Christina Ladehoff

06/05/2022

Forskning i udsathed hos børn og unge🧠

Jeg elsker at følge med i ny viden og faglige bevægelser på det sociale børne- og familieområde.

Særligt 3 indsigter fra dette forskningsseminar inspirerede mig til at tænke videre tanker ift. de allermest udsatte børn og familier, som er den målgruppe jeg brænder for:

✴️Trivselsbegrebet som et udefinerbart og komplekst fænomen
✴️Betydningen af børns indbyrdes relationer ift. mestring af overgange
✴️Afdækning af børns deltagelse i fællesskaber via visuelle metoder fx tegninger og video

Trivselsbegrebet💜
Mange kommuner bruger faglige værktøjer som børnelinealen eller trivselslinealen til at vurdere på børns trivsel, og jeg har selv været med til at implementere en spændende digital børnelineal på tværs af dagtilbud, skole-, PPR, sundhedspleje og familieområdet.
Derfor var det særdeles brugbart at få et forskningsperspektiv på, hvorfor det kan være så vanskeligt at skabe fælles sprog omkring trivsel på trods af gode faglige værktøjer.
Et forskningsreview afslørede nemlig, at der er utrolig mange forskellige diskurser om trivsel, og at trivsel som begreb ikke bliver defineret i litteraturen, men anvendes i flæng, hvilket naturligvis afspejler sig i praksis.

Børns indbyrdes relationer👭👫
Overgange mellem hjem, dagtilbud og skole er på dagsordnen i stort set alle kommuner, og jeg har selv været med til omsætte strategiske målsætninger om bedre overgange i praksis.
Jeg blev simpelthen så inspireret af at høre, hvor stort et potentiale, der er i børns indbyrdes relationer ift. mestring af overgange.
Et forskningsprojekt viste nemlig betydningen af interaktion og relationsdannelse mellem børn, men også hvordan det ikke nødvendigvis anvendes som en ressource og ofte lever sit eget liv udenfor “det pædagogiske blik”.

Visuelle metoder📹🖍
Børneperspektivet er i høj grad en del af den aktuelle politiske retning i Danmark på området, og jeg har selv arbejdet med at implementere forskellige metoder til at fremme inddragelse og deltagelse af børn i udsatte positioner.
Derfor var det enormt interessant at se, hvordan tegninger og videooptagelse fra et forskningsprojekt med tydelighed kunne vise børns perspektiver og oplevelse af egen deltagelse i fællesskaber.

📣Opfordringen herfra skal lyde - Tag endelig ud i verden og bliv klogere gennem forskningsresultater på små nicher og hjørner af dit faglige område.

26/04/2022

💔Hvorfor er vi som velfærdssamfund ikke blevet bedre til at forebygge fysisk og psykisk vold mod børn?

Så I Go’ morgen Danmark i morges?

En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at flere end hver femte elev i 8. klasse har været udsat for fysisk vold i hjemmet inden for det seneste år - og næsten hver fjerde elev har været udsat for en eller flere former for psykisk vold.

Endnu mere nedslående er det, at undersøgelsen viser omtrent samme resultat som en lignende undersøgelse for 6-7 år tilbage.

Siden Overgrebspakken i 2013 er der i landets kommuner brugt oceaner af ressourcer på netop at forebygge, opdage og støtte børn og unge, som udsættes for vold og overgreb.

Så hvorfor afspejler dette ressourcetræk sig ikke i undersøgelsens resultat? Hvorfor er der ikke sket et fald i antallet af børn og unge, der udsættes for fysisk og psykisk vold i Danmark?

En ung 26 årig kvinde fra Hirtshals var med i indslaget i Go’ morgen Danmark.
Hun fortalte om, hvordan det var almen kendt i lokalsamfundet, at hendes forældre drak - men at ingen gjorde noget - det er altså kun 8 år, siden hun var barn i Danmark.
Ikke underligt, at den unge kvinde i dag lider af angst og depression, som forhindrer hende i at gennemføre sin uddannelse som pædagog og måske også i at få et godt arbejdsliv.

Det er 25 år siden, det blev forbudt for forældre at slå deres børn, og siden 2019 har psykisk vold i nære relationer også været strafbart.

Vi SKAL bliver bedre, men hvordan??? Undersøgelsen tyder på, at vi skal skifte gear og gøre noget andet, end vi gør i dag - både som sociale myndigheder, som dagtilbud og skoler og ikke mindst som lokalsamfund.

Mit håb er, at der med Barnets Lov kommer et momentum for positiv udvikling, men jeg ved også, at det vil afhænge af, hvordan implementeringen gribes an, og hvad fokus bliver.

En mulighed er, at det bliver endnu en lovændring, som ikke skaber de nødvendige resultater i praksis.

En mulighed er også, at det bliver det turning point børn og familier i udsatte positioner har behov for.

Vi vælger selv…

Det er 25 år siden, at det blev forbudt for forældre at slå deres børn, og siden 2019 har også psykisk vold i nære relationer været strafbart. Alligevel melder flere end hver femte elev i 8. klasse om at have været udsat for fysisk vold i hjemmet inden for det seneste år, viser ny undersøg...

23/03/2022

❗️Vi er et samfund i krise❗️
- og det kommer til at koste på det sociale børne- og familieområde.

Vi har en ny virkelighed og en ny samfundmæssig kontekst; verdensomspændende pandemi, krig i Ukraine og i Danmark en historisk lav mental sundhed hos unge, alt for stor børnefattigdom og mangel på professionelle hænder til børne- og familieområdet for blot at nævne de allermest aktuelle temaer.

Alle samfundskriser har en høj pris for de mest udsatte børn og familier, og vi kommer uden tvivl til at se et stigende pres på det offentlige hjælpesystem den næste tid.

Jeg forudser et stort pres på det sociale børne- og familieområde, som ingen investeringsstrategier, nye faglige metoder eller serviceniveauer kan redde os fra.

Samtidig står vi overfor implementering af en helt ny lov næste år, Barnets lov, som har intentioner om, at vi skal gøre det endnu bedre med den rette hjælp i tide til de mest udsatte børn og familier.

Hvad pokker gør vi?

Allerede i dag har mange aktører på det sociale børne- og familieområde vanskeligt ved at rekruttere erfarne medarbejdere, og mange steder er der for stor arbejdsmængde og tidspres - en latent stresstilstand synes at være konstant på området.

De samme medarbejdere, som i forvejen oplever sig overbelastede, kommer vi til at bede om at tage flere sager, levere flere indsatser, prioritere endnu hårdere og løbe endnu stærkere – ligesom sundhedspersonalet, da Corona var på sit højeste.

Vi må kunne gøre det bedre med de erfaringer vi har, være mere forberedte og proaktive i at skabe rammer for medarbejderne, der hjælper igennem krisen uden alt for stort mandefald og efterslæb.

Psykologisk tryghed er den nye bølge indenfor ledelse og organisatorisk udvikling, og hvis du spørger mig, så er en essentiel del af psykologisk tryghed i den aktuelle kontekst, at vi skærer helt ind til benet i opgaverne for at frigive tid og overskud hos medarbejderne.

Vi kan starte med at skære ned på ”nice to do” opgaver, og kun løse ”need to do” opgaver den næste tid – mange møder, arbejdsgange, dokumentationskrav, sagsbehandlingsskridt kan måske nemmere afskaffes under en krise, hvor presset øges markant.

Samtidig kan vi arbejde proaktivt med at skabe den rette holdånd under krisen og tale med medarbejderne om, hvad der er meningsfuldt at gøre for at komme helskindet igennem.

Måske kan vi bruge krisen som en mulighed for at arbejde ind i vigtige dagsordner som afbureaukratisering og psykologisk tryghed på det sociale børne- og familieområdet.

Hvad synes du krisen kalder på af tiltag og rammer for medarbejderne på det sociale børne- og familieområde?

www.christinaladehoff.dk

Opslag fra den 21. marts 2022💌

23/03/2022

💜En bedre start på samarbejdet med de sociale myndigheder

Vi kan som system blive langt bedre til at skabe mere tryghed og rettidig koordineret indsats til børn og familier i udsatte positioner fra det første møde med de sociale myndigheder.

Mange forældre har mistillid og er utrygge ved systemet, og når der laves en underretning om deres børn, kan det bringe forældrene i en kriselignende situation.

Forældrenes reaktioner kan, hvis de ikke bliver mødt og taget vare på, udmønte sig som modstand og tilbagetrækning fra det offentliges hjælp.

Det vil vi gerne undgå, og derfor har jeg udviklet en workshop, hvor omdrejningspunktet er at give familier i udsatte positioner en bedre start på samarbejdet med de sociale myndigheder.

www.christinaladehoff.dk

Opslag fra den 7. marts 2022💌

23/03/2022

Af hjertet tak🙏

En kæmpe stor tak til mit netværk og en lille status efter 3 mdr som selvstændig:

💟Jeg er dybt taknemmelig for alle i mit netværk, der har lyst til at læse, like og kommentere mine indlæg
💟Jeg er kommet nogenlunde godt fra start og har haft opgaver “nok” lige indtil nu..gisp
💟Jeg har mødt en masse interessante mennesker (hej kaffemøder) og lærer hele tiden noget nyt
💟Jeg er optaget af, at udvikling er en forunderlig størrelse og ret kompliceret at sælge

Udvikling er, ifølge OECD, systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring, med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

I praksis afslører en udviklingsproces alt muligt bøvl hen ad vejen, som vi ikke havde forudset eller ønsket.

En gang imellem bliver det endda tydeligt, at det mål vi gerne ville nå slet ikke er attraktivt alligevel.

På mange måder er det svært at sige præcis, hvad man køber, når varen er udvikling - og resultaterne af en udviklingsproces kan ikke altid aflæses direkte på bundlinjen.

Så hvorfor skal vi som mennesker og organisationer fortsætte med at udvikle os, hvis det egentlig går meget godt?

Hvis du spør mig, så er svaret:

📣FORDI vores kerneopgave på det sociale børne- og familieområde kræver et udviklingsmindset; vi kan ikke facilitere udvikling hos andre, hvis vi ikke udvikler os selv
📣FORDI vi har behov for at tiltrække og fastholde dygtige og kvalificerede medarbejdere; de trives bedst i organisationer med ledelse, der har faglige ambitioner og udvikling på sinde

Min konsulentvirksomhed har ikke et kvikfix, en pakkeløsning eller et simpelt svar på de udviklingspotentialer, som findes på det sociale børne- og familieområde.

Men sammen kan vi undersøge og analysere, hvilke udviklingstiltag der er behov for i netop din organisation for at støtte ledelsen, løfte fagligheden og skabe endnu bedre vilkår for at lykkes med at sikre den rette hjælp i tide til de mest udsatte børn og familier.

www.christinaladehoff.dk

Opslag fra den 4. marts 2022💌

23/03/2022

Hvornår er bortadoptioner til udsatte børns bedste?💭💭

Kan vi for en stund være nysgerrige på, hvordan bortadoption kan bidrage til at sætte børnene først?

I den aktuelle debat om bortadoptioner fylder det, hvor svær og indgribende en beslutning det er at vurdere et barns forældre varigt ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

Jeg er helt enig, og vi skal naturligvis have et fagligt velargumenteret grundlag med inddragelse af ekspertise på området for at lave en sådan vurdering.

Jeg savner dog i debatten, at vi sætter fokus på de plejeanbringelser, hvor barnet har en særlig tilknytning til sine plejeforældre, og hvor det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning.

Jeg har mødt flere børn, som har boet hos deres plejeforældre i mange år, og hvor udsigterne til en hjemgivelse er ikke-eksisterende. Her har plejeforældrene ofte taget børnene til sig, som var de deres egne børn, og børnene har knyttet sig til plejeforældrene, som var det deres forældre - deres mor og far, som børnene også kalder plejeforældrene en gang imellem.

Jeg er optaget af, om vi har tilstrækkeligt fokus på muligheden for familieadoptioner af børn, der med stor sandsynlighed skal være anbragt hele deres opvækst. Plejeforældre har jo mulighed for at adoptere deres plejebørn uden at være godkendt som adoptanter, hvis der er en særlig tilknytning til barnet - den såkaldte familieadoption.

Jeg er helt med på de mange potentielle begrænsninger; at biologiske forældre ikke vil samtykke, at plejeforældrene ikke ønsker at miste deres indtægt i plejeforholdet, at barnet ikke kan vælge deres biologiske forældre fra, at der skal laves tilknytningsundersøgelser osv osv.

Men jeg er alligevel nysgerrig på, om vi blandt de mange tusinde børn i plejefamilie, kan finde nogle lykkelige løsninger med familieadoptioner, hvis vi undersøger sagerne grundigt og sætter ind med de rigtige processer i samarbejdet med plejefamilien, barnet og biologiske forældre.

Hvis jeg skulle facilitere et udviklingsprojekt om bortadoptioner i en kommune, ville jeg gå hjertes vej, og sætte ind der, hvor kærligheden allerede er til stede.

www.christinaladehoff.dk

Opslag fra den 27. februar 2022💌

23/03/2022

En ny tilgang til underretninger, der sætter børnene først❣️

Hvis vi virkelig vil hjælpe de mest udsatte børn og familier i tide, skal vi som system finde nye veje i samarbejdet omkring underretninger.

Først og fremmest må vi holde op med at efterlade forældre i venteposition med deres krisereaktioner og bekymrede forventninger omkring, hvad der skal ske efter underretningen.

Dernæst må vi sætte endnu mere turbo på at skabe et tæt koordineret samarbejde mellem almenområdet og de sociale myndigheder fra DAG ET i indsatsen.

Det er ikke ualmindeligt, at der går et par måneder fra forældrene har fået kendskab til en underretning fra almenområdet, til de sidder sammen med kommunens socialrådgiver til et møde. Heller ikke at der går lang tid, før almenområdet hører noget fra kommunens socialrådgiver om, hvad der sker i sagen.

Vi skal gøre det bedre i den allerførste fase af indsatsen til de mest udsatte børn og familier, og et af mine bud er det dialogbaserede underretningsmøde - en metode jeg har udviklet gennem ledelsespraksis på det sociale børne- og familieområde.

Metoden tilbyder en tryghedsskabende, samarbejdsorienteret og ikke mindst effektiv tilgang til underretninger på tværs af almenområdet og de sociale myndigheder.

Vi kan ikke ændre på, at underretninger bringer forældre i krise, men vi kan blive bedre til at forstå forældrenes krisereaktioner, se bagom deres adfærd, være et venligere system med hurtigere arbejdsgange og tilgange, der tager vare på deres utryghed og mistillid i mødet med systemet.

Vi kan også udvikle langt mere samskabelse i indsatsen mellem den kommunale socialrådgiver og de vigtige samarbejdspartnere i almenområdet, som har børnene i hænder hver dag.

Jeg laver både korte vidensoplæg og mere dybdegående workshops om metoden til ledere og fagpersoner, som samarbejder på tværs af almenområdet og de sociale myndigheder fx i et distrikt.

Kontakt mig, hvis du og din organisation er nysgerrige på at høre mere.

www.christinaladehoff.dk

Opslag fra den 18. februar 2022💌

23/03/2022

Tid til nyt fokus, hvis vi for alvor skal sætte børnene først🌱

Hvorfor sætter vi som fagprofessionelle på det sociale børne- og familieområde egentlig ikke “bare” børnene først?

Jeg har som kommunal leder investeret mange offentlige midler gennem årene i at forbedre både rammer og kompetencer i arbejdet med at sikre de mest udsatte børn den rette hjælp i tide. Og på en måde ender jeg igen og igen det samme sted…en erfaring rigere i at det er almindelige menneskelige begrænsninger, der forhindrer os i at sætte børnene først, når det bliver svært.

For de fleste er det ikke nyt, at fagprofessionelle bruger sig selv som redskab i arbejdet med udsatte børn og familier. Og det er vist heller ikke nogen nyhed, at relationen har stor betydning for om en indsats lykkes eller ej. Men hvorfor er det så, at vi ikke er mere optaget af alt det, der belaster, trigger og forhindrer os som hjælpere i en relation.

Jeg bliver mere og mere overbevist om, at vi mangler en ny form for faglighed på det sociale børne- og familieområde, som handler om at forstå, hvorfor vi ikke altid lykkedes med at give den rette hjælp i tide, når vi ved, hvad vi skal gøre (metodisk tilgang) og hvorfor vi skal gøre det (teoretisk forståelse).

Den Neuroaffektive udviklingspsykologi tilbyder begrebet “selvagens” og Circle of Security tilbyder begrebet “hajmusik”, som kan hjælpe os med at forstå vores egen indflydelse på, at det går, som det går (personlig bevidsthed).

Men spørgsmålet er, om vi som fagprofessionelle tør vende lommelygten indad og kigge på de svære situationer, som vækker indre uro og ubehag i os. Om vi er parate til at stå ved vores egne begrænsninger i arbejdet med at hjælpe andre mennesker.

Det er vi nødt til, hvis vi vil udvikle nye faglige strategier til at håndtere disse situationer og for alvor blive i stand til at sætte børnene først - uanset hvilke svære indre og ydre begrænsninger vi møder.

Selvagens https://lnkd.in/eTkzUX2w

Hajmusik https://lnkd.in/eiCysBsF

Jeg kommer gerne til dialog om emnet i jeres organisation.

www.christinaladehoff.dk

Opslag fra den 13. februar 2022💌

23/03/2022

Varme hænder i en post Corona tid🤲

Nu er alle restriktioner ophævet, og vi er på vej mod at være på den anden side af Corona.

Corona har været destabiliserende for det sociale børne- og familieområde, og måske er timingen lige nu mere til varme hænder i driften end til nye udviklingstiltag.

www.christinaladehoff.dk

Opslag fra den 6. februar 2022💌

23/03/2022

Børn gør det godt, hvis de kan❣️

Det er en kæmpe fornøjelse at facilitere udviklingsprojekter, som inddrager metoder til at praktisere et børnesyn, hvor udgangspunktet er at; “børn gør det godt, hvis de kan”.

I øjeblikket samarbejder jeg med et specialskoletilbud til anbragte børn og har i den forbindelse været på inspirationsbesøg i en indskolingsklasse, som arbejder med læring og inkluderende fællesskaber ud fra en helt særlig tilgang.

Tilgangen er inspireret af Nest - et skoleinklusionsprogram for børn med og uden autisme, som blev hentet til Danmark fra New York i 2014.

Metoderne i Nest stammer fra specialpædagogikken og udviklingspsykologien og har et særligt fokus på, hvad børn med autisme har brug for, som alle andre børn også profiterer af.

Metoderne retter sig mod; socialt samspil, kontakt og kommunikation, selvregulering samt struktur og overblik og har et stærkt afsæt i en fællesskab-tilgang fremfor en individ-tilgang.

Det værdimæssige fundament i Nest er at:
- Alle børn har krav på en god undervisning
- Børn er mere ens end forskellige
- Hvis børn ikke lærer på den måde, vi underviser dem på, må vi undervise dem på en måde, så de lærer

Ideen om at lave en “rede”, som giver ro og tryghed til børn, så de kan bruge deres ressourcer på at lære og udvikle sig, uanset deres forudsætninger, er genial.

Vores udviklingsprojekt handler bl.a. om, hvordan metoderne i Nest kan overføres til et skole- og dagbehandlingstilbud, hvor målgruppen er udsatte, omsorgssvigtede og traumatiserede børn - børn som i den grad har behov for en tryg rede i deres skoletilbud.

Er der nogen i mit netværk, der kender til Nest og gerne vil erfaringsudveksle?

www.christinaladehoff.dk👁

Opslag fra den 30. januar 2022💌