07/11/2024
Sundhedsmarkedet er glødende varmt
I går holdt jeg et online-foredrag for APOTEKEREN’s medlemmer, som var samlet i Amsterdam. Vi talte bl.a. om, at det moderne sundhedsbegreb indeholder mange sider af tilværelsen, såsom motion, søvn, restitution, selvomsorg, vores relationer, at stimulere hjernen, kontrol over vores (arbejds- og fri)tid, herunder hvor meget og hvornår vi bruger vores skærme, mental trivsel og naturligvis kosten.
Det er positivt, at vi i dag ikke tyer til simple forklaringer på noget, som er komplekst og inddrager alle sider af tilværelsen i forståelsen af, hvad sundhed vil sige.
Til gengæld er vi igen på vej ind i en tid, hvor ansvaret for vores sundhed ligger hos os selv. Lanceringen af Wegovy har genoplivet gammeldags dameblads-”slank i en fart”-retorik. De sidste plus size-modeller er blevet trillet af runway’en. Faktisk er vi nede på en repræsentation på kun 0,6 procent plus size-modeller i modeugerne. Selv den genetiske del af vores sundhed, som er svær at løbe fra, forsøger vi at gøre folk personligt ansvarlige for gennem forskellige former for biohacking.
Det er ikke så mærkeligt. Der er ikke status i materielle ting længere. Der er status i alt det, man ikke kan købe for penge, f.eks. et godt helbred.
Det kommer bl.a. til udtryk i behovet for altid at se ung ud, og derfor er antallet af skønhedsklinikker i Danmark fordoblet de seneste syv år, mens antallet af kosmetiske sygeplejersker er fordoblet på tre år.
Mange brancher vil være med: En supermarkedskæde vil være kundens personlige sundhedscoach, en anden vil kun sælge sunde varer. Et tøjmærke opfordrer sine kunder til at tale om psykiske problemer, og en Tampon-producent opretter en hotline, hvor kvinder kan tale om sexuelle udfordringer. Nike taler ikke kun om sport længere, men også om bevægelse, mental balance, ernæring, søvn, naturen og meningsfulde fællesskaber.
Sundhedsmarkedet er glødende varmt.
Bagsiden af det sundhedsideal, vi møder i de kommende år, er, at vores tolerance daler over for syge eller folk, der falder uden for idealet. Hvis vi selv er hovedansvarlige for vores sundhed, så siger det noget dårligt om vores karakter og selvdisciplin, hvis vi er usunde eller syge.
Der har vi været før. Det er ikke mere end 15 år siden, at vi skrev på CV’et, at vi levede som eliteatleter for at gennemføre en maraton på fire timer og cykle La Marmotte med de andre tyndfede medlemmer af netværksgruppen, fordi det sagde noget om vores evne til at disciplinere os selv. Det sagde desværre også noget om, hvor selvoptagede, vi var.
Derfor må vi håbe, at de mange gode vinkler på sundhed fører til både færre piller og mindre navlepilleri.
