Danske Beredskaber

Danske Beredskaber Danske Beredskaber er en sammenslutning af alle de kommunale beredskabsenheder i landet og arbejder for at udvikle og forbedre beredskabet i Danmark.

Fælles organisation for danske redningsberedskaber og brandvæsener.

07/09/2026

💦🌱Byger der går og kommer har sat gang i ukrudtet, og bruger du eller din gårdmand en ukrudtsbrænder til at holde de grønne spirer nede, så gælder følgende afstandskrav.

🏡 1/2 meter til ikke brandbart materiale
🪾1 meter til brandbart materiale

💨 Undgå at benytte ukrudtsbrænderen i blæst

Del gerne de gode råd👩‍🚒

🚒💨Beredskabsministeren deltager i BeredskabskonferencenMinisteren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Niels...
04/09/2026

🚒💨Beredskabsministeren deltager i Beredskabskonferencen

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen deltager på Beredskabskonferencen den 16. september.

Den 16. og 17. september åbner Danske Beredskaber portene til Danmarks største beredskabsmesse i Odense Congress Center til to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i fokus, og ministeren for samfundsikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen har takket ja til at deltage på Beredskabskonferencen.

Ministerens deltagelse vækker stor glæde hos formand i Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, som ser frem til, at Lisbeth Bech-Nielsen kan få mulighed for at møde aktørerne fra det samlede civile beredskab i Odense.

-Vi glæder os over, at ministeren kommer på besøg hos os, der har ansvaret for trygheden tæt på borgerne i hverdagen, og vi ser frem til en god dialog om de fælles prioriteringer.

-Beredskabskonferencen samler alle de aktører, der holder samfundet kørende i en krise, og vi ser meget frem til at vise ministeren, hvordan vi både til hverdag og i en krisesituation holder Danmark kørende, lyder det fra Jarl Vagn Hansen i forbindelse med at ministeren har meldt sin deltagelse i konferencen.

På messens tre scener bliver der fokus på fagligheden når deltagerne kan høre om forsyningssvigt i Berlin, om samfundssikkerhed over landegrænser i en svensk kontekst – og ikke mindst får deltagerne en førstehåndsberetning om det norske brandvæsens oplevelser og læringer fra storbranden i Drammen, hvor mere end 100 hjem på kort tid blev udslettet på en norsk fjeldside.

Regeringen har den 12. august annonceret, at Danmark skal have et Totalberedskab, så timingen for Beredskabskonferencen rammer plet, og i Danske Beredskaber ser man frem til at skabe rammen for netværk og erfaringsudvekslinger for hele det civile beredskab i Danmark.

Men beredskab er meget mere end snak og politik, det handler også i høj grad om at have det rigtige knowhow og udstyr til rådighed, og på Beredskabskonferencen viser og fortæller et rekordhøjt antal udstillere, hvordan beredskabsarbejdet kan blive tilpasset alle de krav, der blandt andet følger af den grønne omstilling og et øget risikobillede.

🚒Læs om Beredskabskonferencen via linket i kommentarfeltet👇

02/09/2026

🚒💨Borgmester i brandmandslære

👨🏻‍🚒Når danskerne befinder sig i en krise, så er det brandfolk fra en af det kommunale beredskabs 29 enheder landet over, der tænder de blå blink og kommer til undsætning - og det gjorde de 39.329 gange i 2025.

Men hos Slagelse Brand og Redning har man efterhånden svært ved at følge med – og derfor er Beredskabschef Michael Djervad glad for at Sorøs borgmester, Jakob Spliid den 25. august for en dag trak i branddragten for at lære om hverdagen i redningsberedskabet i Slagelse Brand og Redning.

31/08/2026

👨‍🚒 Borgmester i brandmandslære

🚒 Når danskerne befinder sig i en krise, så er det brandfolk fra en af det kommunale beredskabs 29 enheder landet over, der tænder de blå blink og kommer til undsætning - og det gjorde de 39.329 gange i 2025.

Men hos Slagelse Brand og Redning har man efterhånden svært ved at følge med – og derfor er Beredskabschef Michael Djervad glad for at Sorøs borgmester, Jakob Spliid - Borgmester den 25. august for en dag trak i branddragten for at lære om hverdagen i redningsberedskabet i Slagelse Brand og Redning.

- Det var Jakob selv der kom med spørgsmålet, om det kunne lade sig gøre at komme i praktik i beredskabet for at lære lidt mere om beredskabets opgaver og vores hverdag. Vi synes det var en oplagt mulighed for på en anden måde at indføre formanden for beredskabskommissionen, som er en vigtig rolle for os, i hvad det er vi laver i hverdagen, men også lidt om uddannelse; hvad vi prøver at lære vores brandfolk, siger Michael Djervad om praktikdagen.

Den 12. august erklærede beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens” – men hvad det indebærer, mangler Jakob Spliid og hans byrådskolleger landet over stadigt svar på, og den 25. august blev han klogere på, hvad det er for udfordringer, der møder redningsberedskabet.

-Som det er indtil videre, så har vi fået at vide, at vi skal gøre noget. Men vi er lidt i tvivl om, hvad det helt nøjagtigt er, vi skal gøre.

Hør borgmesteren og beredskabschefens tanker om, hvordan man i kommunerne er i fuld gang med at udvikle Totalberedskabet i Sorø Kommune.

🙋‍♀️Børn og unge skal lære at agere i kriser – ikke blot tale om dem⚡️Workshoppen BeredskabSmart klæder unge på til at h...
26/08/2026

🙋‍♀️Børn og unge skal lære at agere i kriser – ikke blot tale om dem

⚡️Workshoppen BeredskabSmart klæder unge på til at handle, når krisen rammer, og 93 procent af deltagerne føler sig bedre rustet efter forløbet. Danske Beredskaber ser undervisningsforløbet som et naturligt næste skridt i at gøre danske unge kriseparate efter Styrelsen for Samfundssikkerhed den 26. august har lanceret hjemmesiden ”Tal om kriser”.

👔SAMSIK har den 26. august sammen med en række organisationer givet råd til, hvordan forældre taler med deres børn om kriser og bekymringer, og initiativet bliver taget godt imod hos Danske Beredskaber, der i 2026 med projektet BeredskabSmart har været på besøg hos 9.klasser og ungdomsskoler landet over, for at lære unge at håndtere kriser.

De unge træner i BeredskabSmart konkrete færdigheder – fx hvad man gør ved naturhændelser og brudte forsyningskæder som strømsvigt, vandmangel, ekstrem varme eller oversvømmelse, men også hybridkrig og misinformation via SoMe er en del af undervisningen – og de unge oplever efter forløbet, at de kan bidrage aktivt, hvis de havner i en krise.

I slutningen af juni måned havde cirka 300 unge deltaget i 14 workshops rundt i landet, og 93 procent af dem oplever, at de efter forløbet ved, hvad de selv kan gøre i en krisesituation imens 94 procent har fået en oplevelse af, at vi kan hjælpe hinanden i en krise. Yderligere 50 skoler og ungdomsskoler får i løbet af efteråret besøg af Unge i Beredskabet, der står bag BeredskabSmart. Når projektet BeredskabSmart slutter, så skal der efter planen være gennemført mere end 60 workshops landet over med deltagelse af 2.000 unge.

Målet på den lange bane er ifølge Maria Wiktoria Karolini, projektchef i Unge i Beredskabet, at medvirke til at udvikle unge med styrket mental trivsel, så flere unge føler sig trygge, robuste og bedre i stand til at håndtere usikkerhed og bekymringer, der følger i kølvandet på kriser.

-BeredskabSmart er en workshop, hvor vi kommer ud og underviser unge i at håndtere kriser, så de på en god og sikker måde lærer at håndtere kriserne, men også får nogle handlekompetencer til at være i kriserne – og det er rigtig godt. Ikke kun for de unge, men også for hele lokalsamfundet, forklarer Maria Wiktoria Karolini.

Naturligt næste skridt

Hos Danske Beredskaber er sekretariatschef Bjarne Nigaard glad for, at kommunikationen og aktiveringen af de danske unge i forbindelse med kriser nu bliver italesat af SAMSIK, og han mener, at vi bør gå skridtet videre, og ikke bare tale med børnene om kriser, men lære børn og unge at agere i en krise.

-Danske Beredskabers projekt BeredskabSmart bygger ovenpå SAMSIKs samtaleråd ved at klæde børnene på til selv at håndtere kriser og bekymringer. Det gælder forståelsen af, hvad en krise kan være og at kunne håndtere de afledte bekymringer, men også konkret at kunne handle proaktivt på situationen, lyder det fra Bjarne Nigaard.

Hvad sker der, når en krise rammer?

”Vi har valgt medicin, lommelygte, varmt tøj, tæpper, batterier, dåsemad, vand, nødradio, multiværktøj og kontanter.”

”Hvorfor dåsemad?”, spørger Ronny Højgaard Larsen fra Unge i Beredskabet gruppen af unge, der står samlet rundt om bordtennisbordet og taler om, hvad de har valgt, der skal være i deres egne prepper-kasser, hvis de skal klare sig uden strøm, vand og varme i 72 timer.

”Fordi det kan holde i længst tid, og så behøver det ikke at stå i køleskabet”.

De unges valg og fravalg bliver diskuteret, og øvelsen fungerer som en midtvejsevaluering på kursusforløbet for ungdomsskoleeleverne fra Vordingborg, der har valgt at bruge eftermiddagen og lidt af aftenen på at blive klædt på til at håndtere kriser.

Workshoppen tager udgangspunkt i de anbefalinger, der fremgår af folderen ’Forberedt på kriser’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. Det betyder, at eleverne arbejder med konkrete råd til borgerne: fx hjemmets nødberedskab, forsyningssvigt og ekstreme vejrhændelser....

🚒Læs hele artiklen ved at følge linket i kommentarfeltet👇

⚡️Hvad gør du, hvis strømmen svigter?👨‍🚒Brandkadetinstruktører og brandkadetter fra Brand og Redning Køge - Ungdomsbrand...
24/08/2026

⚡️Hvad gør du, hvis strømmen svigter?

👨‍🚒Brandkadetinstruktører og brandkadetter fra Brand og Redning Køge - Ungdomsbrandvæsen afholdt på Folkemøde Møn workshops med BeredskabSmart koncept.

🙋‍♀️Hvad gør man, hvis strømmen pludselig går? Hvad skal der egentlig være i en prepperkasse? Og kan unge få en nødradio til at virke, hvis mobilen og internettet ikke længere kan bruges?

Det var nogle af de spørgsmål, Unge i Beredskabets seje brandkadetter udfordrede deltagerne på Folkemødet Møn på fredag den 21. august.

Ud over workshops med Brand og Redning Køge Ungdomsbrandvæsen medvirkede Brandkadetterne fra Lolland-Falster Ungdomsbrandvæsen også på Folkemødet, hvor de unge brandkadetinstruktører og brandkadetter udfordrede deltagerne på, hvad der skal være i en prepperkasse, og de fik også mulighed for at teste, om de kan få gang i en nødradio.

Myndighederne anbefaler, at vi kan klare os selv i tre døgn, hvis en krise rammer. Men hvordan gør du det, hvis der ikke er strøm i stikkontakterne, mobilen er løbet tør for strøm, der ikke kommer vand ud af hanen, og køleskabet og radiatoren ikke virker? Hvilken mad skal du spise først? Makrel i tomat fra skabet eller leverpostejen i køleskabet? Og hvordan får du vigtig information, når internettet er nede?

I alt afviklede Unge i Beredskabet under Folkemødet Møn fire workshops for unge i aldersgruppen 13-17 år.

Unge spiller en vigtig rolle, hvis en krise rammer, og med konceptet BeredskabSmart medvirker Unge i Beredskabet til at gøre unge handleparate i en krise, og udover at deltagerne på Folkemødet Møn fik testet deres kriseparathed, så kommer Unge i Beredskabet i løbet af efteråret på besøg på mere end 50 skoler og aftenskoler landet over.

Hvis du også gerne se, at din skole bliver , så læs mere via linket.

🔥Manu Sareen fortæller om et liv med neurodiversitet på Brand- og Redningskonferencen. På godt og ondtManu Sareen er for...
21/08/2026

🔥Manu Sareen fortæller om et liv med neurodiversitet på Brand- og Redningskonferencen. På godt og ondt

Manu Sareen er forfatter, coach og tidligere minister. Han har selv ADHD og deler sine personlige erfaringer kombineret med sin viden fra blandt andet arbejdet som tidligere formand for ADHD-foreningen.

I et inspirerende oplæg sætter han fokus på ADHD, autisme og neurodiversitet – og på, hvordan forskellige måder at tænke, lære og samarbejde på kan blive en styrke, når vi møder hinanden med forståelse og nysgerrighed.

Har du endnu ikke sikret dig en plads? Så er det nu, du har chancen for at opleve et stærkt konferenceprogram med aktuelle temaer, inspirerende oplægsholdere og værdifuldt netværk med kolleger fra hele beredskabet.

Deltagelse er gratis.

👨‍🚒Du kan se hele programmet for Danske Beredskabers Brand- og Redningskonferencen 2026 og tilmelde dig et par stærke faglige dage via linket i kommentarfeltet👇

🙋Børn landet over bliver brandsmarte i uge 40🔥Hvert år i uge 40 sætter hundredvis af skoler landet over fokus på brandfo...
20/08/2026

🙋Børn landet over bliver brandsmarte i uge 40

🔥Hvert år i uge 40 sætter hundredvis af skoler landet over fokus på brandforebyggelse med kampagnen ”Lær børn om brand”.

👨‍🚒Børn skal lære om ild og brandsikkerhed, så de forstår, hvorfor ild kan være farligt, og så de kan reagere rigtigt, hvis der opstår brand. Lærere og brandfolk er enige om, at børn, der lærer gode vaner om brandforebyggelse tidligt, tager dem med sig resten af livet, og derfor afholder Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen og TrygFonden brandforbebyggelsesuge i uge 40 med fokus på at give børn gode brandvaner.

I 2025 bestilte over 440 skoler undervisningsmaterialet ”Lær om brand” (0.-1. klasse) til lidt over 22.500 børn. Samme år nåede 1.590 lærersessioner på ”Brandsmart” (4.-6. klasse) ud til op mod 33.400 elever.

TrygFonden, Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen tilbyder undervisningsmaterialerne gratis til landets grundskoler målrettet hhv. 0.-1. og 4.-6. klasse.

Lær om brand

”Lær om brand” er undervisningsmateriale til dansk i 0.-1. klasse, hvor eleverne lærer om ild og brandforebyggelse med udgangspunkt i elevbogen ”Da legehuset brændte”.

I materialet indgår bl.a. et opgavehæfte, en tjekliste til familien om gode brandvaner og en inspirationsbog til lærerne med en række forslag til undervisningen.

Der medfølger også en forsøgsspand med materiale til enkle forsøg, som læreren kan demonstrere i undervisningen.

Brandsmart

”Brandsmart” er undervisningsmateriale til natur/teknologi i 4.-6. klasse.

”Brandsmart” er skræddersyet til eleverne på mellemtrinnet, som engageres i undervisningen om brandsikkerhed gennem interaktive film og forsøg.

Klassen skal løse dilemmaer om ild, røg og brand sammen med vennerne Charlie og Martha – derhjemme, til klassefesten og på skolen. Undervejs bliver de vejledt af brandmanden Thomas.

Forløbet inkluderer også praktiske aktiviteter, hvor eleverne bl.a. selv skal undersøge brandtrekanten og brandsikkerheden på skolen.

”Brandsmart” er digitalt og kan findes på forstå.dk/brandsmart.

Information til skolebestyrelse og forældre

Ønsker du at dine børn er handleparate, hvis det brænder eller der sker en anden utilsigtet hændelse, så er du meget velkommen til at dele denne artikel med medlemmerne af din skolebestyrelse, så skolen kender til mulighederne for undervisning i brandforebyggelse med støtte fra det lokale brandvæsen.

Flere steder i landet indgår skolerne aftaler med de kommunale brandvæsener om at undervise børnene i brandforebyggelse, også i uge 40.

Den enkelte skole er derfor velkommen til at kontakte det lokale brandvæsen direkte for at høre om mulighederne for et samarbejde.

👨‍🚒Du kan læse mere om ”Lær om brand” og ”Brandsmart” ved at følge linket i kommentarfeltet👇

20/08/2026

🚒💨 De kommunale beredskaber har et særligt ansvar i forhold til at gøre børn trygge og handlingsparate, hvis der opstår brand eller en akutte kriser i skoler eller institutioner.

For at sikre trygheden i børnenes hverdag går vi blandt andet brandsyn, men de kommunale beredskaber udbyder også undervisningsmateriale og tager på skolebesøg - og i efteråret 2026 går vi videre endnu.

Følg Danske Beredskaber på vores SoMe-kanaler og vær med fra start på vores kommende initiativer for at skabe tryghed for børnenes til hverdag og hvis en krise rammer i børnehøjde.

🙋‍♂️ Er du klar til Beredskabskonferencen 16. og 17. september?🚒 TILMELDINGSFRISTEN ER RYKKET TIL DEN 23. AUGUST🔥Del lig...
18/08/2026

🙋‍♂️ Er du klar til Beredskabskonferencen 16. og 17. september?

🚒 TILMELDINGSFRISTEN ER RYKKET TIL DEN 23. AUGUST

🔥Del lige den her, hvis du har en bekendt i beredskabet, som aldrig får noget gjort, med mindre pageren lyder🔥

🎉Nu er der ikke længe til Beredskabskonferencen 16. og 17. september, hvor Danske Beredskaber åbner dørene til Danmarks største beredskabsmesse, hvor du får to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i fokus.

⚡️På messens tre scener kan du blandt meget andet høre om forsyningssvigt i Berlin, om samfundssikkerhed over landegrænser i en svensk kontekst – og ikke mindst får du en førstehåndsberetning om det norske brandvæsens oplevelser og læringer fra storbranden i Drammen, hvor mere end 100 hjem på kort tid blev udslettet på en norsk fjeldside.

🙋‍♀️Men der er også masser af input fra den danske andedam. Vi diskuterer, hvordan man går fra at have en en beredskabsplan til beredskabskultur og så har vi inviteret politikere, KL og flere af civilsamfundets aktører til debatter om samfundssikkerhed og vejen til et totalberedskab.

Du kan roligt begynde at glæde dig, for beredskabet er også i 2026 øverst på dagsordenen.

⛑️Regeringen har den 12. august annonceret, at Danmark skal have et Totalberedskab, så timingen for Beredskabskonferencen rammer igen plet, og i Danske Beredskaber ser vi frem til at skabe rammen for netværk og erfaringsudvekslinger for hele det civile beredskab i Danmark.

🧯Men beredskab er meget mere end snak og politik, det handler også i høj grad om at have det rigtige knowhow og udstyr til rådighed, og på Beredskabskonferencen viser og fortæller et rekordhøjt antal udstillere, hvordan beredskabsarbejdet kan blive tilpasset alle de krav, der blandt andet følger af den grønne omstilling og et øget risikobillede.

👩‍🚒👨🕵️‍♂️👨‍💼Vigtigst af alt, så er det også over de to dage i Odense, at du kan møde alle aktørerne fra hele det danske Totalberedskab, fra politikerne og NGO’er og til brandmanden ude på brandstationen, der sørger for trygheden tæt på den enkelte dansker, så er du fra pressen eller sidder med ansvaret for beredskabet i din organisation, så er det nu, du skal tilmelde dig.

🇩🇰🇫🇴🇸🇪🇳🇴🇬🇱🇩🇪🏳️‍🌈I 2025 samlede konferencen, dengang under navnet Årsmødet i Danske Beredskaber, 1.343 gæster og udstillere.

🚒 Skal du med til Beredskabskonferencen, skal tilmelding ske senest d. 19. august - du kan benytte linket i kommentarfeltet 👇

Adresse

H. C. Andersens Boulevard 23, 3
Solrød
1553

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Danske Beredskaber sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Danske Beredskaber:

Genveje

Del