20/04/2026
Her til morgen blev jeg interviewet til P4 Morgen om den sanketur, som vi holder i Stenlille Grusgrav i aften.
Det er skønt at komme tidligt op til morgensol og fuglekvidder - især når man får lov til at snakke om et af sine yndlingsemner: planter og biodiversitet i aktive grusgrave.
Tak til Rikke Stokholm fra DR's P4 Morgen, som lavede interviewet og som også var stået tidligt op for at indfange stemningen mandag morgen i grusgraven. Vi fik både snakket om løgkarse, løvefod, mælkebøtter, vejbred og pil.
Nu glæder jeg mig til i aften hvor naturvejleder Lenette Schunck Svendsen fra Udelivmedindlevelse vil føre os alle rundt på sanketuren, så vi kan finde urterne til en god gang pesto og få smagt på grusgraven 😉
Hvis du ikke fik det hørt, så kan du genhøre det hele her: Det er P4 Morgen - Sjælland, mandag den 20. april 2026 kl. 6.42 7.30 og 9.15.
https://www.dr.dk/lyd/p4sjaelland/p4-morgen-sjaelland-836637357000