14/09/2026
Taskerne er pakket og John og Maxine er sendt mod København.
De næste to dage står på workshop om digital vejledning og digital kommunikation for både medarbejdere og ledere hos en kunde, vi glæder os til at arbejde sammen med.
På programmet er blandt andet tillid og relationer, professionel kommunikation, digital kommunikationsstil og det sårbare rum.
For når kontakten flytter ind på en skærm, bliver det endnu vigtigere at være tydelig, nærværende og bevidst om sin kommunikation. Det gælder både i mødet med borgere, kolleger og samarbejdspartnere.
Derfor er taskerne fyldt med øvelser, refleksioner og praktiske greb, som deltagerne kan tage med direkte tilbage i hverdagen.