21/05/2026
Da jeg måtte finde gnisten i mit arbejdsliv igen,måtte jeg tilbage i min historie.
Tilbage til dér, hvor det hele begyndte.
Jeg måtte tilbage til alle de gange,hvor jeg præsterede…uden egentlig at føle,at det gjorde mig glad.
Jeg måtte tilbage til de hændelser,jeg havde oplevet i mit arbejdsliv:
At blive sygemeldt.
Miste motivation.
Blive opsagt.
Føle mig udmattet.
Og stå et sted,hvor jeg ikke længere kunne holde til det arbejdsliv,jeg havde bygget op.
Men det, der gjorde allermest ondt,var ikke selve hændelserne.
Det var de historier,jeg begyndte at fortælle mig selv om dem.
At jeg ikke var god nok.
At jeg var svag.
At jeg havde fejlet.
At jeg burde kunne mere.
Og langsomt begyndte jeg at opdage,at de hændelser jo ikke sagde noget om min menneskelige værdi.
De sagde ikke noget om mine vigtigste kvaliteter.Mine værdier.Min styrke.Mig.
I den her uge arbejder kvinderne i mit forløb“Fra udbrændt til gnist”med at bygge et stærkere fundament under deres arbejdsliv.
Og første skridt er dét her:
At lære at adskille hændelserne fra din værdi.
For du er ikke dit arbejde.
Du er dig.
Og der findes så mange kvaliteter i dig,som ikke forsvinder,selvom arbejdslivet vakler.
Måske er det her ikke slutningen på noget.
Måske er det begyndelsen på noget langt mere rigtigt.
Noget af det mest smertefulde ved at miste fodfæste i arbejdslivet er ikke nødvendigvis selve hændelsen.
Det er betydningen, vi kommer til at tillægge den.
Mange kvinder begynder stille og roligt at tro:“Så er jeg nok ikke stærk nok.”“Jeg burde kunne mere.”“Der er noget galt med mig.”
Men en sygemelding er ikke et bevis på manglende værdi.At miste motivation er ikke et bevis på, at du er forkert.At være udmattet er ikke et karaktertræk.
Det er hændelser.
Og når vi begynder at kunne adskille hændelserne fra vores menneskelige værdi,så begynder noget nyt at ske.
Så kan vi begynde at bygge et arbejdsliv,der er mere bæredygtigt.Mere ærligt.Mere i kontakt med den, vi faktisk er.
Det er det arbejde, kvinderne i mit forløb er begyndt på i denne uge ❤️
