29/07/2026
♻️ Det går godt med de nye regler for isolering
Siden 15. juni har det kun været muligt at aflevere mineraluld på Kolding Nord Genbrugsplads. Samtidig skal glasuld og stenuld holdes adskilt og afleveres i klare, lukkede sække.
De nye regler har I taget godt imod – og sorteringen fungerer rigtig fint.
En af dem, der har taget reglerne til sig, er Tage Jørgensen fra Kaos-vagten.dk. Vi mødte ham en varm dag i juli, da han afleverede mineraluld fra en kunde, der havde fået skiftet isoleringen på loftet.
Tage synes, at det fungerer fint at aflevere mineralulden i klare, lukkede sække. Men han undrede sig over, hvorfor sækkene skal lukkes så grundigt med strips eller tape, når isoleringen alligevel ender på deponiet.
Forklaringen er, at affaldet ikke bliver dækket til med det samme. Det ligger i en periode i fri luft, inden det samles og dækkes med jord. Hvis en sæk går op, kan små fibre fra isoleringen sprede sig. Derfor skal sækkene lukkes grundigt – både af hensyn til medarbejderne og omgivelserne.
Sådan afleverer du isolering:
📍 Kolding Nord Genbrugsplads, Bronzevej 3
🕘 I den bemandede åbningstid kl. 9-17
✔️ I klare, kraftige sække, der er lukket med strips eller tape – en knude er ikke nok
✔️ Hold stenuld adskilt fra glasuld og andre typer isolering
🙋 Spørg medarbejderne, hvis du er i tvivl
Isolering kan ikke afleveres på de øvrige genbrugspladser eller uden for den bemandede åbningstid – heller ikke med Genbrug 24-7.
Læs mere på www.kolding.dk/isolering