08/04/2026
I sociale indsatser går vi ofte i stå, når et barn ikke taler. Men børn taler hele tiden – bare ikke altid med ord.
🌱 Ugens narrative greb: Mød barnet dér, hvor det taler
Vi møder ofte et barn, som ikke vil – eller ikke kan – sætte ord på det, der gør ondt.
Men børn er sjældent tavse.
De taler – bare på deres egen måde gennem:
🪀 leg
🖍️ tegninger
♾️ gentagelser
🫧 små forskydninger i deres fortællinger
🌙 Case fra praksis 🪐
En pige tegnede planeter.
Session efter session.
Altid én stor planet i midten – og én lille helt ude i hjørnet.
Der var ingen ord.
Ingen forklaringer.
Kun gentagelsen.
👉 Og gentagelser er sjældent tilfældige.
Vores pædagogiske konsulent valgte derfor at møde hende i det sprog, hun brugte.
Der blev stillet små, åbne spørgsmål til det, hun viste i sin tegning – ikke til det, voksne ønskede at høre.
Og en dag ændrede tegningen sig - på den lille planet dukkede en far op.
Pigen talte aldrig om sin far. Men han var netop kommet ud af fængslet.
Først dér blev det tydeligt, hvad den lille planet i hjørnet hele tiden havde været: hendes far.
En del af hendes liv, som altid havde eksisteret – men på afstand.
Nu viste hun, gennem sin tegning, at hun var i gang med en stille bevægelse:
at finde ud af, hvordan en far, der havde været væk, igen kunne få en plads i hendes univers.
Ikke midt i det hele.
Men heller ikke helt væk.
Planeterne blev hendes vidnesbyrd.
Et sprog, der gjorde det muligt at forstå hendes liv længe før hun selv kunne sætte ord på det.
🌿 En vigtig læring
I arbejdet med børn er det afgørende at møde dem dér, hvor de allerede taler.