28/08/2019
Får du for lidt ud af din pension?
Hvis du synes, at væksten i din pensionsopsparing går for alt alt langsomt, så skyldes det sandsynligvis én af følgende to faktorer - hvis vi altså ser bort fra, at du muligvis bare sparer for lidt op...
1: Din strategi/risikoprofil er ikke optimal.
Mange har for lidt risiko i deres pensionsopsparing og går derfor glip af store afkast over tid, da risiko og afkast hænger sammen. Det er derfor vigtigt, at du løbende vurderer, om dit pensionsdepot har den rigtige fordeling mellem aktier og obligationer set i forhold til, hvornår pengene skal bruges, og dit generelle ønske om risiko.
Generelt set bør man følge tommelfingerreglen at jo yngre man er, desto større andel af aktier og andre højrisikoaktiver skal man have i sit depot (dog husk altid at inddrage den øvrige del af økonomien).
Og omvendt, jo tættere man kommer på udbetalingstidspunktet, jo mere skal der tyndes ud i de risikofyldte aktiver.
Vær også opmærksom på, at der for ratepensioners vedkommende, ved udbetalingsstart, kan være op til 30 år til pensionsdepotet er fuldt udbetalt, mens aldersopsparing skal være udbetalt senest 20 år efter din pensionsalder.
2: Dine omkostninger til pensionsselskab eller bank er for høje.
En generel tommelfingerregel er, at man såfremt man lader sin bank eller pensionsselskab forvalte sine pensionsmidler, betales mellem 2-2,5% i ÅOP. Dette omkostningsniveau kan ved en relativ lille indsats halveres (!!!), og effekten af dette har - ikke overraskende - en meget stor effekt på din opsparing.
En person med et pensionsdepot på kr. 1.000.000 vil således med et afkast før omkostninger på 5% om året kunne se frem til ca. kr. 200.000 mere i opsparing efter 20 år, såfremt depotomkostningerne/ÅOP sænkes med 1 procentpoint.
Vel at mærke kr. 200.000,- i nutidskroner!
Vi hjælper dig meget gerne med at få mere ud af din pension!
- skriv evt kortfattet din problemstilling til mailadressen, du finder her på siden