16/01/2026
Til foråret kan eleverne på Trørødskolen i Rudersdal Kommune tage den nye boldø i brug.
Jesper Lykkegaard og skolen ønskede et fleksibelt område med plads til så mange former for boldspil som muligt og høj aktivitet.
Det var en sjov udfordring og resultatet bliver en 1.440 m² stor boldø, der giver mulighed for 10 forskellige boldspil: futsal, håndbold, basketball, floorball, pickleball, skumtennis, volleyball, høvdingebold, rundbold og M-bold...
Boldøen er designet til at blive brugt hele dagen – i undervisningen, i frikvartererne og af eleverne efter skoletid. Den centrale tribune kommer til at fungere som undervisningsrum, opholdssted og som en naturlig afskærmning, når flere er i spil.