28/03/2019
Så er vi i gang hos Kanban Doktoren. Det er her, vi nørder med Kanban og kun Kanban. Her vil du finde artikler, reflektioner, ting jeg undrer mig over og tips og tricks baseret på mine erfaringer fra virkeligheden.
Kanban-metoden er selvfølgelig spændende i sig selv - i hvert fald for folk som mig, som har set, hvordan Kanban blæser andre agile metoder og frameworks af banen, når det kommer til at få metoden op og flyve, men metoden kan du læse om i diverse bøger.
Det jeg synes er mere spændende, det er, hvad der sker ude i den virkelige verden, hvor alting beklageligvis ikke altid foregår iht. den foreskrevne teori og god praksis.
Jeg vil sætte min finger på de ømme punkter og det, der gør, at det ikke er sådan "bare lige" at skabe større agilitet, hvad enten det er på team-niveau eller i større dele af ens organisation.
Så velkommen til dig, der også har forelsket dig i Kanban eller har set hvor svært det er at få de andre agile metoder og frameworks til at virke.