09/07/2026
Med sommerferien lige om hjørnet har vi i dag gjort virksomheden klar til en lille pause.
Arbejdsstationer, maskiner og skriveborde er blevet rengjorte, så alle får en frisk start efter ferien. Og som enhver ved, kræver en grundig rengøring lidt ekstra energi, så der har været små stationer rundt i virksomheden med lækkerier, så alle kunne holde humøret oppe 😉
I sidste uge skød vi feriestemningen i gang med vores traditionelle sommerafslutning, som bød på en lækker frokost og hyggeligt samvær med kollegaerne. Her benyttede vi lejligheden til at sige tak for indsatsen i årets første halvdel.
Når batterierne er ladet op om 2-3 uger er vi igen klar til at tage fat, og vi ser frem til 2. halvleg, som byder på en masse spændende opgaver og projekter.
Rigtig god sommer til jer alle 🌞