Familierådgiver Sophia C.C. Rasmussen

Familierådgiver Sophia C.C. Rasmussen Skæld mindre ud, løs konflikter på en kærlig måde og anerkend dit barn – så det kan mærkes.

Ind imellem bliver jeg kontaktet af en mor (eller far), der har ventet for længe med at kontakte mig, fordi deres partne...
13/05/2026

Ind imellem bliver jeg kontaktet af en mor (eller far), der har ventet for længe med at kontakte mig, fordi deres partner ikke var med på at gøre noget ved de udfordringer, de har med deres barn.

Det kan være, at du er dér lige nu?

Måske har du holdt dig tilbage med at kontakte mig, fordi…
din partner ikke synes, at problemerne er store nok
eller ikke tror på, at det faktisk kan nytte noget at få hjælp af en familierådgiver
din partner har så rygende travlt, at han/hun slet ikke har tid
du er i tvivl om, hvorvidt det er en god idé, at jeg kommer hjem til jer første gang

Hvis du holder dig tilbage men samtidig har en nagende fornemmelse i maven af, at I er nødt til at gøre noget, så synes jeg, at du skal sige til.

For du kan sagtens starte i et forløb, uden at din partner deltager.

Jeg har efterhånden set mange måder at starte et forløb hos mig.
Også at én forælder starter uden sin partner, og så kommer partneren med efter et par gange. Eller slet ikke.

Det virker alligevel.

Og tit ‘smitter’ det…
For når din partner kan se, hvad der faktisk virker i konflikterne med jeres barn, vil han eller hun jo gerne gøre det samme.

Så hvis du er klar til at gøre noget andet, så synes jeg, du skal booke en afklarende samtale hos mig. Så kan vi snakke om, hvordan jeg kan hjælpe dig og din familie.

Du kan booke en afklarende samtale på min hjemmeside.

Uanset hvad, så hepper jeg på dig og din familie❤️

“Hvordan kan det være så svært for min datter at tage tøj på?”Det her blev jeg spurgt om forleden af en mor til en pige ...
06/05/2026

“Hvordan kan det være så svært for min datter at tage tøj på?”

Det her blev jeg spurgt om forleden af en mor til en pige på 5 år.

Moren kunne ikke forstå det, for det virkede ikke logisk for hende, at det skulle være et problem hver eneste morgen.
"Vi skal have tøj på hver dag, Så jeg forstår ikke hvorfor hun bliver ved med at flippe ud over, at hun skal have tøj på?"

Og det kan jeg godt forstå, for det er meget opslidende, når en konflikt kommer igen og igen, og det ikke føles som om, man kommer videre.

Hvis du også har undret dig over det, så er du ikke den eneste. Langtfra.

Det her har jeg set hos rigtig mange familier.
Der er rigtig mange der kæmper med det.

Egentlig handler konflikterne slet ikke om at tage tøj på
…eller at børste tænder 🪥
… eller at spise aftensmad 🍝
Det handler om noget andet.

Men hvad?
…det er forskelligt, for børn er bare meget forskellige.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at finde ind til det, der sker inde i dit barn. Så du finder ud af, hvad der egentlig skal til for at nå ind til at få løst situationen og nå ind til dit barn.

Vi kan jo starte med en afklarende samtale, som du kan booke på min hjemmeside.

Uanset hvad, så hepper jeg på dig og din familie ❤️

Fylder dine bekymringer alt for meget? Og har du tankemylder om alt muligt, der bare kører i ring?Så har jeg skrevet et ...
29/04/2026

Fylder dine bekymringer alt for meget? Og har du tankemylder om alt muligt, der bare kører i ring?

Så har jeg skrevet et blogindlæg til dig.

Her kan du læse mere om bekymringer og tankemylder, og du får også 4 konkrete ting, du kan gøre allerede i dag, for at få mere ro.

For det fortjener du.

Du kan finde blogindlægget på min hjemmeside under “blog”.

Uanset hvad, så hepper jeg på dig ❤️

Har du et teenagebarn og frygter du, at I glider fra hinanden? Fordi det meste af jeres kontakt er negativ?Det kan være ...
22/04/2026

Har du et teenagebarn og frygter du, at I glider fra hinanden? Fordi det meste af jeres kontakt er negativ?

Det kan være utrolig udfordrende at være forælder til en teenager.
Måske genkender du, at:
- du hele tiden bliver afvist 🫷🏻😒
- din teenager nægter at hjælpe til 🧺🧹
- du bliver talt grimt til, og at det er efterhånden svært at bevare roen 🤬🌪️

…men værst af alt - føler du, at du er ved at miste det, som du troede var en rigtig god relation til din teenager?

Så kan jeg virkelig godt forstå dig.

Så sig til, hvis du har brug for at få taget et sundhedstjek på din relation med din teenager.

Det kan handle om, at du bliver klædt på, så du får helt konkrete kommunikationsredskaber, så du bedre kan møde konflikterne næste gang.

Men måske er det endnu vigtigere, at du finder ud af, hvordan du kan stå stærkt i dig selv.

Tro mig - det får du helt sikkert brug for med en teenager i huset.

Uanset hvad, så hepper jeg på dig og din familie ❤️

Du har været i gang hele dagen og er drøntræt. Men så snart du rammer puden, begynder tankerne at køre. Nonstop. Og du k...
25/03/2026

Du har været i gang hele dagen og er drøntræt. Men så snart du rammer puden, begynder tankerne at køre. Nonstop. Og du kan ikke falde i søvn. Tankerne har fået deres eget liv.

Kan du genkende det?

Det er særligt hårdt at have tankemylder om natten, fordi manglen på søvn også kommer til at gå ud over dit liv om dagen.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at finde den ro, der skal til, for at du igen kan sove trygt om natten.

Og derfor har jeg skrevet et blogindlæg til dig, der kæmper med bekymringer og tankemylder.

Du kan finde blogindlægget gennem linket her: https://sophiaccrasmussen.dk/tankemylder-bekymringer/

Uanset hvad, så hepper jeg på dig ❤️

Børn kan godt have svært ved at indrømme, at de har gjort noget forkert, og det kan i længden blive meget irriterende, h...
03/03/2026

Børn kan godt have svært ved at indrømme, at de har gjort noget forkert, og det kan i længden blive meget irriterende, hvis man oplever det meget som forælder…

Kender du det?🤷‍♀️

Måske genkender du også det, jeg talte med en far om forleden.

Faren fortalte, at hans datter Emilie på 11 år ikke vil indrømme, når hun har lavet en fejl.

Det irriterede ham grænseløst, at hun aldrig tog ansvar for det, hun havde gjort.
For nylig opdagede faren for eksempel, at nogen havde tabt noget chokolade i sofaen, så der var kommet en ordentlig plet. Faren havde set Emilie sidde med chokolade i sofaen, og alligevel nægtede hun, at det var hende. Det triggede faren, og så eksploderede det hele i en kæmpe konflikt 🤯

Faren blev enormt provokeret af, at hun løj ham lige op i ansigtet og ville have, at hun indrømmede.

Vi talte det igennem, og det blev tydeligt for faren, at han faktisk heller ikke selv var så god til at indrømme, når han tog fejl.

Selvom han ikke kunne finde på at lyve, var han ret god til at tale rundt om noget, han selv havde gjort forkert og kunne lave alle mulige krumspring, som egentlig handlede om at undgå at indrømme, at han havde lavet en fejl.

Faren fortalte, at han tilbage i folkeskolen havde oplevet en hård tone mellem drengene. Hvis man lavede en fejl, skulle man for alt i verden ikke indrømme det.
Han troede, at det var noget, han for længst havde lagt bag sig, men kunne godt se, at han var kommet til at give det videre til Emilie.

Måske har du også en mistanke om, at du er i gang med at give noget videre til dit barn, som du egentlig troede, at du havde lagt bag dig?

Så vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med at blive klogere på det.

Hos mig har du nemlig muligheden for et individuelt forløb, hvor vi har særligt fokus på de ting, der udfordrer dig, så du kan finde ro og nærvær. Og jeg vil elske at hjælpe dig med at bryde det negative mønster.

Uanset hvad, så hepper jeg så meget på dig ❤️

Har du indimellem oplevet, at du springer i luften over noget, dit barn gør 💣…Og bagefter kan du godt se, at det egentli...
24/02/2026

Har du indimellem oplevet, at du springer i luften over noget, dit barn gør 💣
…Og bagefter kan du godt se, at det egentlig ikke er dit barn, der er årsagen..

Det er dig.

For du kan godt se, at det ikke giver mening, at du reagerer så voldsomt.
Og så bliver du ramt af en uro over, om den er helt gal med dig?

Måske har du mange gange lovet dig selv, at fra nu af vil jeg gøre alt det rigtige.

Men så går det galt næste dag, hvor du igen oplever, at du bliver alt for trigget af dit barn. Og om aftenen, når du prøver at sove, så kan du ikke holde uroen nede mere: Så buldrer tankerne af sted med 100 km i timen… 🌪️

For er der måske noget galt med dig, når du kan blive så vred på et lille barn? Og hvorfor kan du ikke bare være tålmodig og lyttende?

Det kan være, at uroen ikke er ny i dit liv, men at du ikke mærket den så stærkt før. Og måske har du allerede arbejdet med uroen - det kan være, du endda har været så hårdt ramt, at du har oplevet perioder med angst eller depression og troede, at du var færdig med det.

Men så kom dit barn og triggede alle de gamle ting😣

Måske kan du næsten ikke overskue, at uroen kommer igen, men du er også ved at blive klar over, at det ikke nytter noget at stikke fingrene i ørerne og prøve at lade som ingenting.

Hvis du kan mærke, at det er tid til at gøre noget, så sig til. For så vil jeg rigtig gerne hjælpe.

På min hjemmeside kan du læse mere om mine individuelle forløb, og finde ud af, om det kunne være det rigtige for dig

Uanset hvad, så hepper jeg på dig ❤️

Når man har taget beslutningen om, at nu skal det være - nu sætter vi alt ind på at løse udfordringerne - så kan det vær...
17/02/2026

Når man har taget beslutningen om, at nu skal det være - nu sætter vi alt ind på at løse udfordringerne - så kan det være en god hjælp at høre om andres oplevelser af et forløb, inden man tager kontakt til en familierådgiver.

Det er en del af at mærke, om det føles trygt at gå ind i. For det er så vigtigt, at det føles rigtigt.

Derfor vil jeg overlade ordet til Signe, der her har sat ord på, hvordan hun har oplevet sit forløb med mig:

“Jeg kontaktede Sophia, da min søn lige var fyldt to år og søgte sparring ift. at rumme store følelser og sætte grænser.

Jeg interesserede mig for det nye børnesyn, som jeg havde læst om, og som jeg gerne ville blive bedre til at bruge i praksis.

Jeg havde læst meget, men det var til tider svært at implementere i praksis. Sophia gav mig konkret sparring på situationer fra hverdagen.

Jeg kunne lide, at Sophia gav konkrete idéer og løsningsforslag. Hun gav mig ofte et nyt perspektiv, hvilket gjorde, at jeg blev klogere og gik derfra med brugbar viden.

Vi talte om eksempler og situationer fra hverdagen, som havde været udfordrende. Sophia var god til at give konkrete råd, men vi talte også om bredere perspektiver på børn og relationer. Når jeg stødte på en udfordring, eller når noget var gået i hårdknude, gav Sophia mig et nyt perspektiv. Hun har en stor teoretisk viden, som også styrkede mig i, hvilken vej jeg gerne ville gå.

Jeg har været rigtig glad for mit forløb, som har været udviklende og givet mig nye perspektiver.

Hvis man søger konkrete værktøjer til udfordringer, man støder på, og gerne vil styrke samarbejdet og relationen til ens barn, så vil jeg anbefale Sophia.”

Signe, har dreng på 3 år

Mange tak til Signe for at dele ud af sin oplevelse af sit forløb hos mig ❤️
Jeg er meget glad for de fine ord, og håber, at de også kan hjælpe dig med at fornemme, om jeg er det rigtige match for dig og din familie.

Du er også velkommen til at booke en afklarende samtale på min hjemmeside, så vi sammen kan tale om, hvad jeg kan gøre for netop jer.

Uanset hvad, så hepper jeg så meget på dig og din familie ❤️

For ikke så længe siden talte jeg med en mor, der stillede mig et spørgsmål, som jeg tror, at mange forældre på et tidsp...
04/02/2026

For ikke så længe siden talte jeg med en mor, der stillede mig et spørgsmål, som jeg tror, at mange forældre på et tidspunkt har stillet sig selv.

Spørgsmålet opstod en aften, hvor det var tid til at læse godnathistorie.

Morens 3-årige pige gemte sig under sengen og ville ikke komme ud til sin mor, der ville børste hendes tænder først.

Det blev til en konflikt, og moren måtte følge hende ind på værelset og forklare hende, at hvis hun ikke kunne komme ud og børste tænder, når moren bad hende om det, så kunne hun ikke få godnathistorie sammen med sin søster.

Pigen græd hjerteskærende, men moren holdt fast. For moren tænkte, at det var vigtigt at lære at der er en konsekvens af ikke at høre efter.

Men bagefter var moren blevet i tvivl, og derfor var hendes spørgsmål:
“Kan en 3-årig forstå konsekvensen af sin handling?” 🤷‍♀️

Det korte svar er, at en 3-årig ikke lærer noget godt, når man sætter konsekvenser (her forstået som trusler) op. Altså: “Hvis ikke du kommer, så kan du ikke få godnathistorie”

Når godnathistorien så bliver taget fra hende, så bliver hun bare enormt ked af det. Og når hendes mor så fortæller hende, at det var hendes egen skyld, og at hun skulle have hørt efter, så føler hun sig forkert.

Måske var hun lige i gang med en leg, hun ville afslutte. Måske føler hun sig slet ikke træt. …Ikke at en 3 årig skal have lov til at bestemme, at hun ikke vil børste tænder. Men det er okay, at hun får lov til at sige højt, at hun ikke har lyst.

Og der er andre og meget mere kærlige måder at håndtere konflikter på. Hvor man både sætter sine grænser, der hvor man selv vil have dem, og også giver plads til sit barn.

Kan du genkende noget af det her, og er du også klar til at gøre noget andet? Så er du velkommen til at kontakte mig. For jeg vil smaddergerne hjælpe dig med at trænge igennem til dit barn.

Uanset hvad, så hepper jeg på dig og din familie ❤️

Det kan være en kæmpestor glæde at have bedsteforældre, der kan hjælpe til med ens barn. Og det bånd, som børn kan få sa...
28/01/2026

Det kan være en kæmpestor glæde at have bedsteforældre, der kan hjælpe til med ens barn. Og det bånd, som børn kan få sammen med deres bedsteforældre, er helt unikt 💞

Samtidig er det med bedsteforældre som regel ikke uden gnidninger.

Måske oplever du…

- At du ikke vil træde din mor over tæerne, så du siger ikke noget, når hun propper din datter med slik 🍬

- Din far irettesætter din søn, når han ikke sidder stille ved bordet, og du er bange for, hvordan det vil påvirke deres relation på langt sigt 💔

- Du er totalt uenig med dine forældre i, hvordan de har opdraget dig, og du kan næsten ikke være i dig selv, når de kalder din datter udspekuleret, eller siger om din søn, at han er for vild, fordi du ikke sætter nok grænser 🥵

Det her kan godt være svært at være i, hvis du også selv bliver trigget.

Det er helt forståeligt, for det kan være lidt som at blive taget tilbage til barndommen igen. Det kan være, at du på nogle måder genoplever de samme ting, som du selv blev udsat for af dine forældre, da du var barn, og som du dengang også syntes var svære.

Hvis du har det sådan, må du sige til. For det vil jeg rigtig gerne hjælpe og støtte dig i.

Hos mig har du derfor mulighed for at få et individuelt terapiforløb, hvor vi kan arbejde med netop det her. Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at læse mere på min hjemmeside under “psykoterapi”.

Og hvis det er noget, du stadig overvejer, kan du starte med at booke en afklarende samtale med mig. Så du kan finde ud af, om vi er et match. For det skal føles rigtigt. For dig og for mig.

Uanset hvad, så hepper jeg på dig❤️

Adresse

Baunevej 23
Hillerød
3400

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 15:00

Telefon

+4561657071

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Familierådgiver Sophia C.C. Rasmussen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Familierådgiver Sophia C.C. Rasmussen:

Del