18/09/2026
Traditionen tro har Christian Berntsen og Jesper Naur Larsen fra Øernes Revision deltaget med en stand på den årlige karrieredag hos Sjællands Erhvervsakademi, Zealand i Næstved.
"Vi har mødt masser af friske unge mennesker med stor interesse for praktikpladser her hos Øernes Revision," fortæller de to.
"Det er kommende Finansøkonomer og Finansbachelorer, vi har talt med. Og med den gode energi og engagementet fra de unge, så har det været et supergodt arrangement, som vi glæder os til at deltage i igen til næste år."
Dagens vinder i konkurrencen om en højtaler blev Ismaail, som ønskes stort tillykke.