28/09/2026
Se mig eller se mit budskab?
Hvor meget skal vi bruge os selv som blikfang på LinkedIn og andre sociale medier?
Jeg ser mange opslag, hvor et stort billede af afsenderen er blikfanget, mens teksten handler om et projekt, en kunde, en faglig erfaring eller noget helt andet.
Det virker sikkert. Vi mennesker lægger mærke til andre mennesker, og et ansigt kan få os til at stoppe op.
Men jeg tænker nogle gange: Er det personen, vi skal lægge mærke til – eller det budskab, personen gerne vil dele? og hvordan finder vi balancen mellem personlig synlighed og “se mig, hør mig”?
Når man selv er virksomheden, som soloselvstændig er jeg naturligvis en stor del af min virksomhed. Når en kunde vælger ReuberConsult, vælger kunden også personen bag – min erfaring, min faglighed og min måde at arbejde på.
Derfor skal jeg selvfølgelig også være synlig. Hvis jeg har holdt et oplæg, været til et arrangement, besøgt en kunde eller fortæller om en personlig oplevelse, giver et billede af mig selv god mening. Her er jeg en del af historien. Men behøver mit ansigt at være blikfang, hver gang jeg har noget at fortælle?
Hvis jeg skriver om AI, IT, online synlighed eller en faglig problemstilling, er jeg ikke sikker på, at endnu et billede af mig selv nødvendigvis gør historien eller budskabet bedre.
Jeg vil hellere illustrere mit budskab, derfor vælger jeg ofte en anden vej. Jeg vil hellere bruge en illustration, der underbygger det, jeg gerne vil fortælle. En god illustration kan både skabe opmærksomhed og give læseren en fornemmelse af emnet, allerede inden teksten bliver læst.
Det er her at har AI givet os nogle helt nye muligheder. Vi behøver ikke længere vælge mellem et portrætbillede og et tilfældigt stockfoto. Vi kan skabe en illustration, der tager udgangspunkt i det konkrete budskab. Det synes jeg er interessant!
For så bliver spørgsmålet ikke kun: “Hvilket billede får mest opmærksomhed?” Men også: “Hvilket billede hjælper bedst med at fortælle min historie?”
Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke vil bruge billeder af mig selv, men mit ansigt behøver ikke være blikfang, bare fordi opslaget er mit.
Hvis en illustration fortæller historien bedre, vil jeg hellere bruge den!
Synlighed må ikke blive et mål i sig selv, der tales meget om personlig branding og om nødvendigheden af at være synlig. Ja, synlighed er vigtig. Særligt når man som jeg driver en virksomhed, hvor personen og virksomheden hænger tæt sammen.
Men jeg synes også, der er grund til en gang imellem at spørge:
Hvad er det egentlig, jeg ønsker, skal være synligt?
Mig?
Min virksomhed?
Min faglighed?
Eller det budskab, jeg gerne vil dele?
For mig er svaret ikke enten-eller, Det handler om balance.
Jeg vil gerne være synlig som personen bag min virksomhed. Men jeg vil først og fremmest gerne være synlig for det, jeg ved, laver, mener og kan bidrage med.
En lille test inden næste opslag:
Skal jeg stille sig selv ét enkelt spørgsmål, inden man trykker på SLÅ OP: "Hvis jeg fjernede mig selv fra billedet, ville historien så blive dårligere?"
Hvis svaret er ja, skal jeg selvfølgelig være med, hvis svaret er nej, kunne et andet billede eller en illustration måske fortælle historien bedre. For der er forskel på at være personlig og på at gøre personen til hovedhistorien.
Hvad tænker du?
Jeg har ikke den endelige opskrift på den rigtige balance – og måske findes den heller ikke.
Derfor er jeg nysgerrig på, hvordan du ser på det:
Bruger vi os selv for meget som blikfang på LinkedIn?
Er billeder af mennesker netop det, der får dig til at stoppe op og læse?
Eller foretrækker du et billede eller en illustration, der fortæller noget om selve emnet?
Hvor går grænsen for dig mellem personlig synlighed og “se mig, hør mig”?
Del gerne dine tanker i kommentarfeltet. Det kunne være interessant at høre, hvordan andre oplever balancen.