03/01/2018
Byen, der vågner.
Er der noget mere livsbekræftende, end at være en del af byen, der vågner?
Det er følelsen af at bidrage, at hjælpe til, at holde hjulene igang.
Byen vækkes af skraldebilens bippen, og fejemaskinen, der rydder de sidste spor fra dagen i går.
Mennesker, der målrettet suser gennem byens gader på cykel. Mennesker, der nyder en morgensmøg ved busstoppestedet. Mennesker, der i rask eller slentrende tempo går i deres egen verden med en to-go-kaffe i hånden og høretelefoner i ørerne. Mennesker, der sidder i kø bag rettet til lyden af Go’ Morgen P3.
Vi har alle det til fælles, at vi mentalt gør os klar til den dag, vi er ved at begive os ud i.
Byen, der vågner, er dig og mig.
Og selvom byen der vågner er introvert,
Så betyder det ikke, at vi ikke er opmærksomme på hinanden.
Det betyder bare, at vi lader op til dagen, der venter.
Vi samler energi til det ventede og uventede.
Vi lader tankerne vandre.
Nogle mere reflekterende end andre.
For vi forbereder os på, at være til stede.
Til stede for vores kolleger, kunder og medarbejdere.
Til stede for vores børn, partnere og gode venner.
Til stede ved mødet, forelæsningen og jobsamtalen.
Til stede for hinanden.
Vi alle har et sted, hvor vi skal være til stede.
———————————————————
Denne betragtning var en øvelse jeg gav mig selv i julegave;
At tage fat om situationer/rutiner, der i hverdagens mylder kan synes noget leverpostejs-agtige.
Ved at se efter, zoome ind, betragte og analysere, blev en random morgen i myldertrafikken gjort meningsfuld og på en måde lidt smuk:
“Byen, der vågner” i stedet for “En morgen i rush hour”.
Jeg tror på, at hvis vi tillader os selv, at være opmærksomme, bevidste og eftertænksomme, så kan vi forvandle en hverdagsrutine til en meningsfuld hverdagsglæde.
Prøv det - det virker!
Rigtig godt nytår til dig og dine.
