03/08/2026
For et par år siden talte jeg med et brødrepar om udfordringer i deres relation: hvad der sker, når den yngste savner den ældste, der orienterer sig mere mod livet udenfor familien - hvordan kan relationen bevares og positivt udvikles.
Det var et meget rørende forløb, der har sat flere spor og ændrede deres relation. Ikke kun i kraft af det jeg gjorde, og det vi talte om, men først og fremmest fordi det var to brødre, der holdt af hinanden, vil hinanden og skulle øve sig i at finde ud af, hvordan man er brødre, når man bliver ældre, når man holder op med at tumle på madrassen, når venner også bliver betydningsfulde.
Jeg tilbyder fortsat samtaler til børn og unge, der synes livet til tider er "op ad bakke", slidsomt og besværligt. Måske de er trætte af skolen, forældrene eller vennerne, måske de gamer for meget eller er på vej ud i "dårligt selskab".
Som løsningsfokuseret psykoterapeut kan jeg bidrage med nye perspektiver, konkrete redskaber samt et fokus på fremtiden og de stunder, hvor den unge allerede lykkes og oplever sig kompetent.
Som Sebastian (17) sagde: "Den havde jeg ikke lige set komme, mor. Hun gav mig lige en kæmpe øjenåbner. Hun er jo seriøst god. Hende går vi med". Bedre anbefaling kan næppe gives ❤️