04/09/2026
20 år med ILLUX & Elefantprint – og vi er stolte af at være en del af rejsen 🥳
I fredags samlede vi medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere, venner og familie for at fejre, at ILLUX har rundet 20 år.
20 år er mange ordrer. Mange projekter. Mange deadlines, der lige skulle nås. Og en virksomhed, der undervejs er vokset – både i størrelse, produktion og ambitioner.
På rejsen er Elefantprint blevet en del af ILLUX sammen med Xprint og Plakatwerket. Forskellige navne og forskellige specialer – men under samme tag og med den samme produktion og de samme mennesker bag.
For selvom meget har udviklet sig gennem 20 år, er det stadig menneskerne, der får det hele til at ske. Kollegaer, der hver dag får idéer til at blive til virkelighed. Kunder, der viser os tillid og udfordrer os med nye opgaver. Samarbejdspartnere, der bidrager med viden og løsninger. Og familie og venner, der følger med fra sidelinjen.
Derfor var det noget helt særligt at kunne samle så mange under ét tag i fredags og fejre de første 20 år sammen. Fra os i Elefantprint skal der lyde en stor tak til alle jer, der var med til at fejre dagen – og til alle jer, der gennem årene har været en del af ILLUX’ rejse ❤️
Nu tager vi hul på de næste 20 🥂