Familiecenter Sønderjylland

Familiecenter Sønderjylland Vores kerneværdi er en familie i harmoni Vores passion er at hjælpe børn, der mangler ressource fulde voksne i deres liv.

Vi støtter og vejleder igennem familiebehandling og rådgivning hvor familien er i centrum og målet er trivsel i familien.

SøndagsklummeVi tror, vi kender svaret… men vi har glemt at spørgeAf Annette Risbjerg · Familiecenter SønderjyllandHar d...
03/05/2026

Søndagsklumme

Vi tror, vi kender svaret… men vi har glemt at spørge

Af Annette Risbjerg · Familiecenter Sønderjylland

Har du nogensinde oplevet at blive ked af noget, som en anden sagde – for senere at finde ud af, at det slet ikke var sådan ment?

Det sker oftere, end vi tror.

I vores kommunikation med hinanden er vi hurtige til at konkludere.
Vi hører noget, læser en besked eller mærker en stemning – og så danner vi os en mening.

Problemet er bare, at vi ofte konkluderer uden at spørge.

Vi tolker ud fra vores egen rygsæk.
Ud fra det liv, vi har levet.
De erfaringer, vi har haft med os.

Hvis man gennem livet har oplevet afvisninger, svigt eller følelsen af ikke at være vigtig, så vil det ofte præge ens forventninger til andre.
Man begynder – helt ubevidst – at forvente det samme igen.

Og så sker der noget vigtigt.

Man begynder at høre afvisninger, selv når de ikke er der.

Forestil dig en situation:

Du inviterer nogen til en fødselsdag.
Du glæder dig.
Du sender en besked.

Svaret kommer:
"Tusind tak for invitationen, jeg ville rigtig gerne være kommet, men jeg kan desværre ikke. Kan vi finde en anden dag og fejre dig?"

Et venligt og imødekommende svar.

Alligevel kan det lande helt anderledes hos modtageren.

“Hun gider ikke.”
“Jeg er ikke vigtig nok.”
“Det er bare en undskyldning.”

Og lige dér – i den tanke – opstår der afstand.

Ikke fordi der blev sagt noget forkert.
Men fordi der blev konkluderet uden at blive spurgt.

Vi kommer til at reagere på vores tolkning – ikke på virkeligheden.

Det er her, mange konflikter begynder.
I venskaber.
I familier.
På arbejdspladser.

Ikke fordi vi vil hinanden det dårligt.
Men fordi vi glemmer at være nysgerrige.

Vi glemmer at spørge:

"Hvordan mente du det?"
"Jeg blev faktisk lidt i tvivl – kan du hjælpe mig med at forstå?"

Den sætning kan ændre alt.

For når vi tør blive i nysgerrigheden i stedet for at hoppe direkte til konklusionen, så giver vi relationen en chance.

En chance for at blive forstået.
En chance for ikke at misforstå.

Kommunikation handler ikke kun om, hvad der bliver sagt.
Men i lige så høj grad om det, der bliver hørt.

Og det, vi hører, er farvet af vores liv.

Derfor er det ikke altid nok at sige noget klart.
Vi må også turde undersøge, hvordan det bliver modtaget.

Måske er den vigtigste øvelse i vores relationer ikke at blive bedre til at forklare os.

Men at blive bedre til at spørge.

Så næste gang du mærker noget i en relation – en tvivl, en irritation eller en følelse af afvisning – så prøv at stoppe op.

Og stil et spørgsmål i stedet for at lave en konklusion.

For ofte er sandheden langt mildere end den historie, vi selv får fortalt.

SøndagsklummeNår konflikter i familien trækker uskyldige med indAf Annette Risbjerg · Familiecenter SønderjyllandDer ops...
26/04/2026

Søndagsklumme

Når konflikter i familien trækker uskyldige med ind

Af Annette Risbjerg · Familiecenter Sønderjylland

Der opstår uenigheder, når vi er i relation med andre mennesker.

Det sker på arbejdspladsen.
Det sker derhjemme.
Det sker mellem søskende, forældre, svigerfamilier og venner.

Konflikter er ikke i sig selv farlige.
De er en del af det at være menneske.

Men spørgsmålet er:
Er vi gode nok til at tage vores eget ansvar i konflikten?

Hvor er mit eget ansvar?
For vi kan ikke lave andre mennesker om.

Vi kan ønske det.
Vi kan kæmpe for det.
Vi kan blive vrede over det.

Men vi kan ikke styre, hvordan andre vælger at handle.
Det, vi kan tage ansvar for, er vores egen måde at reagere på.

Hvordan taler jeg om konflikten?
Hvem trækker jeg ind i den?
Skaber jeg fred – eller skaber jeg splittelse?
Bruger jeg andre mennesker som vidner, støtter eller våben?

For problemet er ofte ikke selve konflikten mellem to mennesker.
Problemet opstår, når uskyldige mennesker bliver trukket med ind i den.

Børn.
Søskende.
Bedsteforældre.
Venner.
Andre familiemedlemmer.

Når voksne mennesker er sårede og vrede, kan de komme til at skabe dilemmaer for andre.

“Hvis du holder med mig, kan du ikke holde med den anden.”
“Hvis du besøger dem, svigter du mig.”
“Hvis du taler med dem, er du imod mig.”
Sådan bliver relationer splittet.

Og det er ikke i orden.

Særligt ikke, når børn bliver fanget i de voksnes konflikter.
Børn skal ikke bære voksnes vrede.
De skal ikke vælge side.
De skal ikke være budbringere, dommere eller følelsesmæssige støttepæle.
At tage ansvar betyder ikke, at man skal finde sig i alt.
Det betyder heller ikke, at man skal glemme det, der gjorde ondt.
Men det betyder, at man øver sig i at handle voksent.

At stoppe op.
At se på sig selv.

At spørge:
Hvad bidrager jeg selv med?
Hvad kan jeg gøre anderledes?
Hvordan passer jeg på relationerne omkring mig?
Måske handler ansvar nogle gange om at tie stille lidt længere.
Måske handler det om at tale pænere.
Måske handler det om ikke at fortælle sin version til alle.
Måske handler det om at lade børnene have deres relationer i fred.
Vi skal øve os i ikke hele tiden at ville have andre til at gøre, som vi ønsker.

Vi skal øve os i at se den anden indefra – og os selv udefra.

For når vi kan det, sker der noget vigtigt.
Konflikten bliver ikke nødvendigvis væk.
Men den får mindre magt.
Og de mennesker, der står omkring konflikten, får lov til at være fri.

Fri for at vælge side.
Fri for at bære voksnes smerte.
Fri for at blive en del af noget, der aldrig var deres ansvar.

Måske begynder fred i familien ikke med, at den anden ændrer sig.
Måske begynder den med, at vi selv tager ansvar for det, vi sender videre.

Jeg ønsker alle en god søndag

Når egoet fylder hele rummet.Tak fordi I læser med.Jeg har modtaget et ønske fra en læser om at sætte ord på, hvordan de...
19/04/2026

Når egoet fylder hele rummet.

Tak fordi I læser med.
Jeg har modtaget et ønske fra en læser om at sætte ord på, hvordan det er at være i relation med et menneske, der har et stort ego.

Her er min refleksion.

Vi møder dem alle i livet.
Mennesker hvor egoet fylder så meget, at der næsten ikke er plads til andre.

I starten kan det virke som styrke.
Selvsikkerhed. Tydelighed.
En person der ved, hvad de vil.

Men i relationer kan et for stort ego langsomt skabe afstand.

For når fokus hele tiden ligger på mig, bliver der mindre plads til dig.

I psykologien taler vi om mentalisering – evnen til at kunne forestille sig, hvad der foregår i et andet menneskes indre.
Hvordan har du det?
Hvad oplever du lige nu?

Når egoet fylder for meget, bliver mentaliseringen ofte mindre.
Man taler mere, end man lytter.
Man forklarer mere, end man forsøger at forstå.

I venskaber kan det skabe en følelse af skævhed.
Den ene fylder – den anden tilpasser sig.

I parforhold kan det blive endnu tydeligere.
Her kan den ene part langsomt begynde at føle sig overset, misforstået eller forkert.

Men ofte gemmer der sig noget mere bag et stort ego.

Usikkerhed.
Tidligere afvisninger.
Et behov for kontrol.

Egoet kan blive en rustning.

Sunde relationer kræver noget andet.
De kræver nysgerrighed på hinanden.

At kunne sige:
"Fortæl mig hvordan du oplever det."

For stærke relationer opstår ikke, når én fylder rummet.

De opstår, når to mennesker giver plads til hinanden.

Rigtig god søndag.

SØNDAGSKLUMME – At turde drømme og gå efter dem.Af Annette Risbjerg · Familiecenter SønderjyllandDer er noget særligt ve...
15/03/2026

SØNDAGSKLUMME
– At turde drømme og gå efter dem.
Af Annette Risbjerg · Familiecenter Sønderjylland

Der er noget særligt ved drømme.

De begynder ofte stille.
Som en tanke, der dukker op midt i hverdagen.
En lille stemme indeni, der hvisker, at livet måske også kunne være anderledes.

Som børn drømmer vi uden begrænsninger.
Vi forestiller os, hvem vi vil være, hvad vi vil opleve, og hvor livet kan føre os hen. Verden føles stor, og mulighederne virker uendelige.

Men et sted på vejen bliver mange af os mere forsigtige.

Vi lærer at være realistiske.
At tænke på ansvar, økonomi og alt det, der skal hænge sammen.
Og langsomt kan drømmene komme til at fylde mindre.

Ikke fordi de forsvinder.
Men fordi vi måske ikke længere tør tro helt på dem.

Alligevel tror jeg, at drømme er noget af det vigtigste, vi har.

Den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King Jr. stod i 1963 foran tusindvis af mennesker og begyndte sin berømte tale med ordene:

"I have a dream."

Tre enkle ord.
Men ord, der blev et symbol på håb, retning og mod til at forestille sig en anden fremtid.

For drømme er ikke bare fantasier.

De fortæller os noget om, hvad der giver mening.
Om hvad der får vores hjerte til at slå lidt hurtigere.
Om den retning i livet, som vi måske inderst inde længes efter.

At turde drømme kræver mod.
Men det kræver endnu mere mod at begynde at gå efter drømmen.

For når vi gør det, bevæger vi os ud i noget, vi ikke helt kender endnu.
Der kan være tvivl.
Der kan være modstand.
Og der kan være øjeblikke, hvor vi tænker, om det nu også var rigtigt.

Men uden drømme står vi stille.

Med drømme begynder vi at gå.

Ikke nødvendigvis med store skridt.
Men med små skridt, der stille og roligt fører os i en retning, der føles rigtig.

Måske er det sådan mange af livets vigtigste forandringer begynder.

Med et menneske, der en dag stopper op, kigger ud i verden og spørger sig selv:

Hvad drømmer jeg egentlig om?

Og endnu vigtigere:

Har jeg modet til at gå efter det?

SØNDAGSKLUMME – Du kan ikke leve livet baglænsAf Annette Risbjerg · Familiecenter SønderjyllandVi kan tænke os tilbage.V...
08/03/2026

SØNDAGSKLUMME – Du kan ikke leve livet baglæns
Af Annette Risbjerg · Familiecenter Sønderjylland

Vi kan tænke os tilbage.
Vi kan fortryde.
Vi kan analysere, vende og dreje, gennemspille samtaler i hovedet og ønske, vi havde sagt noget andet.

Men vi kan ikke leve livet baglæns.

Alligevel prøver mange af os.
Vi holder fast i gamle roller.
Gamle skyldfølelser.
Gamle forventninger.

Vi tilpasser os for at bevare roen.
Vi tier for at undgå konflikt.
Vi bøjer os for ikke at skuffe.

Og langsomt mister vi noget vigtigt: os selv.

At være tro mod sig selv handler ikke om at tromle andre.
Det handler ikke om at få ret.
Det handler ikke om at vinde.

Det handler om at stå op – med ro i stemmen og varme i hjertet.

At sige:
“Det her føles ikke rigtigt for mig.”
“Jeg har brug for noget andet.”
“Jeg vil gerne gøre det her på en måde, hvor jeg også kan være i det.”

Ægte styrke er ikke hård.
Den er tydelig.

Og tydelighed kan godt være kærlig.

Når vi står ved os selv med omsorg, inviterer vi også andre til at gøre det samme.
Når vi taler sandt uden at angribe, skaber vi plads i relationen.
Når vi sætter grænser uden at straffe, beskytter vi både os selv og fællesskabet.

Vi kan ikke ændre det, der var.
Men vi kan vælge, hvordan vi vil være – nu.

Det kræver mod at slippe gamle mønstre.
Det kræver selvindsigt at opdage, hvor vi har forladt os selv.
Og det kræver nærvær at stå i det øjeblik, hvor vi vælger anderledes.

Søndag er en fin dag til refleksion.
Ikke for at dømme det, der har været –
men for at spørge:

Lever jeg i overensstemmelse med mine værdier?

Er jeg tro mod mig selv – uden at miste respekten for andre?

Taler jeg fra hjertet – eller fra frygten?

Vi kan ikke gå baglæns ind i fremtiden.
Men vi kan gå fremad med større bevidsthed.

Og måske er det netop det, modenhed er:
At turde være sig selv – med både styrke og blødhed.

Rigtig god søndag 🌿

04/03/2026

🌿 Der sker meget hos os lige nu🌿

Der er gang i mange spændende ting hos Familiecenter Sønderjylland i denne tid 💚

Vi er derfor glade for at kunne fortælle, at vi har ansat to nye pedeller – Mikkel og Lasse, som er startet 1. marts.

Vi glæder os meget til at få dem med på holdet og til den ekstra styrkelse af vores hverdag og rammer 🌱

– Familiecenter Sønderjylland

SØNDAGSKLUMME – Når magt spejler sig i osAf Annette Risbjerg · Familiecenter SønderjyllandJeg er i Berlin i disse dage.E...
01/03/2026

SØNDAGSKLUMME – Når magt spejler sig i os
Af Annette Risbjerg · Familiecenter Sønderjylland

Jeg er i Berlin i disse dage.

En by, hvor historien ikke gemmer sig.
Den står i murstenene.
I mindesmærkerne.
I stilheden mellem bygningerne.

Her mærker man tydeligt, hvad magt også kan være –
og hvad den aldrig må blive.

Vi ser det i valgkampens ord.
I stemmer, der hæves.
I holdninger, der står stejlt mod hinanden.

Vi ser det i verdens brændpunkter.
I krigens røg.
I mennesker, der betaler prisen for beslutninger truffet langt fra deres hjem.

Og pludselig føles det ikke så langt væk.

For magt begynder ikke i Folketinget.
Den begynder i relationer.

I måden vi taler.
I måden vi lytter.
I måden vi bruger den plads, vi har fået.

Magt er indflydelse.
Og indflydelse forpligter.

Berlin minder os om, hvad der sker, når magt bruges uden menneskelighed.
Når ideologi bliver vigtigere end liv.
Når dialog erstattes af dominans.

Men den minder os også om noget andet:
At ansvarligt lederskab kan bygge op igen.
At refleksion kan vokse ud af ruiner.
At bevidsthed kan være stærkere end kontrol.

Når dialogen stopper i politik, bliver fronterne hårde.
Når dialogen stopper mellem lande, kan det føre til krig.
Når dialogen stopper i hjemmet, opstår afstand.

Det starter sjældent med råb.
Det starter med manglende lytten.

At have magt betyder, at ens ord vejer tungere.
At ens beslutninger bevæger noget i andre.
At ens tone kan skabe tryghed – eller uro.

Når vi kan rumme uenighed uden at ydmyge.
Når vi kan stå fast uden at knuse.
Når vi kan vælge relation fremfor position.

Måske begynder fred ikke kun ved forhandlingsborde.
Måske begynder den i den måde, vi bærer vores indflydelse på.

For den måde, vi bruger magt på i det små,
spejler sig i verden i det store.

Og her i Berlin bliver det tydeligt:
Historien lærer os, hvad magt ikke skal bruges til.

Rigtig god søndag

25/02/2026

🌿 Velkommen til Marlene 🌿

Vi er glade for officielt at kunne byde Marlene Siebert velkommen til Familiecenter Sønderjylland 💚

Marlene starter hos os 1. marts 2026 og vil i første omgang arbejde som samværskonsulent og §75-støtte, hvor hun bliver en del af vores arbejde med børn, unge og familier.

Vi glæder os meget til samarbejdet og til at få Marlene med på holdet 🌟
Velkommen til, Marlene 🤝

– Familiecenter Sønderjylland

Nyt online gruppeforløbPrænatal tilknytningsterapiGratis forløb.Graviditet er en særlig tid. For mange rummer den både g...
23/02/2026

Nyt online gruppeforløb
Prænatal tilknytningsterapi
Gratis forløb.

Graviditet er en særlig tid. For mange rummer den både glæde, forventning – og måske bekymringer eller gamle erfaringer, der fylder mere end ønsket.
Nu starter jeg et online gruppeforløb i prænatal tilknytningsterapi, med opstart omkring graviditetsuge 20, hvor vi arbejder med at styrke forbindelsen mellem dig og dit barn allerede før fødslen.

Du får:
• Guidede kontaktøvelser
• Viden om nervesystem og tidlig tilknytning
• Et trygt fællesskab med andre gravide
• Redskaber til ro, regulering og mental forberedelse

Små grupper · 6–8 personer · Fast ugentlig mødetid
Partner kan deltage i udvalgte sessioner.

Formålet er enkelt: At dit barn allerede i livmoderen får oplevelsen af at være ønsket og mødt – og at du står stærkere og mere rolig i dit moderskab.

Skriv “🌸” i kommentarfeltet eller send en privat besked for mere information.

Annette Risbjerg
Familiecenter Sønderjylland

Når forsvar dækker over sårbarhedAf og til bliver jeg spurgt, hvorfor nogle mennesker reagerer så kraftigt i helt almind...
22/02/2026

Når forsvar dækker over sårbarhed

Af og til bliver jeg spurgt, hvorfor nogle mennesker reagerer så kraftigt i helt almindelige samtaler. Hvorfor et spørgsmål kan udløse vrede. Hvorfor en grænse kan skabe konflikt. Hvorfor feedback kan få relationer til at gå i hårdknude.

Mit svar er næsten altid det samme:
Det handler sjældent om styrke. Det handler oftere om sårbarhed.

I mit arbejde i Familiecenter Sønderjylland møder jeg forældre, par og familier, der inderst inde ønsker det samme – tryghed, forståelse og respekt. Alligevel ender samtaler alt for ofte i forsvar.

Når et menneske går i forsvar, ser vi typisk kun overfladen. Tonefaldet. Kroppens spænding. Ordene, der bliver skarpe. Men under forsvaret ligger der næsten altid noget andet: en følelse af at være forkert. En frygt for at miste kontrol. En gammel erfaring med ikke at blive mødt.

Forsvar er ikke et karaktertræk.
Det er en reguleringsstrategi.

Når nervesystemet oplever fare – også social fare – reagerer det, før vi når at tænke os om. Et neutralt spørgsmål kan aktivere skam. En grænse kan vække en dyb oplevelse af afvisning. En anden mening kan føles som et angreb på identiteten.

I et tilknytningsperspektiv giver det mening. Hvis man ikke tidligere er blevet mødt trygt i sine følelser, kan selv velment omsorg opleves som vurdering. Hvis man har lært, at fejl koster relationer, kan feedback føles som en trussel.

Det betyder ikke, at vi er svage.
Det betyder, at vi beskytter noget sårbart.

Det er her, samtalen kan tage to veje. Den ene er kampen om at få ret. Den anden er nysgerrigheden på, hvad der blev aktiveret.

Modne relationer handler ikke om at vinde. De handler om at blive i kontakten, også når det gør lidt ondt. At kunne sige:
“Det ramte mig.”
“Jeg kan mærke, jeg gik i forsvar.”
“Jeg vil gerne forstå, hvad der skete i mig.”

Det kræver mod. For selvindsigt kan være mere udfordrende end konflikt.

Når relationer gentagne gange ender i sammenstød, kan det være fristende at placere ansvaret udenfor sig selv. Men nogle gange er konflikten en invitation. Ikke til selvkritik – men til selvrefleksion.

Hvad beskytter jeg?
Hvad frygter jeg at miste?
Hvad har jeg måske ikke tidligere fået hjælp til at forstå?

Ægte styrke er stille. Den viser sig i evnen til at tage en pause. Mærke efter. Tage ansvar for sin del. Ikke i at råbe højest.

Vi er alle undervejs. Og jo mere vi lærer at møde både os selv og hinanden med nysgerrighed frem for forsvar, jo mere tryghed kan vi skabe – i vores familier, i vores samarbejder og i os selv

Adresse

Krusåvej 35
Løgumkloster
6240

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Familiecenter Sønderjylland sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Familiecenter Sønderjylland:

Del