk som:
🌱 Uro og motorisk rastløshed
🌱 Følsomhed overfor støj og mange mennesker
🌱 Spiseudfordringer
🌱 Søvnproblemer
🌱 Stærke følelsesmæssige reaktioner
🌱 Behov for stor forudsigelighed
🌱 Vanskeligheder med overgange og skift
🌱 Koncentrationsudfordringer
Det betyder ikke, at barnet er forkert.
Det betyder ikke, at forældrene gør noget forkert.
Det betyder heller ikke nødvendigvis, at barnet har en diagnose.
Ofte fortæller barnet os blot, at dets nervesystem arbejder hårdere end de flestes.
Derfor er noget af det vigtigste, vi kan give disse børn:
❤️ Forståelse frem for fordømmelse
❤️ Relation før krav
❤️ Tryghed før præstation
❤️ Regulering før læring
Når vi forstår barnets historie, bliver det ofte lettere at forstå barnets adfærd.
Og når vi ændrer vores forståelse, kan vi også ændre den støtte, vi giver barnet og familien.
For bag mange af de udfordringer, som ses hos tidligere præmature børn, ligger der ofte et nervesystem, som stadig arbejder på at skabe sikkerhed i en verden, der blev meget stor alt for tidligt. ❤️

01/08/2026

En tidlig start kan sætte spor – også længe efter neonatalafdelingen er forladt 💙
Når et barn fødes for tidligt eller har haft en svær start på livet, er det ikke altid udfordringerne viser sig med det samme.
Mange børn udvikler sig fint gennem de første leveår, men når kravene i hverdagen stiger, kan der opstå tegn på, at barnet har brug for ekstra forståelse og støtte.
Det kan vise sig som:
🔹 Uro i kroppen og svært ved at finde ro 🔹 Træthed og hurtig overstimulering 🔹 Udfordringer med koncentration og opmærksomhed 🔹 Store følelsesmæssige reaktioner 🔹 Søvnudfordringer 🔹 Vanskeligheder i sociale sammenhænge 🔹 Behov for flere pauser end jævnaldrende
Ofte bliver disse børn mødt med forventninger ud fra deres alder, mens deres nervesystem måske har brug for noget andet.
Derfor er det vigtigt, at både forældre, bedsteforældre og fagpersoner omkring barnet har viden om, hvordan en tidlig fødsel kan påvirke udviklingen – ikke for at lede efter fejl, men for at forstå barnet bag adfærden.
Et barn, der virker udfordret, gør det sjældent med vilje. Adfærd er kommunikation. Når vi bliver nysgerrige på årsagen frem for at fokusere på adfærden alene, kan vi bedre støtte barnet.
Ingen familie skal stå alene med deres bekymringer, og ingen fagperson skal føle, at de mangler redskaber til at forstå barnet.
💙 Jo tidligere vi får øje på barnets behov, desto bedre muligheder har vi for at skabe trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskabet.
Har du spørgsmål eller bekymringer omkring et præmaturt eller dysmaturt barn, er du altid velkommen til at kontakte mig.
❤️ Anette Hjort Hansen Præmaturvejleder

27/07/2026

Hvert år bliver omkring 7 % af alle børn i Danmark født for tidligt.

Selvom mange klarer sig godt, kan en for tidlig start på livet påvirke barnets udvikling, sanser og nervesystem langt ind i barndommen.

Som præmatur vejleder tilbyder jeg vejledning til både familier og fagpersoner, så barnet kan få de bedste betingelser for trivsel og udvikling – både i hjemmet og i dagtilbud.

Hos mig kan du få viden om:
🩵 Hvordan en for tidlig fødsel kan påvirke barnets udvikling og nervesystem.
🩵 Hvordan sansemotoriske udfordringer og senfølger kan komme til udtryk.
🩵 Hvordan du bedst støtter barnets trivsel, regulering og udvikling i hverdagen.
🩵 Hvordan rammerne kan tilpasses, så de understøtter samspillet mellem sanser, krop og hjerne.
🩵 Hvordan forældrenes oplevelser og reaktioner kan forstås og mødes med respekt.
🩵 Hvordan et fælles fagligt sprog kan styrke samarbejdet mellem familie og fagpersoner.

Mit mål er at skabe større forståelse for det præmature barns særlige forudsætninger og give konkrete redskaber, der kan gøre en positiv forskel i hverdagen.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe, er du meget velkommen til at kontakte mig. 💙

07/07/2026

08/06/2026

💔 Hvorfor skal forældre kæmpe så hårdt for at blive hørt?
Alt for ofte taler jeg med familier, som i årevis har forsøgt at fortælle, at deres barn ikke trives, kæmper eller reagerer anderledes end forventet. De kommer med bekymringer, observationer og en mavefornemmelse, der sjældent opstår ud af ingenting.
Alligevel mødes mange med beskeder som:
"Vi skal lige se tiden an." "Det vokser barnet nok fra." "Det ser vi ikke her." "Der er ikke grund til bekymring."
Men forældrene lever med barnet 24 timer i døgnet. De ser de udfordringer, som måske ikke altid viser sig i institutionen eller skolen. De ser barnet efter en lang dag, hvor alle kræfter er brugt på at holde sammen på sig selv. De ser sammenbruddene, frustrationen, trætheden og de små signaler, som over tid bliver til et tydeligt mønster.
Som præmaturvejleder oplever jeg desværre ofte, at børn født for tidligt eller med en kompliceret start på livet ikke bliver mødt med den forståelse, de har brug for. Mange af disse børn kan have udfordringer med energi, sansebearbejdning, følelsesregulering, kravsituationer, opmærksomhed og sociale relationer. Udfordringer som let kan misforstås eller blive tolket som noget andet.
Når et barn gennem længere tid viser tegn på mistrivsel, bør vi ikke spørge: "Er det alvorligt nok?"
Vi bør spørge: "Hvad prøver barnet at fortælle os?"
Og når forældre igen og igen rækker hånden op og beder om hjælp, bør vi lytte.
Forældre skal ikke bruge år på at kæmpe mod systemet. De skal ikke bruge deres sparsomme energi på at overbevise fagfolk om, at deres bekymring er reel. Den energi burde bruges på barnet.
Der er brug for langt større viden om senfølger efter præmatur fødsel og tidlige belastninger. Der er brug for, at fagpersoner og kommuner bliver bedre til at inddrage forældrenes viden. Og der er brug for tidligere støtte, før problemerne vokser sig store.
For ingen kender barnet bedre end dets forældre.
Lad os få mere fokus på dette – både blandt fagpersoner, i PPR, i dagtilbud, i skolerne og ikke mindst i kommunerne rundt om i landet.
For når vi lytter til forældrene, hjælper vi også barnet. ❤️

27/05/2026

NÅR FAMILIER MED PRÆMATURE BØRN HAR BRUG FOR FORSTÅELSE ❤️
Mange familier med præmature børn lever med en hverdag, som kan se helt almindelig ud udefra — men som indeni kræver enorme mængder energi.
For selvom barnet vokser, og meget måske ser “fint ud”, kan både barnet og familien stadig være præget af et nervesystem, der lettere bliver overbelastet.
Og netop derfor betyder forståelse fra familie og venner mere, end mange måske er klar over.
🌱 Det man ser udefra, fortæller ikke altid hele historien
Mange præmature børn bruger ekstra mange kræfter på: – støj og sanseindtryk
– sociale situationer
– skift og aktiviteter
– mange mennesker
– nye omgivelser
– forventninger og tempo
Nogle børn reagerer tydeligt. Andre holder sammen på sig selv længe og reagerer først, når de kommer hjem til deres trygge rammer.
Det kan betyde, at familien efter en almindelig dag står med: – uro
– gråd
– søvnproblemer
– overstimulering
– konflikter
– et barn uden flere kræfter tilbage
🌱 Afbud er ofte et tegn på omsorg — ikke manglende lyst
Mange familier med præmature børn melder afbud til fødselsdage, familiebesøg, arrangementer eller sociale ting.
Ikke fordi de ikke vil være sammen.
Men fordi barnet måske allerede er fyldt helt op. Fordi familien kan mærke, at der ikke er mere overskud tilbage. Eller fordi konsekvenserne ofte først kommer bagefter.
Nogle gange er prisen for “bare et par hyggelige timer” flere dage med uro, dårlig søvn eller et barn i massiv overbelastning.
Derfor gør det en kæmpe forskel, når familie og venner møder afbud med forståelse fremfor skuffelse.
Når man siger: ❤️ “Det er helt okay.” ❤️ “Vi finder en anden dag.” ❤️ “Pas nu godt på jer selv.” ❤️ “Tak fordi I siger til.”
Uden dårlig samvittighed. Uden pres. Uden kommentarer om, at familien “også må leve lidt.”
🌱 Små hensyn kan skabe stor tryghed
Mange familier har ikke brug for perfekte løsninger.
Men de har brug for mennesker omkring sig, som: – respekterer barnets grænser
– accepterer ændrede planer
– forstår behovet for pauser og ro
– ikke tager afbud personligt
– giver plads uden skyldfølelse
– møder familien med varme og fleksibilitet
🌱 Forældre kender ofte barnets signaler bedst
Forældre til præmature børn lærer med tiden at aflæse de små tegn på overbelastning.
De ved ofte: – hvornår barnet er ved at være fyldt op
– hvad der dræner
– hvor lang restitution der er brug for
– hvilke situationer der kræver for meget energi
Den viden kommer fra hverdagen. Fra erfaring. Fra mange timer med regulering, bekymringer og forsøg på at skabe balance.
Det vigtigste familie og venner ofte kan give, er derfor ikke løsninger.
Men forståelse ❤️

27/05/2026

Astrid Lyng Lohse TILLYKKE 🎉. Vil du kontakte mig i messenger 🙏🏼♥️