Demenskonsulenten

Name: Demenskonsulenten
Address: Kirke Eskilstrup, 4360, DK
Telephone: +4526180785
Price range: $$

Hjem
Danmark
Kirke Eskilstrup
Demenskonsulenten

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Jeg er Tina Jenny Kjeldsen, demenskonsulent og VISO-specialist.

Jeg gør kompleks viden om demens, praksisnær gennem rådgivning, undervisning, foredrag, egne metoder og faglige pixibøger fra mit eget Forlaget Kjeldsen. ❤️

21/10/2026

Hvad sker der, når et menneske med demens keder sig – og hjernen selv begynder at finde på noget?

Forestil dig, at du sidder i en stol.

Du har fået morgenmad. Kaffen er drukket. Måske har du været til sang eller stolegymnastik.

Og nu?

Nu sidder du bare og venter.

Minutterne bliver lange. Du savner at have noget at tage dig til. Noget, du kender. Noget, der giver mening.

For vi mennesker er ikke skabt til kun at blive underholdt. Vi har også brug for at føle os nyttige.

Tænk på livshistorien.

Kvinden, der gennem et langt liv har ordnet vasketøj, lavet mad og passet blomster.

Manden, der har slået græs, repareret ting og altid haft noget mellem hænderne.

Det var ikke nødvendigvis aktiviteter.

Det var deres liv. Deres vaner. Deres identitet.

Her bliver hjernen interessant.

Når vi keder os, søger hjernen ofte efter noget, der kan give mening, stimulering eller retning.

Det gør den også hos mennesker med demens.

Men demens kan påvirke evnen til at overskue situationen, tage initiativ, huske, hvad man var i gang med, og finde en hensigtsmæssig måde at handle på.

Derfor kan kedsomhed hos nogle mennesker komme til udtryk som uro.

Man begynder måske at gå omkring.

Leder efter noget.

Vil hjem.

Eller forsøger at tage sig af en opgave, som ikke længere passer til situationen.

Det, vi ser som uro, kan nogle gange være et menneske, der forsøger at finde mening i en hverdag, som er blevet svær at forstå.

Derfor er jeg så optaget af de små daglige sysler på plejehjem.

At tørre bordet af. Vaske op. Folde håndklæder. Nippe visne blomster. Gå med ud i haven.

Ikke som pligter, der skal udføres.

Men som genkendelige muligheder for at være en del af livet – tilpasset den enkeltes ønsker og formåen.

Selvfølgelig er sang, banko, erindringsdans og stolegymnastik værdifulde aktiviteter.

Men måske skal vi også spørge:

Hvad gav dette menneskes hverdag mening, før demensen flyttede ind?

Og hvordan kan vi bringe lidt af det liv med ind i hverdagen på plejehjemmet?

For nogle gange er det ikke endnu en aktivitet, der mangler.

Det er følelsen af stadig at høre til.

Jeg er nysgerrig: Hvilke små hverdagssysler har I oplevet skabe glæde, ro eller genkendelse hos mennesker med demens?

Gør det trygt at glemme ❤️🫂♥️

20/10/2026

Tænk, hvis det største problem på plejehjemmet ikke er mangel på aktiviteter – men mangel på mening i hverdagen?

Vi taler meget om aktiviteter og beskæftigelse. Men hvad med kedsomheden? Og følelsen af ikke længere at være en betydningsfuld del af hverdagen?

Måske skal vi ikke altid spørge: Hvad skal vi finde på til beboerne i dag?

Men i stedet: Hvad kunne de have lyst til at være en del af?

Hvad tænker du? Er vi gode nok til at opdage kedsomheden på vores plejehjem?

Gør det trygt at glemme

19/10/2026

Hvordan har DU det, når du skal skabe ro hos et menneske med demens?

Vi taler meget om, hvordan mennesker med demens har det.

Om uro, frustrationer, afvisninger og ændret adfærd.

Men der er noget, jeg synes, vi alt for ofte glemmer.

Hvordan har vi det selv?

For forestil dig den pårørende, der for tredje gang den samme morgen forsøger at skabe ro. Som måske har sovet dårligt, er bekymret og efterhånden ikke ved, hvad han eller hun skal stille op.

Eller medarbejderen, der træder ind ad døren hos et menneske med demens. Måske har dagen allerede været fyldt med travlhed, frustrationer og svære situationer.

Begge vil så gerne gøre det godt.

Men overskuddet er måske ved at slippe op.

Og ved du hvad?

Det kan mennesket med demens ofte mærke.

Ikke nødvendigvis gennem vores ord, men gennem vores tonefald, ansigtsudtryk, kropssprog og den måde, vi møder hinanden på.

I mit arbejde som demenskonsulent ser jeg det igen og igen.

Når medarbejdere og pårørende får mere ro, forståelse og overskud, sker der ofte også noget med mennesket med demens.

Uroen kan aftage.
Kontakten kan blive lettere.
Og der kan opstå små øjeblikke af nærvær, som før var svære at finde.

Derfor siger jeg ofte:

Personalets og de pårørendes velbefindende er ofte vejviseren til mennesket med demens' velbefindende.

Tænk på iltmasken i flyet.

Vi får besked på at tage vores egen maske på først, før vi hjælper andre.

Det samme princip kan vi tage med ind i demensomsorgen.

Ikke fordi vi skal sætte os selv over mennesket med demens.

Men fordi det er svært at give ro, hvis vi selv er fyldt med uro.

Svært at møde frustration med tålmodighed, hvis vores eget overskud er brugt op.

Og svært at skabe tryghed, hvis vi selv er ved at miste fodfæstet.

Det betyder ikke, at vi altid skal være rolige, glade og have overskud. Vi er jo mennesker.

Men vi skal blive bedre til at få øje på, hvad der sker i os selv.

Og vi skal turde tale om det.

Både derhjemme og på arbejdspladsen.

For at passe på sig selv er ikke at svigte den anden. Det er også en måde at passe på den anden.

Og måske begynder noget af den bedste demensomsorg netop dér.

Hos os selv.

Jeg vil rigtig gerne høre dine erfaringer.

Har du oplevet, at dit eget humør, din ro eller dit overskud smittede af på et menneske med demens?

Eller har du oplevet, hvor svært det kan være at bevare roen, når du selv er presset?

Del gerne dine tanker. Måske kan din erfaring hjælpe en anden, der står midt i det samme.

Gør det trygt at glemme

18/10/2026

Demens kan være svært at forstå – men viden behøver ikke være svær at få.

Derfor har jeg skabt mine pixibøger. 📚

Små, illustrerede bøger, hvor jeg omsætter kompleks viden om demens til praksisnær forståelse, der kan bruges i hverdagen.

Til dig, der er pårørende.
Til dig, der arbejder med mennesker med demens.
Og til dig, der gerne vil forstå lidt mere.

Bøgerne tager dig med ind i hjernens forandringer, livshistorien, relationerne og de små greb, der kan gøre en stor forskel.

For når vi forstår mere, får vi også flere muligheder for at skabe tryghed og nærvær.

Pixibøger. Store indsigter.

📚 Se hele udvalget af pixibøger og plakater i min webshop:

👉 www.demenskonsulenten.dk

Gør det trygt at glemme. ❤️🫂♥️

🎵 Musik: “Aestiá (ft. Narrow Skies)” – Spheriá.
Licenseret under Creative Commons BY-SA 3.0.
https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/

16/10/2026

Du kan vide meget om demens og stadig stå i køkkenet og græde.

Du ved godt, at din mor har glemt, at du var der i går.
Alligevel gør det ondt, når hun siger:
»Du kommer jo aldrig.«

Du ved godt, at din mand ikke spørger for at irritere dig.
Alligevel slipper tålmodigheden op, når det samme spørgsmål kommer for tyvende gang.

Og bagefter kommer den dårlige samvittighed måske snigende.

Når jeg rådgiver pårørende, er der derfor brug for både viden, nogen at dele det svære med og konkrete greb, som kan bruges derhjemme.

En ny forskningsoversigt peger på, at støtte med flere forskellige elementer kan mindske pårørendes belastning. Der findes dog ikke én opskrift, som hjælper alle.

Det ligger tæt på min måde at arbejde på.

Vi skal forstå, hvad demenssygdommen forandrer. Men vi skal også være nysgerrige på jeres liv sammen, jeres vaner og det, der bliver svært mellem jer.

Måske kan en anden måde at svare på skabe mere ro.
Måske skal forventningerne til dagens gøremål justeres.
Måske er der brug for mere hjælp eller aflastning.

Og måske har du først og fremmest brug for at kunne sige:
»Jeg elsker ham. Og jeg er så træt.«

Uden at nogen skynder sig at fortælle dig, hvad du burde gøre.

Du skal også have nogen at læne dig op ad. ❤️

Hvad har gjort en forskel for dig som pårørende – eller hvilken støtte savner du?

Kilde: Ny forskningsoversigt om pårørendestøtte, publiceret 10. oktober 2026:
https://doi.org/10.1002/gps.70260

15/10/2026

Du siger bare til, hvis du har brug for hjælp.
Men hvad hvis den pårørende slet ikke har overskud til at sige til?
Nogle gange begynder hjælpen med, at vi banker på døren og siger;
Jeg har lavet lasagne til din fryser.

14/10/2026

DEN IRRITERENDE PÅRØRENDE – HVORDAN FINDER VI HINANDEN IGEN?

Mit opslag om Den irriterende pårørende har sat mange tanker og følelser i gang.

Flere pårørende har skrevet:
"Det er mig."
"Jeg bliver ved med at kæmpe, så længe det er nødvendigt."

Men der er også en anden stemme, vi skal lytte til.

SOSU-medarbejderen, som står midt i en travl hverdag med mange mennesker, der alle har brug for omsorg, nærvær og hjælp.

Og jeg bliver optaget af et spørgsmål:

Hvordan er vi nået dertil, hvor pårørende og personale nogle gange oplever hinanden som modstandere?

Den pårørende ser måske en mor med plettet tøj, blå mærker eller et behov for nærvær, som ikke bliver mødt.

Personalet ser måske en lang række opgaver, der skal løses, og en vagt, hvor tiden ikke slår til.

Begge kan opleve afmagt.

Og midt imellem dem sidder et menneske med demens.

Et menneske med en livshistorie, følelser, behov og et ønske om at blive mødt med værdighed.

Jeg tror, vi skal begynde med nysgerrigheden.

Ikke med at forsvare os.
Ikke med at placere skyld.
Og slet ikke med at sætte etiketter på hinanden.

Men med at spørge:

Hvad ligger bag den pårørendes bekymring?

Hvad oplever personalet som svært?

Hvad kan vi gøre sammen, så hverdagen bliver bedre for mennesket med demens?

For pårørende har en vigtig viden om menneskets livshistorie.

Og SOSU-personalet har en vigtig faglig viden om demens, omsorg og den daglige støtte.

Når de to former for viden mødes, kan vi skabe noget værdifuldt.

Men det kræver også rammer, hvor personalet har mulighed for at lykkes med opgaven. Og en ledelse, der tager ansvar, når noget ikke fungerer.

Vi skal ikke bede pårørende om at holde op med at bekymre sig.

Og vi skal ikke bede personalet om at løbe hurtigere.

Vi skal finde løsninger sammen.

For måske er det ikke den pårørende, der er irriterende.

Måske er det samarbejdet, der kalder på mere forståelse, tydelighed og omsorg.

Jeg vil gerne spørge både pårørende og SOSU-personale:

Hvad er det vigtigste, vi kan gøre for at skabe et bedre samarbejde?

Lad os dele erfaringer og løsninger, som andre kan lære af.

For vi skal ikke stå over for hinanden.

Vi skal stå sammen om mennesket med demens.

Demenskonsulenten
Gør det trygt at glemme

14/10/2026

Hver morgen skreg og græd hun, når personalet åbnede døren.

De ville bare hjælpe hende med morgenplejen.

Men hendes livshistorie fortalte noget, vi var nødt til at forstå.

Som lille pige havde hun været udsat for seksuelle overgreb fra sin far.

Hun elskede sangen Jeg ved en lærkerede. Og netop den sang blev vores vej til at skabe tryghed.

For hendes far sang aldrig.

Vi ikke ændre menneskets adfærd. Vi skal ændre vores måde at møde mennesket på.

Der er altid en historie bag vores adfærd.

13/10/2026

Danmarks mest irriterende pårørende - hvad nu hvis hun er Danmarks modigste pårørende?

Adresse

Kirke Eskilstrup
4360

Telefon

+4526180785

Website

http://www.demenskonsulenten.dk/

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Demenskonsulenten offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.