Naturfundamentet - dit naturlige fundament

14/10/2026

Når vi forstår, hvad der driver os, kan vi også blive bedre til at passe på os selv og hinanden 🌿

For nylig havde jeg fornøjelsen af at mødes med Helle Gade - Borgmester i Silkeborg kommune , i forbindelse med at Borgmesterkontoret flyttede ud i lokalsamfundet. Super god idé, at møde borger og virksomheder der hvor de er.

Jeg havde glædet mig til at dele nogle af mine tanker om sammenhængen mellem natur, selvindsigt og trivsel – og om, hvordan vi måske kan blive bedre til at forebygge mistrivsel, før den vokser sig stor.

Vi talte blandt andet om de mange tiltag, der allerede findes i kommunen. Det er positivt, at der arbejdes med at støtte mennesker i forskellige livssituationer.

Samtidig fik det mig til at tænke over, hvor vigtigt det er, at vi ikke blot udvikler gode tilbud, men også skaber sammenhæng mellem dem, så flere mennesker finder frem til den hjælp og støtte, der passer til netop deres situation.

For trivsel er ikke ens for os alle.

Vi har forskellige behov, forskellige måder at reagere på, når livet presser os, og forskellige ting, der giver os energi, tryghed og retning.

I mit arbejde som naturlig trivselsrådgiver er jeg særligt optaget af vores tre instinkter: selvopretholdelse, udvikling og relation.

De afspejler forskellige områder af livet, som vi naturligt orienterer os imod. De er med til at præge, hvad vi søger, hvad vi lægger mærke til, og hvordan vi forsøger at skabe balance, når noget bliver svært. Men vores instinkter står ikke alene.

Gennem opvækst, relationer og social arv udvikler vi også nogle grundlæggende mønstre og livstemaer. Måske lærer vi, at vi altid skal have styr på tingene, før vi kan slappe af. At vi skal være noget for andre for at høre til. Eller at vi hele tiden skal videre for at føle, at vi lever.

Disse mønstre kan have hjulpet os på et tidspunkt i livet. Under pres kan de komme til at fylde så meget, at vi mister kontakten til det, vi egentlig har brug for.

Hvad nu, hvis vi blev bedre til at forstå både menneskets livssituation og de mønstre, der ligger bag?

Jeg tror, der ligger et spændende potentiale i at forbinde den viden med de indsatser, vi allerede har. På tværs af fagligheder og tilbud – og med blik for hele mennesket.

Naturen kan være en vej til at sænke tempoet, finde ro og genoprette kontakten til os selv. Selvindsigt kan hjælpe os med at forstå, hvad der driver os, og hvad vi måske har overset eller tilsidesat gennem længere tid.

Det handler ikke om at putte mennesker i kasser eller finde én løsning, der passer til alle. Tværtimod. Det handler om at blive bedre til at se forskellighederne og skabe muligheder for, at det enkelte menneske kan finde sin vej til trivsel.

Et af mine spørgsmålene lød: Hvordan kan vi skabe endnu flere muligheder for, at mennesker kan opdage, hvad der nærer dem, før mistrivsel vokser sig stor?

Måske begynder noget af svaret med, at vi bliver endnu bedre til at samarbejde på tværs – og til at være nysgerrige på det menneske, der står midt i det hele. 🌿

12/10/2026

Rikke kommer til Kolding! Arbejder du med mennesker, og vil hjælpe dem endnu mere, så skal du helt klart tage med i november.

03/09/2026

Fra zombie til livsglad 🌿

Jeg har tænkt lidt over, hvordan jeg skal fortælle om, hvorfor instinkterne betyder så meget for mig.

Og jeg tror, jeg skal begynde med mig selv.

For omkring 9 år siden gik det op for mig, at jeg egentlig bare havde vænnet mig til at leve mit liv på en bestemt måde.

Jeg stod op.
Gik på arbejde.
Gjorde det, jeg skulle.

Livet fungerede.

Men jeg havde ikke rigtig stillet spørgsmål ved, hvordan jeg levede det.

Jeg vidste ikke, at jeg var langt væk fra mig selv.

Det begyndte først at gå op for mig, da jeg stiftede bekendtskab med Enneagrammet.

Senere fandt jeg instinkterne – og her faldt endnu flere brikker på plads.

Jeg begyndte at se mine mønstre med andre øjne.

Et af dem var mit forhold til ting.

Jeg havde altid tænkt:

Jeg er bare et rodehoved.

Men sandheden var mere nuanceret.

Jeg havde bundet en følelse til næsten hver eneste ting, jeg ejede.

Det var ikke bare rod.

Der var noget bag.

Og det blev vigtigt for mig.

For hvad nu hvis vi ikke altid skal forsøge at komme af med vores mønstre?

Hvad nu hvis vi først skal forstå, hvorfor de er der?

Det spørgsmål har fulgt mig lige siden.

Min egen rejse har ikke været én stor aha-oplevelse.

Den har været mange små erkendelser.

Om Enneagrammet.
Om instinkterne.
Om mine mønstre.
Om min krop.
Om relationer.
Og om hvad der sker, når jeg begynder at lytte til mig selv.

Jeg tror ikke, jeg blev et andet menneske.

Jeg tror snarere, jeg langsomt begyndte at komme mere hjem i mit eget liv.

Og det er måske derfor, overskriften “Fra zombie til livsglad” føles så rigtig for mig.

Ikke fordi jeg dengang vidste, at jeg var en zombie.

Men fordi jeg i dag kan se forskellen.

🌿 Den 23. september starter mit næste instinktkursus.

Vi skal sammen undersøge vores tre instinkter, vores livstemaer og det naturlige flow mellem dem.

Ikke for at finde ud af, hvad der er galt med os.

Men for at blive klogere på, hvorfor vi gør, som vi gør.

Hvis du er nysgerrig, så skriv “instinkt” til mig.

Så sender jeg dig programmet.

Du må gerne begynde med nysgerrighed. 🌿

31/08/2026

Hvorfor er jeg frivillig i Selvhjælp Herning? 🌿

Nogle gange starter noget som et lille eksperiment.

Tilbage i 2023 blev jeg en del af et udviklingsprojekt hos Selvhjælp Herning, hvor vi skulle være med til at skabe den første SnakUd-gruppe – en udendørs samtalegruppe for unge mellem 15 og 25 år.

Vi fik ret frie hænder.
Vi skulle være udendørs.
Vi skulle have samtalen i centrum.
Og vi skulle turde prøve os frem.
Fejl og læring var faktisk en del af projektet.
Det kunne jeg godt lide.

For hvad sker der, når vi ikke på forhånd har alle svarene?

Hvad sker der, når vi i stedet møder de unge med nysgerrighed og giver dem mulighed for at være med til at forme samtalerne?

Det første hold blev starten på noget, der har betydet mere for mig, end jeg havde forestillet mig.

Nu er jeg netop startet op med den fjerde SnakUd-gruppe.

Og gennem de sidste tre år har jeg fået nogle tilbagemeldinger fra unge, som har gjort stort indtryk på mig.

Især to artikler i Herning Folkeblad har sat sig fast.
Den ene havde overskriften:
”Unge fandt vej ud af mørket: – Jeg har fået et liv igen.”

Den sætning ramte mig.

For det er jo netop det, vi håber på.
Ikke at vi kan løse de unges liv.
Ikke at vi kan fjerne det svære.

Men at vi kan være med til at skabe et rum, hvor et ungt menneske måske for en stund ikke føler sig alene med det, der er svært.

Et sted, hvor man kan gå en tur, lave mad over bål, være stille, grine, tale om det, der fylder – og opdage, at andre måske kæmper med noget af det samme. 🌿

Selvhjælp Hernings SnakUd-grupper bygger på gensidighed, ligeværdighed og medmenneskelighed. Det er ikke kun de unge, der kommer med noget.

Vi gør det også.

Og måske er det netop derfor, jeg bliver ved.

Jeg er stolt af at være en lille del af noget, der kan gøre en forskel i et ungt menneskes liv på et tidspunkt, hvor livet kan føles håbløst.

Nogle gange skal der ikke mere til end et menneske, der bliver stående lidt endnu.

Et menneske, der lytter.
Et menneske, der tør gå med.

Jeg er taknemmelig for at få lov til at være det menneske i SnakUd.

Og måske er det også derfor, naturen fylder så meget i mit eget arbejde.
Nogle samtaler bliver bare lidt lettere, når vi går ved siden af hinanden. 🌿

Herning Folkeblad satte ord på noget af det, der gør SnakUd så meningsfuldt for mig.
https://herningfolkeblad.dk/artikel/4b864cec-1a97-48a1-badb-0293dc17b1f7

Et fællesskab i en selvhjælpsgruppe for unge blev afgørende for, at Julie Jensen og Johan Holm fandt fodfæste igen

04/08/2026

Jeg troede, jeg manglede overskud.

For omkring ni år siden havde jeg næsten dagligt hovedpine.
Jeg var træt.
Manglede energi.
Og hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg ikke særlig glad.

Samtidig var mit hjem fyldt med ting.
Jeg havde svært ved at skille mig af med dem.
Ikke fordi jeg havde brug for tingene.
Men fordi hver eneste ting bar på en historie.
En følelse.
En relation.
Jeg forstod det ikke dengang.
Jeg troede bare, jeg var et rodehoved.

Så skete der noget.
Jeg stødte på Russ Hudsons undervisning om instinkterne.
Det blev begyndelsen på en rejse, som har ændret mit liv.
Ikke fra den ene dag til den anden.
Men skridt for skridt.
Jeg begyndte at forstå, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde.
Hvorfor jeg holdt fast.
Hvorfor jeg blev træt.
Hvorfor min krop sagde fra.
Og måske vigtigst af alt.....jeg begyndte at finde hjem til mig selv.

I dag ser jeg en tendens til, at mange af os prøver at løse symptomerne.
Vi organiserer.
Smider ud.
Køber nyt.
Leder efter den næste metode.
Men nogle gange handler det ikke om tingene.
Nogle gange handler det om det, tingene repræsenterer.

Det er blandt andet det, vi arbejder med på mit instinktkursus.
Ikke for at gøre mennesker til en ny udgave af sig selv.
Men for at forstå de mønstre, der engang hjalp os – og opdage, at vi i dag har flere valgmuligheder.

Hvis du er nysgerrig, starter næste hold den 23. september.
Du er hjertelig velkommen.
🌿

Hvis det vækker noget i dig, er du velkommen til at skrive "instinkt" i kommentarfeltet eller sende mig en besked. Så fortæller jeg gerne mere om kurset, der starter den 23. september.

27/07/2026

Selvindsigt handler ikke om at blive en bedre udgave af sig selv kære

For lidt under en uge siden, så jeg et opslag fra DR som søgte deltagere til et nyt program "Mit bedre jeg". Her blev jeg lidt træt. For det er misvisende at tro, at vi skal blive en bedre udgave af os selv. Jeg ser det sådan, at vi kan - hvis vi vil, opdage vores vaner og mønstre eller endnu bedre - opdage vores kernekompetancer (vores superkræfter) og lægge vores masker og vågne. Her kommer vi ind til dem vi i virkligheden er, med nærvær, ro og kærligheden til os selv og til hinanden.

For mig handler selvindsigt - bl.a om:

(taget fra mit nyhedsbrev til mine læsere)

Har du nogensinde oplevet, at du først bagefter tænkte:

"Nå... der skete det igen."

Måske sagde du ja, selv om du havde lyst til at sige nej.

Måske trak du dig fra en samtale.

Måske gik du i forsvar.

Måske begyndte du at ordne, fikse eller kontrollere.

Ikke fordi du ville.

Men fordi det bare skete.

Jeg tror, de fleste af os kender den oplevelse.

Og i mange år troede jeg, at det betød, at jeg skulle blive bedre til at styre mig selv.

I dag ser jeg det anderledes.



Jeg ser en tendens til, at vores livstemaer ikke begynder i det øjeblik, vi reagerer.

De begynder længe før.

Ofte som en ganske lille fornemmelse.

En spænding i kroppen.

En tanke.

En uro.

Et behov for at gøre noget.

Eller lade være.

Og hvis vi ikke opdager det...
..så tager autopiloten over.

Ikke fordi der er noget galt med os.

Men fordi den engang hjalp os.



Jeg plejer at sige, at vores instinkter er kloge.

De forsøger altid at passe på os.

Problemet opstår først, når de bliver nødt til at passe på os på den samme måde, som de gjorde engang.

Selv om livet har ændret sig.



For mig blev det en stor lettelse at opdage.

Ikke fordi mine mønstre forsvandt.

Men fordi jeg begyndte at opdage dem lidt tidligere.

Først bagefter.

Så imens.

Og nogle gange...
..lige før.

Det "lige før" har ændret meget for mig.

For det er dér, valget begynder.



Jeg tror ikke, vi bliver frie af aldrig at blive trigget.

Jeg tror, vi bliver friere, når vi opdager, hvad der sker i os, mens det sker.

Når vi bliver nysgerrige i stedet for dømmende.

Når vi tør spørge os selv:

"Hvad prøver mit instinkt at passe på lige nu?"

Det spørgsmål har fulgt mig i mange år.

Og det overrasker mig stadig, hvor meget venlighed det skaber.



Måske er nærvær ikke noget, vi skal skabe.

Måske er nærvær det, der opstår, når vi holder op med at kæmpe imod os selv.

Når vi ser vores mønstre.

Smiler lidt af dem.

Og langsomt opdager, at vi har flere muligheder, end vi troede.



Det er faktisk det, der fascinerer mig mest ved instinkterne.

Ikke at de forklarer, hvorfor vi reagerer.

Men at de giver os et sprog for at opdage det.

Og når vi opdager det...
..er forandringen allerede begyndt.

08/03/2026

🌿 Er det tid til at finde dit indre solskin igen? 🌿

Selvom solen skinner udenfor, kan det nogle gange føles tungt indeni.

Jeg hedder Gitte og er stifter af Naturfundamentet, og jeg hjælper mennesker med at finde tilbage til mere glæde, flow og livskraft i livet.

Når energien er væk, ligger der ofte mere bag. Sammen kan vi begynde at kigge på det, der tynger, så der igen kan komme mere lethed og livskraft ind i dit liv.

Hvis du kan mærke, at 2026 gerne må være året, hvor du begynder at shine, så giv mig et kald – så finder vi ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig.

📞 40 29 36 91

Rådgivningstider:
Mandag & tirsdag kl. 9.30 – 17.00
(ellers efter aftale)

Varme hilsener
Gitte

05/02/2026

2 foredrag, 2 store personligheder - ét budskab!

I de 2 forgangne dage har jeg været til 2 vidt forskellige foredrag. Og alligevel var der, ét klart budskab der gik igen.

FÆLLESSKAB.

Første foredrag var i Hvinningdal Kirke med Anders Agger aka Mister Indefra. En meget berigende fortælling om tilfældigheder, fællesskaber og personlige fortællinger. Det der binder os sammen. Et kontasternes forspil til en bog om døden.

Andet foredrag var med Bertel Haarder i vores lokale forsamlingshus i Serup. Et foredrag med sjælespark. Om et levet liv i mange kulturer. Besøg rundt om i verden af forskelligheder og fællesskaber. At samles. At dyrke fællesskaber - i foreninger, i lokalsamfund og som samfund generelt. Væk fra ekkodale og ind i diversitet og sammenhold.

Et vigtigt budskab i et samfund hvor ca 12 % af den danske befolkning (500.000 mennesker) føler sig ensomme. Desværre en stigende tendens. Det er en fordobling siden år 2000.

Andelen af unge mellem 16-24-årige som er svært ensomme topper desværre denne triste statistik.

Og årsagen?

Skole- og uddannelsesskift. Skift i livet, sygdom eller mangel på netværk er generelle årsager.

Konsekvenser?

Ensomhed er forbundet med mistrivsel, sygdom og øget dødelighed, og skaber 450.000 ekstra årlige kontakter til egen læge.
Så jeg forstår godt bekymringen.

Og det er ikke så lige til........

Nogle mennesker er super gode til at skabe fællesskaber, få energien herfra og ikke mærke ensomheden.

Andre mennesker der imod ved ikke hvordan man gør. Eller i hvert fald har svært ved det.

Jeg er en af dem. Eller jeg var én af dem i statistikken. I dag kan jeg mærke forskellen. Jeg har genlært hvordan jeg forbinder mig med andre mennesker. Og så til den kæmpe øjenåbner som jeg fik for et par år siden.

Netværket var der. Jeg kiggede blot de forkerte steder hen. Så ikke skoven for bare træer. Den skov, jeg havde en overbevisning om var en stor øde ørken.

Jeg har taget min livskraft hjem til mig selv igen. Mærker det relationelle instinkt, som har været gemt væk i årevis. Det instinkt der forbinder os med andre mennesker. Nu er det vækket til live igen.

Og jeg øver mig hver dag på at blive bedre til det.

Så hvis du kender et menneske der er ensom og som har svært ved det relationelle bånd, så ræk ud til dem og lær fra dig. Det er et mørkt sted at være alene.

Vær lyset for den, der har gemt det væk.

Det kan være forbundet med en kæmpe skyld og skam, frygt eller afmagt ikke at vide hvordan man gør.

Skab tryghed og tillid. For inde bagved ligger et såret barn der har brændt fingrene mere end én gang i den relationelle verden.

I dag kan jeg godt lide at være alene - men jeg er ikke længere ensom.