07/05/2026
For en måned siden sidder jeg i en kælder på Vesterbro og hører fortælleguru Kasper Sørensen sige, at de bedste historier er kommet til ham enten på grund af inspiration eller desperation. Det er de to ting, som trykker på hans fortællerknap, siger han.
Den sidder jeg lidt og koger på, dernede i kælderen.
Datoen siger 12.4.2026 og jeg har i fire år båret på en rygsæk, som er proppet med desperation.
Jeg har et barn, der er godt begavet. Og som bliver syg af at gå i folkeskolen. Rigtig syg. Og det er hun ikke alene om.
Tænk, hvis jeg kunne tage al den frustration og bruge den til noget godt.
Det er det, jeg sidder og tænker i en kælder på Vesterbro.
Samme dag ser jeg, at psykolog Dea Franck ligger en video på LinkedIn, hvor hun forklarer, at højtbegavede børn ikke som sådan keder sig i skolen, det er bare en af utrolig mange misforståelser. De er til gengældt massivt understimulerede, og sandsynligvis foregår der alt muligt spændende inde i hovedet på dem, mens de sidder dér i skolen. Bare ikke den læring de kommer for, forstås.
På Deas hjemmeside og i meget af den faglitteratur, jeg har læst, har jeg måske løsningen på min frustration.
Børn med høj begavelse tænker anderledes, de finder på løsninger, som andre ikke kan se. Det er ikke højtbegavede børn, som vokser op og finder på endnu en smagsvariant af kartoffelchips. Næ, de vokser op og finder på at lave chips af madaffald og kemikalierester, så amerikanerne kan æde os allesammen ud af klimakrisen.
Alle steder læser jeg, at det er de højtbegavede børn, som skal løse fremtidens problemer.
Men hvad med det store problem, som vi står med lige nu?
Hvad nu, hvis alle de højtbegavede børn, der går i stykker under skolens almindelighedspres, også er dem, der bedst kan udtænke, hvordan man overlever?
Det vil jeg gerne undersøge. Men jeg har brug for hjælp.
Hvis du eller dit barn har erfaringer med at være et højtbegavet barn i folkeskolen inden for de sidste 10 år, så vil jeg gerne høre om din oplevelse. Jeg samler på historier, der eksemplificerer de ydmygelser og misforståelser som højtbegavede børn og deres forældre møder. Mit mål er ikke at hænge nogen ud, men at lade oplevelserne tale for sig selv. (Okay, ikke helt, jeg har nok også tænkt med at illustrere dem på en vildt sjov måde ).
Hvis du vil hjælpe mig med inspiration, så klik ind på mienoergaard.dk/overlevelsesguide og send mig dine oplevelser.
Jeg lover at passe godt på dem og bruge dem i det godes tjeneste.
(Senere vil jeg nok også gerne låne nogle hurtige børnehjerner, for jeg har med al tydelighed bevist, at jeg ikke selv er kreativ nok til at regne ud, hvordan man overlever uden alvorlige skrammer).
https://mienoergaard.dk/overlevelsesguide/
