Demenskonsulenten

02/09/2026

Det her bliver ikke et foredrag med 117 dias og en masse ord på en skærm.

Det bliver en aften med nærvær.

Med plads til spørgsmål, genkendelse, smil, alvor – og de situationer, der fylder i hverdagen, når demens bliver en del af familien.

Vi taler fra hjertet og tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for jer, der sidder i rummet.

Du får viden og konkrete greb med hjem, som kan gøre hverdagen lidt mere forståelig og lidt mere tryg.

På aftenen kan du også prøve en tyngdedyne og se Demenskonsulentens pixibøger og plakater, som kan købes med hjem.

🎟️ Billetter og mere information:
https://restfulblanket.dk/foredrag-demens-og-hverdagen/

02/09/2026

Det her bliver ikke et foredrag med 117 dias og en masse ord på en skærm.

Det bliver en aften med nærvær.

Med plads til spørgsmål, genkendelse, smil, alvor – og de situationer, der fylder i hverdagen, når demens bliver en del af familien.

Vi taler fra hjertet og tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for jer, der sidder i rummet.

Du får viden og konkrete greb med hjem, som kan gøre hverdagen lidt mere forståelig og lidt mere tryg.

På aftenen kan du også prøve en tyngdedyne og se Demenskonsulentens pixibøger og plakater, som kan købes med hjem.

🎟️ Billetter og mere information:
https://restfulblanket.dk/foredrag-demens-og-hverdagen/

02/09/2026

Når én i familien får demens, rammer det sjældent kun én.

For hvem passer på den, der hele tiden skal huske, hjælpe, forklare, rumme og holde sammen på hverdagen?

Torsdag 10. september inviterer vi til foredraget:

**Demens og hverdagen: Hvad kan pårørende gøre for at passe på sig selv?**

Tina Kjeldsen har mere end 25 års erfaring med demens, pårørende og plejepersonale. Sammen med Zafir Bæk sætter hun fokus på det, der ofte sker med den pårørende undervejs:

Uro. Søvn der bliver dårligere. Konstant beredskab. Kommunikation der bliver svær. Og følelsen af hele tiden at skulle være den stærke.

Det bliver ikke et foredrag om at gøre alting rigtigt.

Det bliver 90 minutter med genkendelse, viden og konkrete, realistiske greb, der kan gøre hverdagen lidt mere bæredygtig.

📍 KulturBiografen, Holbæk
📅 Torsdag 10. september
⏰ 19.30 til 21.00
🎟️ 95 kr.

Foredraget er for pårørende, fagpersoner og andre interesserede.

Læs mere og køb billet her:
https://restfulblanket.dk/shop/billet-demens-og-hverdagen/

02/09/2026

Når demens flytter ind i familien, ændrer hverdagen sig.

Hvordan bevarer vi kontakten, forståelsen og de gode øjeblikke – også når sygdommen fylder?

Kom med til en aften i Holbæk om demens og hverdagen, hvor jeg deler viden, konkrete greb og nye perspektiver til dig, der er pårørende.

❤️ Fordi du også skal kunne være i det.

🎟️ Find information og køb billet via hjemmesiden:
https://restfulblanket.dk/foredrag-demens-og-hverdagen/

02/09/2026

På lørdag flager vi for Danmarks udsendte. 🇩🇰

Men jeg vil gerne tale om noget, vi sjældent taler om:

Hvad sker der, når et menneske bærer på krigens oplevelser – og senere får demens?

Jeg kender en tidligere soldat, som i dag lever med frontotemporal demens.

Han fortæller kun i brudstykker.

For nylig sagde han:

“Jeg har oplevet meget, som kun jeg kender til.”

Den sætning blev hos mig.

For et menneske kan have båret på oplevelser i 20, 30 eller 50 år.

Han ved, at det skete dengang.
At han kom hjem.
At han er i sikkerhed.

Men demens kan ændre afstanden mellem dengang og nu.

Så kan en lyd, en bevægelse, en hånd på skulderen eller en stemme pludselig vække noget gammelt til live.

For os foregår det måske på et plejecenter i Danmark.

For ham kan det et kort øjeblik foregå et helt andet sted.

Og så reagerer kroppen.

Han råber.
Vil væk.
Slår ud.
Gemmer sig.
Eller bliver helt stille.

Vi kan kalde det adfærd.

Men måske skal vi også spørge:

Hvad er det mennesket forsøger at beskytte sig imod?

Livshistorien handler derfor ikke kun om bryllup, børn, arbejde og ferier.

Den kan også rumme krig, traumer, PTSD, angst, depression, tab – og oplevelser, der aldrig blev fortalt.

På Flagdag for Danmarks udsendte sender jeg en særlig tanke til veteranerne og deres familier.

For nogle krige slutter på en dato.

Andre lever videre som spor i et menneskes liv.

Demens forandrer ikke kun hukommelsen.
Den kan også forandre afstanden mellem dengang og nu.

02/09/2026

Demenskonsulenten finder du også på YouTube.

Enjoy the videos and music you love, upload original content, and share it all with friends, family, and the world on YouTube.

01/09/2026

Selv de mindste bevægelser kan få stor betydning, når et menneske lever med demens.

En hånd på en rollator.
Et lille skub i en retning.
Et tempo, der bliver sat uden ord.
Et blik, der ikke mødes.

For os kan det ske helt automatisk. Næsten umærkeligt. Som en vane. Som noget praktisk.
Men for den, der ikke er helt nærværende i nuet, og som måske ikke forstår situationen fuldt ud, kan de små mikro-beskeder opleves som uro, tab af kontrol eller pludselig forskrækkelse.

Derfor er det værd at standse op et øjeblik og spørge sig selv:

Er personen med mig lige nu?
Har jeg kontakt, før jeg guider?
Har vi øjenkontakt?
Kan mit kropssprog, mit tempo eller min berøring misforstås?
Handler jeg bevidst – eller på automatik?

Når vi bliver mere opmærksomme på vores egne små signaler, bliver det lettere at skabe tryghed.
Og ofte er det netop dér, forskellen opstår: ikke i de store indsatser, men i den måde vi er til stede på.

Det menneske, vi står overfor, reagerer ikke nødvendigvis på vilje. Måske reagerer han på det, der blev sendt, før ordene overhovedet kom.

30/08/2026

Kom inden for♥️ kontoret er blevet til et mini lager. Det passer godt til pixibøger.
Tak for jeres bestillinger, de bliver behandlet i dag, og er derefter op vej ud til jer.

29/08/2026

Mød Demenskonsulentens univers

De er ikke bare figurer.
De er Holger. Hr. Olsen. Hugo. Morfar. Ægtefællen. Barnet. Den pårørende. Den fagprofessionelle. Mennesket, der siger nej. Mennesket, der spørger igen. Og mennesket, der forsøger at forstå.

Hver eneste af dem er skabt for at fortælle noget om livet med demens.

For bag en diagnose findes der stadig et helt menneske.
Et menneske med vaner, relationer, humor, længsler, historie og behov for at blive mødt med værdighed.

Derfor er Demenskonsulentens univers heller ikke bygget op omkring sygdom alene.

Det handler om forståelse.

Om at blive nysgerrig på det, vi ser.
Om at opdage, hvad der måske ligger bag adfærden.
Og om at gøre faglig viden så konkret og menneskelig, at den kan bruges midt i hverdagen.

Nogle af karaktererne bor i mine pixibøger.

Andre dukker op i demensmyterne, på plakaterne, i undervisningen eller i små fortællinger her på siden.

Og flere kommer til.

For mit håb er egentlig ganske enkelt:

At skabe et univers, hvor svær viden bliver lettere at forstå – uden at mennesket bliver gjort mindre.

Et univers med plads til både alvor, varme, humor og de små øjeblikke, der stadig betyder noget.

Velkommen indenfor i Demenskonsulentens univers.
Her er demens en del af fortællingen.

Mennesket er altid hovedpersonen. ❤️🫂♥️

28/08/2026

Jeg blev faktisk glad, da jeg læste denne artikel.

Glad for anerkendelsen af, at den lange ventetid på demensudredning ikke bare er et spørgsmål om kapacitet – men en alvorlig belastning for de mennesker og familier, der står midt i den.

Men jeg savner alligevel noget i fortællingen.

Jeg savner de 174 dage set indefra.

For ventetid på en demensudredning er ikke almindelig ventetid.

Sygdommen holder ikke pause, mens familien venter.

Jeg møder yngre familier, hvor et arbejdsliv langsomt bliver slået i stykker. Hvor sygemeldinger, ændrede arbejdstider eller helt ophør på arbejdsmarkedet får store økonomiske konsekvenser. Hvor ægtefæller pludselig bliver omsorgsgivere, børn bliver bekymrede, og hele familiens forestilling om fremtiden forskydes.

Og jeg møder familier, der netop var trådt ind i pensionistlivet med planer, rejser og drømme – og som i stedet bliver stående i det, jeg næsten kun kan beskrive som en fremtidståge.

Hvad fejler min mand?
Hvad sker der med min kone?
Kan vi rejse?
Kan jeg fortsætte mit arbejde?
Kan vi blive boende?
Hvad skal vi forberede os på?

Og måske det allersværeste:

Hvad tør vi overhovedet håbe på?

For nylig fulgte jeg en familie, hvor der gik omkring to år, før den endelige diagnose blev stillet.

To år er meget lang tid at leve i uvished.

Der findes naturligvis støtte, som ikke kræver en diagnose, men min erfaring er, at mange familier oplever, at adgangen til den mere målrettede hjælp, rådgivning og forståelse først for alvor åbner sig, når der står et navn på sygdommen.

Dermed risikerer vi et paradoks:

Familien har måske allermest brug for hjælp før diagnosen – men systemet bliver først rigtig tydeligt efter diagnosen.

Jeg håber derfor, at arbejdet med at forkorte ventetiderne ikke alene kommer til at handle om flere udredninger og mere kapacitet.

Vi bliver også nødt til at spørge:

Hvordan passer vi på mennesker, mens de venter?

For måske skal vi ikke kun reparere udredningssystemet.

Måske skal vi skabe en helt ny vej gennem ventetiden.

En vej, hvor ingen familie behøver stå alene i fremtidstågen.

Det tager i gennemsnit næsten et halvt år, selvom reglerne siger, at det skal ske inden for 30 dage 👇