Mit navn er Irene Quist Mortensen. Jeg startede CSRconsulting i 2011, fordi jeg brænder for at skabe merværdi i snitfladen mellem virksomhed og samfund. Der er så mange gode virksomheder, der blot skal have et lille professionelt skub for at komme et stort skridt videre med at professionalisere deres arbejde med samfundsansvar. Tilsvarende er der et stort uudnyttet potentiale i den samfundsmæssige
værdi, virksomheder kan skabe i tæt samarbejde med regeringer og lokale myndigheder. Den indsats vil jeg gerne levere. Mange helt almindelige mellemstore virksomheder har ikke ressourcer til at entrere med dyre konsulentvirksomheder. Dem vil jeg gerne servicere. Jeg har ikke opbygget et stort administrationsapparat, der koster. Til gengæld har jeg håndplukket nogle gode samarbejdspartnere, der gør at vi kan løfte opgaver med kvalitet, kreativitet og professionalisme. Vi er fleksible og tilpasser løsningen til opgaven. Jeg elsker at arbejde i krydsfeltet mellem viden og praksis og mellem de politiske rammebetingelser og hverdagens arbejdspraksis. Jeg kan bidrage positivt, fordi jeg arbejder konkret med de udfordringer, virksomheder og organisationer kæmper med. Jeg er i stand til at omsætte den nyeste viden og forskning til anvendelige metoder, der virkelig løfter virksomheders og organisationers CSR-indsats. Ingen kan løse tidens store samfundsmæssige udfordringer alene. På baggrund af mit store kendskab til NGO'er, offentlige organisationer og private virksomheder indefra lykkes jeg med at få tværgående partnerskaber til at fungere. Det handler i høj grad om at skabe gensidig tillid, et fælles mål og et fælles sprog, så mangfoldige ressourcer for alvor kan komme i spil.