Pultn

05/01/2026

Hvorfor skal Ungeløftet bygge på viden om skolefravær og mistrivsel?

Ungeløftet giver unge, som ikke er i job eller uddannelse, en ny mulighed: at blive en del af arbejdsfællesskaber gennem virksomheder, der åbner dørene og skaber udviklingspladser.

Det er prisværdigt, men bestemt også et tegn på, at vi som samfund flytter en pædagogisk opgave ud i virksomhederne, som skolen (af mange årsager!)) ikke længere har haft ressourcer til at løfte. Og det forpligter.

For de unge, der kommer med i Ungeløftet, er mistrivsel, angst og skolefravær ikke undtagelser, det er ofte deres baggrund.

De har vendt ryggen til de fællesskaber, som skulle forme dem. Ikke af dovenskab, men af afmagt. Deres protest over for en verden, der bevæger sig hurtigere og hurtigere. En verden, hvor man skal præstere fra første dag, ellers falder man ”af toget”
Når de samme unge nu får chancen i arbejdslivet, sker det i systemer, der traditionelt er målt på effektivitet.

Men…
relationer kan ikke sættes på måltal.
Tryghed kan ikke opgøres i regneark.
Og mennesker udvikler sig ikke i en lineær kurve.

Alligevel stilles der et skjult krav: ”Du skal lykkes hurtigt. Du skal bevise din værdi.”
Det er præcis den logik, som allerede har slået revner i deres tro på sig selv.

Relationsarbejde er det mest virkningsfulde, vi har og samtidig det mest underkendte.

Når vi nedprioriterer nærvær, fordi det ikke kan måles, mister vi den eneste reel varige løsning: voksne, der holder fast, også når fremskridtene går langsomt.

Hvis Ungeløftet reelt skal løfte, må vi gøre op med forestillingen om, at mennesker skal passe ind i excelark og deadlines.

Langsomhed er ikke en fejl, det er pædagogisk nødvendighed, ja det er etisk ansvar.

Virksomheder kan gøre en enorm forskel, det er jeg sikker på - men kun hvis vi som samfund anerkender, at denne forskel sker i relationen, ikke i statistikken.

31/12/2025

✨ Adios 2025 & velkommen til 2026 ✨

Jeg har lyttet, justeret og mærket efter.
Noget skulle skrues ned.

Dette år ikke så meget der skulle slukkes for.

2025 lærte mig, hvad der var svært
og hvad jeg ikke tager med videre.

Der er meget at være taknemmelig for 🙏
Det, der gav energi. Dem, der giver energi.
Det, der gav mening.
De mennesker, der betyder noget.

Ind i 2026 vil jeg skrue op for det, der allerede virker 🌱
Det, der føles rigtigt, både indeni og udenpå.

Jeg vælger tanker, der gør forandring mulig.
Relationer, der nærer.
Og et liv med mere balance 🎚️

Godt nytår til jer alle, Tak for i år, velkommen 2026 ✨

12/12/2025

🔍 En vigtig problemstilling, der ikke må ignoreres!

I mange sammenhænge ser vi desværre, at problemer, der egentlig udspringer af strukturelle udfordringer, hurtigt bliver gjort til spørgsmål om “dårlig opdragelse”, “manglende ansvar” eller “forældre, der ikke gør det rigtige”…

Det er fortællinger, der er lette at ty til, men som sjældent rammer virkeligheden.

De vokser frem i de huller, hvor systemerne ikke hænger sammen, hvor hjælpen ikke kommer frem, og hvor ingen har det fulde blik for barnet eller den unges hverdag og samlede situation.

Og når de fortællinger får lov at styre, bliver det næsten umuligt for familier at få den støtte, de reelt har brug for😢💛

Skolefravær er aldrig et spørgsmål om et barn, der “ikke gider”.
Det opstår, når læringsmiljøet bliver mere krævende, end barnet kan håndtere og ikke fordi barnet vælger skolen fra🎒✨

👉 Læs artiklen her, den er virkelig værd at dykke ned i!

Den sætter ord på noget, vi bliver nødt til at forstå, hvis vi vil hjælpe børnene og familierne bedre 📖💬 at vi skal fokusere på årsagerne!

09/12/2025

Arbejder du med unge? Se her 👇

22/11/2025

Børn og unge skal være kreative!!! ikke perfekte👈

Når op mod 40% af fremtidens job forsvinder pga. AI, har vi brug for noget andet end perfektion:

Vi har brug for kreativitet 🙌

For hvis eleverne skal kunne navigere i jobs, der endnu ikke findes, skal de lære at lege, eksperimentere og oversætte idéer på tværs af fag.

Og netop her har de kreative fag, især billedkunst, en helt særlig styrke.

Kreativ leg udvikler fleksibilitet, mod og nytænkning.

Alt det, der bliver afgørende i fremtiden…

🎨 Derfor skal vi give børn og unge mere plads til at skabe og mindre pres for at være perfekte.

👉 Læs artiklen her og få hele perspektivet:

Hvis vi skal forberede børn på fremtiden, skal skolen droppe det overdrevne fokus på at skrive og regne, fjerne karakterer og test og satse på kreativitet og dannelse, siger Nationalmuseets direktør.

20/10/2025

Okey, den er måske lidt amerikansk… men pointen!

💬 Fejl er vigtige - ikke fiaskoer — de er fundamentet for læring💡

Når vi tør fejle, tør vi også udvikle os.
Ingen lærer noget nyt uden at træde forkert indimellem 👣

Alt for ofte bliver fejl mødt med kritik i stedet for nysgerrighed 🤔

Når vi peger fingre, skaber vi fortællinger om hinanden — “hun er sådan en, der altid…”, “han kan aldrig…” 📖

De narrativer kan komme til at stå i vejen for, at vi faktisk ser hinanden, som vi er – hele mennesker hele tiden i udvikling ❤️

👉 Så hvorfor ikke være nysgerrige frem for dømmende?
👉 hjælpe med at se fejlene som tegn på mod?
👉 Og huske på, at vores fortællinger om hinanden kan enten bygge broer 🌉 … eller mure 🧱

12/10/2025

🌿 I dag deler Svend Brinkmann dette digt af Tove Ditlevsen – og jeg må indrømme, at det ramte mig 💔

Jeg er faktisk lettet over, at jeg ikke længere har små børn, jeg skal sende i børnehave og institution hver morgen. For jeg synes, vi – som samfund – i mange år har lavet et kollektivt omsorgssvigt 💭

Engang bestod en skoleklasse af ca. 20 børn 👧👦
læreren havde tid og overskud til at se det enkelte barn og frihed til at forvalte sin tid.
Nogle mødre, inklusiv min egen ( ..og fædre) arbejdede på deltid – og der var lidt mere ro på 🌸

I dag arbejder stort set alle forældre fuldtid, bedsteforældrene bor langt væk, og elevtallet i klasserne er skruet op til 26-28 børn.

Så hvem ser – virkelig ser – barnet, der føler sig overset, ensomt eller utrygt? 🥺

Hvem har tid til de samtaler, hvor et barn kan betro sig og blive mødt med ÆGTE nærvær?

….og samtidig har konkurrencen, støjen og tempoet i vores digitale liv taget magten fra os.
Vi måles og vejes konstant – fagligt, socialt og personligt – og det gælder både børn og voksne.
Vi er blevet passagerer på et højhastighedstog, hvor ingen må kede sig et sekund… men mange keder sig alligevel – bare med en skærm i hånden.

🍔 Ingen orker gentagelser, så vi køber takeaway.
🏃‍♀️ Ingen orker stilstand, så vi fylder kalenderen.
Og i jagten på det perfekte liv mister vi det, som faktisk udvikler os – langsommeligheden, fordybelsen og de nære relationer ❤️

🧠 For vores nervesystemer og hjerner kræver ro, tryghed og nærvær for at kunne udvikle sig sundt.

Når børn (og voksne) mangler omsorg og følelsesmæssig tryghed, går det ikke bare ud over trivslen – men også over hjernens udvikling, stressregulering og evnen til at skabe relationer.

💬 Måske er det tid til, at vi igen sætter farten lidt ned.
Tid til at være sammen i stedet for at gøre.
Tid til at lytte, forstå og skabe plads til det, der virkelig betyder noget 💛

‘Mit hjerte hader pæne voksnes hækkeklippesaks’
Årh, hvor jeg kender det - elsk det uperfekte 💕

10/09/2025

✨ Sproget skaber virkeligheden – og det kan enten bygge bro eller skabe afstand ✨

Bruger vi udtrykket ”de 43.000 unge” 📊 eller omtaler vi ”dem” som “unge borgere” 🧑‍🤝‍🧑?

Der er magt i det sprog, vi vælger – det former ikke blot vores fortælling, men også vores praksis og relationer 💬💡

Her er 5 måder at arbejde med nye identitetsfortællinger 🪄 som både kan vende selvopfattelser og styrke relationer:

1️⃣ Den nye livshistorie
🎶 Giv barnet, den unge eller voksne mulighed for at fortælle sin egen historie – fx “at være god til at tegne, lave musik eller være sammen med vennerne”.

2️⃣ Gode minder som grobund
🌱 Spørg til situationer, hvor vedkommende har følt sig fri eller velkommen:
“Hvad kunne du dér, som du ikke kunne derhjemme, eller i skolen eller på det job?”

3️⃣ Eksternalisering
🌪 Det handler ikke om barnet /den unge, men om dét, der påvirker.
Uroen er “på besøg” – ikke ”du har jo ADHD.

4️⃣ Den hårde facade som forsvar
🛡 Vælg nysgerrighed frem for fordømmelse:
“Hvad Sørensen skete der der?” i stedet for irettesættelser eller forudindtagelser.

5️⃣ Fokus på fortællinger i teamet
🤝 Vær opmærksom på kollegers sprogvalg. Negative fortællinger kan hurtigt blive til ’sandheder’.
Bevidsthed om sprog skaber en mere generøs og refleksiv kultur – og hvem vil ikke gerne være i det? 🌟

💭 Hvorfor betyder det noget?
Sproget, vi bruger om børn og unge – er ikke bare tilfældige ord. Det skaber fortællinger, der enten lukker ned eller åbner op for muligheder.

Når vi bruger narrativ praksis bevidst, arbejder vi ikke kun med, hvad vi siger – men med hvad vi skaber sammen 💞

🔎 Så hvordan kan det bruges i praksis?
• Undersøg sproget i dit team 👂
• Skab rum for fortællinger 🗣
• Inviter til eksternalisering 🌀
• Tal med kollegaer om sprog – og hvilke fortællinger det skaber 🤔
📝 Sproget er ikke bare form, men virkelighed.

30/08/2025

Arbejder du med unge?

Hvis.. så læs med, jeg har lavet en artikel på LinkedIn.

Det er intet mindre end fantastisk 🙌 at regeringen nu afsætter 520 mio. kr. til Ungeløftet for unge uden job eller uddannelse.

Men hvordan sikrer vi, at det ikke bare bliver endnu et kort projekt – men et reelt løft, der gør en forskel for unge? 🤔

I mit skriv deler jeg refleksioner om:

✨ Hvorfor IPS er stærkt – men ikke nok alene
✨ Hvordan narrativ praksis kan give unge nye fortællinger om sig selv
✨ Hvorfor specialpædagogiske redskaber er afgørende for ro og læring
✨ Og hvordan psykosociale konsulenter kan binde indsatsen sammen

Jeg savner, at vi tør tale om pædagogik, langsigtet udvikling og relationer – og ikke kun tempo, projekter og resultater.

💬 Jeg håber, du vil læse med – og dele dine bud, refleksioner og kommentarer.

Det er intet mindre end fantastisk at man nu har afsat 520 mio. kroner til Ungeløftet i perioden 2025-2028.

21/08/2025

✨ Pssst… vil du have mere viden om autisme, fællesskaber og neurodiversitet?

Mon du kender denne side?

📚 Siden autisme første gang blev beskrevet i 1940’erne, er vi heldigvis blevet markant klogere. Der kommer hele tiden ny viden, som bygger ovenpå, udfordrer eller forkaster det eksisterende.

🔎 I dag udkommer der dagligt nye forskningsartikler om autisme. Den viden skal ud og leve, afprøves og gøre gavn.

Siden her kan hjælpe dig med at sikre en tæt kobling mellem forskningen og de behov, som findes hos autistiske mennesker, pårørende, fagprofessionelle og forskere.

🚦 Alt for mange autistiske mennesker havner på sidelinjen. Alt for mange oplever mistrivsel, lav livskvalitet og manglende accept og forståelse i vores samfund.

🌍 Læs med og vær med til at insistere på værdien af mangfoldighed – fordi den gør os rigere som samfund.

Første milepæl i intensive interaction projekt I et nyskabende projekt i samarbejde med psykolog Ditte Rose afprøver Specialområde Autisme om tilgangen “Intensive Interaction” kan give autistiske mennesker med meget lidt eller intet verbalt sprog mere indflydelse på deres eget liv. Projekte...