01/10/2026
Bruger du Uniconta? Så er der en lille ændring, du skal have på plads inden 13. november.
Uniconta understøtter allerede ISO 20022 XML – altså det nye format for de betalingsfiler, du sender fra dit økonomisystem til banken, så du skal ikke have nyt system eller en masse ændringer i systemet.
Men du skal selv ændre filformatet på dine betalingsmåder til den nye standard.
Det er heldigvis relativt enkelt, og det er også sådan en opgave, der er rarere at få klaret i god tid end den dag, en betalingsfil ikke går igennem som forventet.
Så vores anbefaling er: Få det ændret og testet inden 13. november.
Er du i tvivl om, hvor du skal ændre det, eller om din opsætning er klar, så giv os et ring. Vi hjælper gerne ☺️