Anne Mollerup Erhvervs- og Stresscoach

09/09/2026

Jeg har tænkt en del over, hvor let det er at komme til at gøre et andet menneskes modstand til en del af problemet.

Jeg møder jævnligt mennesker, som oplever én virkelighed, mens fagpersonerne omkring dem ser en anden.

Det kan være forældre, der oplever, at deres barn får det dårligere og siger: Det her fungerer ikke. Mit barn kan ikke holde til flere timer i skolen. Det I ser dér, er ikke det samme som det, vi ser derhjemme.
Samtidig kan skolen opleve et barn der møder op, sidder stille og tilsyneladende kommer nogenlunde igennem dagen. Derfor kan det også give fagligt mening at tænke, at barnet skal hjælpes til at være mere i skolen.

Men hvad sker der, når de to billeder ikke passer sammen?

Hvis forældrene bliver ved med at protestere, kan det være nærliggende at tænke, at de er overbeskyttende eller vanskelige at samarbejde med. Og det kan de være. Men de kan også stå med den del af virkeligheden, som ingen andre ser: barnet, der kommer hjem og bryder sammen og en familie, der bruger resten af dagen på konsekvenserne.
Det ene billede behøver ikke gøre det andet forkert.

Jeg møder noget lignende hos sygemeldte voksne. Når de siger, at de ikke er klar til at vende tilbage til jobbet eller øge deres timer, kan det handle om frygt eller om at være blevet fastlåst i, hvad de tror de kan holde til. Nogle gange har vi brug for, at nogen udfordrer os.
Men "jeg kan ikke endnu" kan også komme fra én, der har brugt det meste af sit arbejdsliv på at sige "jeg kan godt", selv når alle signaler fortalte det modsatte.

Så hvordan skelner vi mellem modstand, der skal udfordres, og modstand, der fortæller os noget vigtigt?

Jeg kender dilemmaet fra mig selv som coach. Jeg kan også få en fornemmelse af, at den jeg sidder overfor, holder sig selv fast. Men jeg skal passe på med at blive så sikker på min egen faglige forklaring, at jeg holder op med at være nysgerrig på det jeg ikke forstår.

For hvis jeg først tænker, at en klient har et fastlåst mindset, kan det næste "det kan jeg ikke" blive endnu et bevis på det. Hvis en familie først bliver opfattet som vanskelig, kan den næste protest på samme måde bekræfte det billede.

Det betyder ikke, at forældre, borgere eller klienter altid ved bedst. Faglighed er også at kunne se noget, den anden ikke selv kan se, og turde udfordre det.

Men jo større betydning vores faglige vurdering får for et andet menneskes liv, desto vigtigere er det at skelne mellem det, vi faktisk observerer og det vi er begyndt at antage.

Måske skal vi derfor ikke kun spørge, hvordan vi hjælper den, vi sidder overfor, med at tage næste skridt, men også:

Er der noget i det, vi bliver ved med at få fortalt, som vi endnu ikke har forstået?

For nogle gange er modstand noget, vi skal udfordre. Andre gange er det os, der skal stoppe op og genoverveje, om vi har forstået situationen rigtigt.

25/08/2026

“Du skal væk derfra.”

Måske har du hørt det flere gange. Fra din partner, dine venner eller andre, der står på sidelinjen og kan se, at dit arbejde ikke længere er godt for dig.

Måske kan du faktisk også selv se det.

Du trives ikke længere. Det kan være din chef, der får dig til at tvivle på dig selv, en kollega, som fylder alt for meget, en kultur, du ikke længere kan se dig selv i, eller et arbejdspres, der har stået på så længe, at du næsten har glemt, hvordan det føles, når arbejdet ikke fylder det hele.

Alligevel bliver du.
Og set udefra kan det være svært at forstå. For hvis noget gør dig ked af det, frustreret eller drænet igen og igen, hvorfor går du så ikke bare?

Fordi det sjældent er så enkelt.
Du kan sagtens holde af dit arbejde, selvom der er noget ved det, du ikke længere trives i. Du kan have gode kolleger, som du ikke har lyst til at forlade, eller have været der i mange år og føle en stærk tilknytning til arbejdspladsen. Du kan stadig håbe på, at noget ændrer sig, eller tænke, at du lige skal give det lidt mere tid.

Det kan også være, at du simpelthen ikke synes det er rimeligt, at det er dig der skal gå, når det er en anden der er problemet. Eller du ved hvad du har, mens du ikke aner hvad du får, og det kendte kan føles tryggere end at tage springet ud i noget nyt.

Vi mennesker træffer ikke kun beslutninger ud fra, hvad der rationelt set ville være bedst for os. Vi knytter os til mennesker, steder, roller og den fortælling vi har om os selv, og vi har generelt lettere ved at holde fast i det kendte end at give slip og bevæge os ud i noget, hvor vi ikke kender udfaldet.

Derfor er jeg heller ikke så optaget af spørgsmålet: “Hvorfor går du ikke bare?”

Jeg synes, det er langt mere interessant at undersøge: Hvad er det, der får dig til at blive?

For når du bliver bevidst om det, bliver det også lettere at forholde dig til, om det der holder dig fast, faktisk er en god grund til at blive, eller om det er blevet en grund til ikke at turde gå.

Og nej, svaret behøver ikke altid være at sige op. Nogle gange kan noget ændres, en samtale kan tages, grænser kan sættes, eller rammer kan blive anderledes. Men hvis du bliver, synes jeg det er vigtigt, at det med tiden bliver et bevidst valg og ikke bare noget der sker, fordi det er svært at give slip.

Hvis der er noget i dit arbejdsliv, du godt ved ikke fungerer for dig, ved du så hvad det er, der får dig til at blive?

20/08/2026

“Hvad skal jeg så?”

Det spørgsmål har fyldt i flere af mine coachingsamtaler på det seneste, hvor jeg har haft mennesker siddende overfor mig, som af forskellige grunde er nået til et sted i deres arbejdsliv, hvor de overvejer om tiden er kommet til at gå en anden vej.

Og netop det er noget af det, jeg finder så interessant ved de samtaler, for selvom spørgsmålet kan være det samme, skal vejen til svaret ofte findes vidt forskellige steder. Der findes ikke én model, jeg kan tage ned fra hylden og lægge ned over alle.

Den ene er måske kørt træt i sit fag og har brug for at undersøge, om kompetencerne kan bruges i en helt anden retning. En anden holder stadig af sit fag, men trives ikke længere i de rammer der følger med. Og en tredje ved egentlig bare, at der skal ske noget andet uden endnu at kunne sætte ord på hvad.

Vi er drevet af forskellige ting, og det der får én til at glæde sig til at gå på arbejde, kan være næsten ligegyldigt for en anden. Nogle har brug for udvikling, tempo og nye udfordringer, mens andre trives bedst med fordybelse, faglighed, relationer, indflydelse, frihed eller større ro. Ofte er det også en blanding, og den kan ændre sig gennem livet.

Derfor handler karriereafklaring for mig heller ikke først og fremmest om at finde den rigtige stillingsbetegnelse. Jeg er langt mere nysgerrig på mennesket bag:

Hvad motiverer dig?
Hvornår oplever du, at du virkelig bruger dig selv og det du kan?
Hvilke rammer får dig til at trives?
Hvad vil du gerne have mere af, og hvad er du efterhånden blevet ret sikker på, at du ikke skal have mere af?

Når vi får øje på de mønstre, bliver det ofte lettere at se mulighederne og ikke mindst at sortere i dem. For det handler jo ikke om at finde et nyt job, men om at blive skarpere på hvad der faktisk skal til for at det næste bliver et godt valg.

Jeg tror, det er en af grundene til, at jeg holder så meget af at arbejde med karriere og arbejdsliv. For mig er det relationen og det at få lov til at arbejde sammen med mennesker, mens de bliver klogere på sig selv, deres egne mønstre og det, der er vigtigt for dem. At hjælpe dem med at få øje på nye muligheder, træffe mere bevidste valg og nogle gange flytte sig et helt andet sted hen, end de selv havde forestillet sig da vi begyndte.
Det er nok noget af det, der driver mig allermest i mit arbejde.

Hvad kan du egentlig godt lide ved dit arbejdsliv? Og er du bevidst om, hvad det er der gør, at du trives, når du trives allerbedst?

11/08/2026

Gav ferien dig ikke helt det, du håbede på?

Drømmer du allerede om mere ferie? Ikke kun fordi det var skønt at have fri, men fordi du måske aldrig rigtig nåede at slappe af.

Måske tog det den første uge bare at komme ned i gear. Og da du endelig begyndte at mærke roen, nærmede hverdagen sig igen. Tankerne om arbejdet begyndte at fylde. Opgaverne, mailboksen og alt det, der lå og ventede.
Og nu er du tilbage, og det føles næsten, som om ferien aldrig har været der.

Kan du genkende det, så vær nysgerrig på, hvad det egentlig er ved dit arbejdsliv, der presser dig.

Er der simpelthen for meget at nå? Er der opgaver, du ikke føler dig klædt på til? Er forventningerne uklare? Er det svært at sige fra? Eller er du måske nået dertil, hvor du skal spørge dig selv, om du stadig er det rigtige sted?

Ferie kan give os en tiltrængt pause. Men den kan ikke løse det, vi vender tilbage til.

25/06/2026

En stor del af dagens session handlede om grænser, selvværd og den måde, mange stressramte kommer til at overskride sig selv på alt for længe.

Vi talte om forskellen på selvværd og selvtillid:

At selvtillid ofte handler om det, vi kan og præsterer. Mens selvværd handler om følelsen af at være god nok – også når vi ikke præsterer.

Det satte mange tanker i gang omkring ansvar, behovet for at bevise sit værd og hvor svært det kan være at sætte grænser uden dårlig samvittighed.

En af øvelserne handlede om grænser og de situationer, hvor vi kommer til at sige ja, selvom vi egentlig mener nej. For mange satte det refleksioner i gang omkring, hvor ofte vi tilsidesætter egne behov af hensyn til andre, dårlig samvittighed eller ønsket om at gøre det godt.

Og det var ret tydeligt, hvor mange der genkendte følelsen af at blive på overarbejde lidt for længe – både på jobbet og i livet generelt.

Vi arbejdede også med konkrete værktøjer til grænsesætning og med det, der ligger inden for og uden for vores kontrol.

Som altid handler det ikke om at blive bedre til at sige nej til andre. Det handler om at blive bedre til at lytte til sig selv, tage sine egne behov alvorligt og turde sætte grænser, før kroppen gør det for os.

22/06/2026

I sidste uge, på “Boost din opstart”, arbejdede vi med tanker.

Ikke bare hvilke tanker vi har, men hvordan de påvirker os.

For mange, der har været sygemeldt med stress, fylder tankerne enormt meget:

🔹“Hvad hvis jeg får tilbagefald?”
🔹“Hvad tænker de andre?”
🔹“Kan jeg klare det igen?”

Vi arbejdede blandt andet med den kognitive diamant og med sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger.

Og så talte vi om noget vigtigt:
Bare fordi en tanke føles virkelig, er det ikke nødvendigvis det samme som, at den er sand.

Det satte mange refleksioner i gang.
Især omkring hvor meget energi der bruges på bekymringer, selvkritik og forestillinger om alt det, man burde kunne.

Som altid arbejdede vi også med konkrete værktøjer og øvelser, der kan hjælpe med at skabe mere ro og overblik, så tankerne ikke kommer til at styre det hele

10/06/2026

“Travlhed er ikke nødvendigvis stress.”

Det var noget af det, vi arbejdede med på første session af Boost din opstart.

For mange opdager først stress, når kroppen råber højt, men ofte har signalerne været der længe:
søvnproblemer, uro, spændinger, tankemylder eller følelsen af aldrig rigtigt at koble fra.

Vi talte blandt andet om:

🔹 hvad stress egentlig er
🔹 hvordan hjernen reagerer under belastning
🔹 hvorfor det kan være så svært at stoppe op i tide.

En af refleksionerne i rummet handlede om, hvor forskellige stresssignaler faktisk kan være, og hvor længe mange har vænnet sig til at ignorere dem.

For nogle blev det også en øjenåbner at arbejde med forskellen på ydre pres og det indre pres, vi ofte lægger på os selv.

03/06/2026

Vi leder ofte efter løsningen.
Men nogle gange handler det først om at forstå, hvad der egentlig er problemet.

Stress handler sjældent om én dårlig dag. Det handler ofte om alt det, vi har overhørt hos os selv gennem lang tid.

Hvad fortæller dine advarselslamper dig lige nu?

01/05/2026

Eksamensangst kan fylde alt, men det kan flyttes.

Jeg har netop afsluttet et forløb med en ung, som er gået fra 8 til 4 i oplevet eksamensangst – og som i dag har langt mere ro og et helt andet syn på eksamen.

Jeg bliver oprigtigt glad for mit arbejde, når jeg ser den slags forandringer.
Det er præcis derfor, jeg laver det, jeg gør.

27/04/2026