15/04/2026
Kære følgere,
Henover den sidste tid har det været Trine, mig – og ikke mindst kontorhunden Valde – der har taget imod jer.
Og der er ingen tvivl om, at vi savner vores gode chef Christian, som jeg overtog ABC Print fra i efteråret ’24.
Sammen havde vi en klar ambition om at gøre ABC Print endnu større og vildere. Den rejse begyndte med flytningen fra kælderen på Fynsvej til Platinvej i Kolding – med plads til flere maskiner, mere papir og flere gode kolleger.
Drømmen lever stadig, og for at kunne følge med – uden at gå på kompromis med leveringstid, kvalitet og service – har vi fået Freja (t.v.) med på holdet hos ABC Print.
Sammen med Trine vil hun være ved tasterne på mailen, stemmen i telefonen og ikke mindst en del af produktionen af jeres tryksager.
Freja kender allerede maskinerne indgående gennem vores søstervirksomhed PRIK & STREG som vi deler lokaler med – så hun er ikke ny i faget.
Vi glæder os til at printe og levere jeres næste tryksag.
De bedste hilsner
Ewa Delgado
Indehaver, ABC Print Kolding
www.abcprint.dk