08/09/2026
”Jeg er overbevist om, at det er de svære beslutninger, der udvikler dig mest.” 💬
Steven Plucnar har to tidskrævende beskæftigelser. Den fuldtidsprofessionelle håndboldkarriere har siden 2019 altid været førsteprioritet, mens medicinstudiet har kørt ved siden af.
Denne sommer blev han bachelor i medicin. Gennem universitetets eliteprogram har han kunnet tilrettelægge studiet fleksibelt og få det til at fungere sammen med en professionel håndboldkarriere 🤾 🎓
Men for Steven har det aldrig føltes som et valg mellem to verdener. Tværtimod har studiet givet ham et frirum fra håndbolden – og håndbolden et frirum fra studiet.
“De perioder, hvor det ikke er så fedt at være håndboldspiller, kan man begrave hovedet i noget andet og føle, at man er et mere helt menneske.”
Balancen har krævet fokus, prioritering og evnen til at udnytte selv de små tidslommer. Men også evnen til at acceptere, at man ikke kan være perfekt til alting ⚖️
“Jeg har altid været ekstremt god til behovsudsættelse, og det har båret mig langt - især i forhold til at balancere studielivet med håndbolden. Samtidig har det at skulle flekse mellem at være studerende og håndboldspiller uden tvivl været med til at øge min stresstolerance.”
Hos People in Sport tror vi på, at en håndboldkarriere ikke behøver følge én bestemt opskrift. Steven har fundet sin egen vej - og viser, at håndbold og uddannelse ikke nødvendigvis er et enten-eller.
Nogle gange kan det ene måske endda gøre dig bedre til det andet.