30/10/2026
Fugttekniker søges asap
Dansk-Skadeservice - Fugttekniker søges ASAP
Slagelse
SE HER og DEL GERNE
Medarbejder til Fugtteknisk stilling søges snarest.
Dansk-Skadeservice søger en fleksibel og ansvarsbevidst fugttekniker til vores skadeservice-afdeling på Sjælland.
Dansk-Skadeservice er en del af virksomheden Dansk Rengøringsservice ApS, som blev grundlagt i 2002. Vi er meget kvalitets- og miljøbevidste og har et højt serviceniveau. Vi er kendt for høj kvalitet, kunden i fokus, personligt engagement og troværdighed.
Vi dækker skadeservice i hele landet, men opgaverne er oftest fordelt på Sjælland og på Fyn.
Det forventer vi af dig, som medarbejder og kollega:
• At du er en kvalitetsbevidst og fleksibel medarbejder, som sætter en ære i dit arbejde, og høj kvalitet
• At du er stabil og punktlig med et godt humør, og at du kan lide at omgås mennesker
• Har en god bygningsforståelse
• Kan arbejde selvstændigt, men også i teams
• At du sætter dig ind i vores måde at arbejde på, og respekterer denne.
• Kan tale med kunder og være en del af planlægning som fugttekniker
• Gerne fugtteknisk erfaring (ikke et krav)
• Gerne erfaring med skadesservice, såsom sod/brand, kloak og vandskader (ikke krav)
• Gerne erfaring med skimmel (ikke krav)
• Gerne med asbest-bevis (ikke et krav)
• At du kan tale og forstå dansk, samt fremvise straffeattest, samt børneattest
• Basal brug af pc til rapportskrivning og kommunikation med kunder og kollegaer
• God til at samarbejde med både kontor, andre fugtteknikere, og alle dine kollegaer i marken
• At du kan indgå i vores døgnvagtsordning for pasning af vagttelefon, ca. hver 3.-5. uge (1 uge ad gangen).
• At du ikke er bange for at hjælpe til med øvrig skadeservice i marken, udover det fugttekniske, når der er behov for dette.
• At du sørger for at følge op på eksisterende og nye sager dagligt.
• At du altid videreinformerer og opdaterer alt relevant information til os, dagligt.
Opgaverne er mange, det kan bl.a. være:
• Tekniske opgaver, såsom besigtigelse, fugtmålinger mv. indenfor bl.a. vandskader, kloakskader, stormskader, sod/brandskader, lugtsporinger, skimmelsager, div. saneringer, og besigtigelser til brug ved tilbudsgivning
• Udarbejdelse af rapporter til kunder, forsikringsselskaber og interne rapporter, heriblandt assistancerapporter, fugtmålinger, omfangsrapporter med tiltag osv.
• Skadeservicearbejde, løsninger i akutte situationer
• Modtagelse og straks-behandling af akutte skadessager, som vagt på vores vagttelefon.
Hos Dansk-Skadeservice tilbyder vi:
• Oplæring af det fugttekniske arbejde, ude i marken, samt den skriftlige del mv.
• En alsidig hverdag, med spændende opgaver og udfordringer
• Firmabil med alt nødvendigt udstyr, som også må benyttes til og fra arbejde
• Firmatelefon, pc/tablet
• Ansættelse i en virksomhed med et godt kollegialt sammenhold, og hvor din trivsel er i højsædet
• Løn svarende til kvalifikationer
• Ved arbejde aften/nat/weekends – udbetales tillæg
• At du får muligheden for udvikle dig fagligt og personligt
Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentligt, men det er vigtigt, at du er meget fleksibel i forhold til din arbejdstid, da denne afhænger af opgaverne. Der kan derfor forekomme merarbejde, eller akut udkald aften/weekend – efter vagtplan.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Vi ansætter snarest muligt, men venter gerne på den rette.
Eventuelle spørgsmål, kontakt Mai på tlf. 2869 6898 eller Jane på tlf. 2869 6892.
Ansøgning, samt CV sendes asap på mail til: [email protected].