11/05/2026
Vi taler mere og mere ens men forstår hinanden mindre og mindre.
I mange organisationer glider sproget stille i retning af det samme:
Vi er aligned.
Vi skal tappe ind i potentialet.
Vi er på en fælles rejse.
Vi arbejder agilt, holistisk – og vi lægger fortovet, mens vi går.
Ordene signalerer samarbejde, bevægelse og retning.
Men hvad betyder de egentlig – for dig? For mig? For os?
Problemet er ikke, at vi bruger metaforer eller låner begreber fra andre sammenhænge. Problemet opstår, når vi begynder at tro, at vi mener det samme.
Når “aligned” for den ene betyder tydelig retning –
og for den anden betyder fravær af uenighed.
Når “agil” bliver en undskyldning for uklarhed.
Når “fælles rejse” dækker over, at nogen i virkeligheden ikke ved, hvor vi skal hen.
Så får vi et sprog, der skaber en illusion af fælles forståelse –
men i praksis øger risikoen for misforståelser, frustration og tavs uenighed.
Måske er opgaven ikke at undgå buzzwords.
Men at blive nysgerrige på dem.
👉 Hvad betyder det konkret, når vi siger “holistisk” her hos os?
👉 Hvornår er vi faktisk “aligned” – og hvornår er vi bare enige om ikke at være uenige?
👉 Hvad er det, vi ikke får sagt, når vi taler i billeder?
Her bliver Samtalekapital afgørende.
Samtalekapital handler om vores fælles evne til at skabe rum, hvor vi tør udfolde, nuancere og udfordre det, vi siger – også når sproget er upræcist eller pakket ind.
Det er her, vi investerer i at stille de ekstra spørgsmål, oversætte buzzwords til konkret praksis og insistere på at forstå – før vi går videre. For det er ikke ordene i sig selv, der skaber klarhed. Det er kvaliteten af de samtaler vi har om dem.
Et mere præcist sprog er ikke nødvendigvis pænere.
Men det er ofte mere ærligt.
Og måske er det dér, den fælles forståelse begynder.
– ikke i ordene, men i samtalen om dem.