21/03/2026
Har Morten Messerschmidt ret når han fremfører at kriminelle indvandrere er den største belastning for det danske retsvæsen?
Det ville jeg gerne dykke lidt ned i - og analysen er herunder.
Svaret er imidlertid: Det har han delvist – men kun hvis man forstår det rigtigt, og det ER med ret væsentlige forbehold.
Der er dokumentation for, at indvandrere og efterkommere fra visse grupper, herunder MENAPT-lande, er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker i Danmark.
Det gælder især blandt unge mænd, og særligt inden for visse kriminalitetstyper. I den forstand bidrager disse grupper relativt mere til retssystemets aktivitet end gennemsnittet.
Men det er ikke det samme som at være “den største belastning” i absolut forstand.
For det første udgør personer med indvandrerbaggrund stadig en mindre del af den samlede befolkning, og dermed også en mindre del af det samlede antal sager.
Den samlede belastning på retssystemet kommer fortsat i høj grad fra majoritetsbefolkningen, simpelthen fordi den er langt større.
For det andet viser både Danmarks Statistik og Justitsministeriet, at en stor del af overrepræsentationen kan forklares af:
alder (flere unge mænd)
socioøkonomiske forhold
geografi og marginalisering
Når man sammenligner “lige for lige”, reduceres forskellene markant.
For det tredje ligger en væsentlig del af retssystemets omkostninger i hele sagsforløbet – ikke kun i domme.
Her kan visse grupper være overrepræsenteret i sigtelser og sagsbehandling, hvilket øger belastningen relativt.
Men det ændrer ikke på, at den samlede volumen stadig er bredt fordelt i befolkningen.
Det er korrekt, at nogle indvandrergrupper er overrepræsenteret og dermed relativt mere belastende pr. person
Men det er faktisk misvisende at sige, at de er den største samlede belastning for retssystemet.
1) Hvad vi ved med rimelig sikkerhed
For mænd 15-79 år blev 0,8 % i den samlede befolkning dømt for en overtrædelse af straffeloven i 2023. For mandlige indvandrere fra MENAPT-lande var tallet 1,8 %, og for mandlige efterkommere fra MENAPT-lande var det 4,3 %. Integrationsbarometeret angiver samtidig, at de alderskorrigerede niveauer lå omkring 2x og 3x gennemsnittet for henholdsvis mænd med MENAPT-indvandrer- og MENAPT-efterkommerbaggrund.
På et bredere herkomstniveau viser Justitsministeriets/DST’s 2023-opgørelse, at mandlige efterkommere af ikke-vestlig oprindelse havde et alderskorrigeret kriminalitetsindeks på 262 for straffelovsovertrædelser, og at overrepræsentationen er særligt markant på voldsområdet; fx 293 for voldsforbrydelser og 367 for alvorligere vold. Det er ikke det samme som MENAPT alene, men det er en relevant proxy for at forstå, hvorfor omkostningsprofilen kan blive tungere end “bare flere domme”.
På systemsiden blev der registreret 45.615 afgørelser for straffelovsovertrædelser i 2024 mod 50.008 i 2023. Danmarks Statistik peger på, at 89 % af faldet skyldtes færre sager i kategorien “tiltale undladt”, dvs. sager der falder fra før egentlig skyldsafgørelse. Det understøtter pointen om, at en væsentlig del af belastningen ligger før den endelige afgørelse.
2) Hvad vi ikke ved offentligt
Vi har ikke en offentlig, konsistent serie for:
MENAPT fordelt på sigtelser → tiltale → tiltalefrafald/påtaleopgivelse → dom
enhedsomkostning pr. sag fordelt på herkomst
segment-specifik konvertering til faktisk afgørelse
Så her er den redelige løsning: Vi bygger en estimatodel pr. 100.000 mænd i hvert segment.
3) Modelantagelser, som er mine -men altså ikke officielle tal:
Vi bruger de observerede domsrater fra 2023 som “output-rate”.
Vi antager en pipeline-konvertering til fældende afgørelse på 70-80 % for straffelovssager som et arbejdsinterval. Det er et skøn, ikke et officielt nutidstal; historiske DST-tal viser, at ikke-fældende og bortfaldne sager udgør en betydelig del af straffelovsflowet.
Vi bruger et omkostningsmultipel for sagstyngde:
samlet mandlig befolkning = 1,0x
MENAPT-indvandrermænd = 1,2x
MENAPT-efterkommermænd = 1,5x
Rationale: højere overrepræsentation i vold/alvorligere vold trækker gennemsnitlig efterforsknings- og sagsomkostning op. Det understøttes indirekte af, at voldssager langt oftere ender i frihedsstraf, mens ejendomsforbrydelser oftere ender i bøde/anden afgørelse.
Skemaet viser: Estimeret oversigt pr. 100.000 mænd pr. år
Beregnet som fældende afgørelser divideret med 0,80 og 0,70.
** Relativ systemomkostning er et indeks, hvor samlet mandlig befolkning = 1,0.
4) Hvad tabellen faktisk siger
Den nøgterne læsning er: For hver 100.000 mænd i segmentet peger modellen på cirka:
800 fældende straffelovsafgørelser i den samlede mandlige befolkning,
1.800 blandt MENAPT-indvandrermænd,
4.300 blandt MENAPT-efterkommermænd.
Hvis man antager, at ikke alle sager konverterer til fældende afgørelse, får man en estimeret “ekstra pipeline” af sager, som stadig bruger politi-, anklage- og domstolsressourcer, men ikke ender som skyldig afgørelse.
Det giver i runde tal 200-343, 450-771 og 1.075-1.843 sager pr. 100.000 mænd i de tre segmenter. Det er ikke et kriminalitetsbevis i sig selv - men det er en reel belastnings- og omkostningshypotese.
Estimatet er min inferens oven på de officielle domsrater og de observerede bortfaldskategorier i systemet.
Når jeg lægger et konservativt sagstyngde-multipel ovenpå, ender den relative systemomkostning omkring 2,7x for MENAPT-indvandrermænd og omkring 8,1x for MENAPT-efterkommermænd sammenlignet med gennemsnittet for mænd.
Konvertering til faktisk afgørelse den korte version
Den enkleste måde at sige det på er:
Volumen-effekten kommer fra, at domsraten er højere.
Tyngde-effekten kommer fra større overrepræsentation i mere ressourcekrævende sagstyper som vold.
Spild-/friktions-effekten kommer fra sager, der genererer politi- og anklagearbejde uden at ende i en fældende afgørelse. 2024-tallene viser tydeligt, at “tiltale undladt” stadig er en stor bevægelig post i systemet.
Med andre ord:
Domme alene undervurderer sandsynligvis den samlede samfundsøkonomiske belastning.
Den ærlige bundlinje
COST OF CRIME PIPELINE – DEMOGRAPHIC SEGMENT VIEW
Estimeret model pr. 100.000 mænd pr. år
Systemomkostning drives ikke af domme – men af pipeline-volumen
MENAPT-segmenter er:
overrepræsenteret i domme (2–5x)
endnu mere i samlet pipeline-belastning (≈3–8x)
“Ikke-konverterede sager” (uden dom) er en væsentlig skjult omkostningsdriver
Pipeline & Cost Model
Segment Domme (fakta) Est. sager i pipeline “Ikke-konverterede” sager Sagstyngde Relativ cost index
Gns. mænd 800 1.000–1.140 200–340 1,0x 1,0
MENAPT indvandrere 1.800 2.250–2.570 450–770 1,2x ~2,7
MENAPT efterkommere 4.300 5.400–6.100 1.100–1.800 1,5x ~8,0
Konvertering (kritisk mekanik) Dvs pipeline conversion (est.):
~70–80 % → fældende afgørelse
~20–30 % → frafald / ikke ført til dom
På MENAPT-segmenter:
højere volumen → flere sager i alle led
ikke nødvendigvis højere konvertering → mere “spild” i systemet
Cost Drivers (hvad skaber forskellen):
1. Samlet Volumen: Flere sigtelser → flere sager i systemet
Primær driver for total belastning af systemet
2. Sagstyngde
Overrepræsentation i: vold, personfarlig kriminalitet, dyrere pr. sag (efterforskning, retsproces)
3. Pipeline-friktion
Der er simpelthen flere sager der:
droppes, får tiltalefrafald, har højt ressourcebrug uden “output”
Strategisk indsigt
Cost of crime = Volume × (1 / Conversion) × Case complexity
Det betyder:
Selv små forskelle i kriminalitetsrate → bliver til store forskelle i faktiske systemomkostninger
NB Husk dog at dette er kun en model – ikke officielle tal
og at forskelle påvirkes af en række faktorer.
Segment ≠ årsag
For det første udgør personer med indvandrerbaggrund stadig en mindre del af den samlede befolkning, og dermed også en mindre del af det samlede antal sager. Den samlede belastning på retssystemet kommer fortsat i høj grad fra majoritetsbefolkningen, simpelthen fordi den er langt større.
For det andet viser både Danmarks Statistik og Justitsministeriet, at en stor del af overrepræsentationen kan forklares af:
alder (flere unge mænd)
socioøkonomiske forhold
geografi og marginalisering
Når man sammenligner “lige for lige”, reduceres forskellene dog markant.
For det tredje ligger en væsentlig del af retssystemets omkostninger i hele sagsforløbet – ikke kun i domme.
Her kan visse grupper være overrepræsenteret i sigtelser og sagsbehandling, hvilket øger belastningen relativt. Men det ændrer dog ikke på, at den samlede volumen stadig er bredt fordelt i befolkningen.
Konklusion
Det er korrekt, at nogle indvandrergrupper er overrepræsenteret og dermed relativt mere belastende pr. person
Det er misvisende at sige, at de er den største samlede belastning for retssystemet
