Solenergi Danmark

06/04/2021

Husk den nye Energirenoveringspulje åbner i morgen kl. 10.00. Du kan få tilskud til varmepumper, varmegenvinding, nye vinduer, isolering, osv.

Se hvor meget du kan få på tilskudsberegneren
https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/tilskudsberegner

Ansøg på linket herunder (puljen åbner kl. 10 d. 7. april)
https://tilskud.ens.dk/Dashboard/Login

Se video om ansøgningsprocessen her
https://www.youtube.com/watch?v=hDUOBmsgp3o

Gennemgang af ansøgningsportalen der skal benyttes ved ansøgning om tilskud til energiforbedringer.

12/01/2018

Har du jord du vil udleje til solceller på et eller flere samlede arealer på minimum 20 hektar, vil vi meget gerne høre fra dig hurtigst muligt på tlf. 50 200 500 eller mail [email protected]

(Sammen med naboer kan der også bydes ind, det samlede areal skal bare være minimum 20 ha)

30/11/2017

Hvad kan man faktisk få for 11 mia. kr. som direkte er grønt? Som mange har set så er Lars Christian Lilleholt på banen for at Viking Link skal bygges. Et projekt som ikke giver noget grønt aftryk og nok ej heller nogensinde kan tjene sig selv hjem igen.

Hvad skal vi danskere tænke om dette? Giver det mening? Samfundsøkonomisk er der ikke rigtigt noget incitament og miljømæssigt så har vi heller ingen interesse i det.

Hvad kunne man i stedet for bruge 11 mia. på? Som flere nok kan huske så meldte Lars Christian Lilleholt ud sidste år, da han lukkede 60/40 ordningen med tilbagevirkende kraft, at 4.500 MW solceller på 60/40 ordningen ville koste Danmark 11 mia. kr., det samme beløb som viking link koster.

4.500 MW solceller kan producere ca. 14% af danmarks årlige strøm, dvs. øge den grønne strøm med 14% for kun 11 mia. kr. Det er billigt og vil give et direkte afkast i den grønne kasse, og fortrænge 14% fossilbrændsler i elproduktionen.

Det ville klæde Lilleholt og Christiansborg at gøre noget reelt for klimaet og tænke fremsigtet, fremfor at efterlade udgifterne, for det ene skøre påfund efter det andet, i danskernes børneværelser.

Konsulent og veteran i elsektoren, Paul-Frederik Bach, har regnet på de nye, offentliggjorte tal om Viking Link-kablet til 11 mia. kroner. Han mener fortsat, at risikoen ved projektet er for stor.

27/10/2017

Ift. nuværende forslag om udbud af vedvarende energi har jeg forslag til at løse den skævhed i det nuværende udbud for 2018/2019.

Udbuddet er over en 20 års periode, med markedspris plus en tillægspris pr. kWh produceret. Udfordringen/Problemet i dette er at de forskellige teknologier producerer meget forskelligt pr. installeret kW.

Den eksisterende landvindmøllelov som snart udløber støttes møller i 22.000 kWh (eller fuldlastimer som de også kaldes) med 0,25 kr. pr. produceret kWh. Landvindmøller har brugt disse fuldlastimer/kWh på ca. 7-8 år. Havvindmøller er støttet i ca. 50.000 kWh/fuldlastimer, brugt på ca. 12 år. Og solceller producerer ca. 900 kWh pr år. Dette giver langt fra samme støtte over en 20 årig periode, og er skævt og vil blive samfundsøkonomisk meget dyrt, der er nødt til at blive indbygget yderligere i ordningen for at rette dette en smule.

For at opsummere og med en tillægspris på f.eks. 10 øre pr. kWh, vil støtten se således ud:

• Landvindmøller producerer ca. 3000 kWh pr. installeret kW pr. år. Dvs. en støtte i 60.000 kWh = 6.000 kr. på 20 år.
• Havvindmøller producerer ca. 4000 kWh pr. installeret kW pr. år, dvs. en støtte i 80.000 kWh = 8.000 kr. på 20 år.
• Solcelleanlæg producerer ca. 900 kWh pr. installeret kW pr. år, dvs. en støtte i 18.000 kWh = 900 kr. på 20 år.

Dette er en meget skæv fordeling og samfundsøkonomisk giver det ikke mening at en teknologi skal have mere i støtte af staten end en anden, da hele hensigten er at ligestille alle teknologier med samme støttesats over en 20 årig periode.

Som jeg ser det er der tre løsninger på dette:

1. Der kan støttes i et antal kWh i stedet for år. (dette kan så have den uhensigtsmæssighed at f.eks. møller pilles ned inden 20 år og sælges videre til nye projekter i andre lande).

2. Udbuddet skal afhænge både af pris og kWh over en 20 årig periode dvs. så man tager bud fra havvind og ganger med 80.000 kWh, landvind ganges med 60.000 kWh og solcelleanlæg ganges med 18.000 kWh og så er det dette tal man vurderer efter iht. udbuddet. (der vil dog være en mindre skævhed ift. dette, da møller og solcelleanlæg rundt i om landet producerer mere eller mindre end andre steder)

3. Man kan tage mindste fællesnævner på årlig kWh og så kun støtte disse kWh, alle kWh ud over dette kan der så kun fås markedspris for. (For at præcisere så vil landvind, havvind og solceller dermed støttes i 900 kWh pr. installeret kW pr. år over en 20 årig periode, i alt 18.000 kWh) landvind og havvind vil dog have en fordel, ift. solceller, ved en højere årlig indtægt, da de producerer flere kWh årligt til markedspris.

Personligt mener jeg løsning 3. er den bedste, da det er lettere at styre et udbud iht. dette, fremfor de to andre løsninger, som tilmed har nogle ulemper. Der er selvfølgelig en skævhed i løsning 3 da vind har en fordel fremfor sol, men man kan dog ikke helt undgå en skævhed. Og så længe der ikke bliver en samfundsøkonomisk skævhed ift. hvilken teknologi der vinder så er det jo fint. Herudover giver det også dermed bedre mening for mølleejere at slukke for møller når prisen er lav, da man ikke absolut skal producere hele tiden hvilket vil stabilisere markedspriserne yderligere.

Anders Ztorm

23/10/2017

Er du husstandsmølleejer og har fået opsat mølle skal du sikre dig at der er ansøgt om forhøjet pristillæg og nettomålerafreging inden 31/10-2017. Se linket herunder ifm. ansøgningsprocedure.

Har du indsendt blanketter pr. mail til Energinet under samme navn som du har indgået kontrakt under og har modtaget sags id, burde det være ok. Du kan dog ringe til Energinet og sikre sig at de har modtaget det de skal bruge ifm. sagsbehandlingen da alt skal være korrekt udfyldt og indsendt senest 31/10-2017.

Har du allerede fået udbetalt fra Energinet er sagsbehandlingen afsluttet, og du behøver ikke foretage dig yderligere.

Har du ikke modtaget afregningen fra Energinet endnu skal sikre sig at alt er indsendt korrekt inden 31/10-2017.

Ligger sagen stadig hos kommune/energiklagenævnet skal du søge dispensation hos Energinet og energistyrelsen inden 31/10-2017, dette gøres ved at sende en mail til [email protected] og [email protected] og bede om dispensation til opsætning af mølle efter 31/10-2017 grundet den lange sagsbehandlingstid i det offentlige.

Har du en husstandsvindmølle, som du har etableret og nettilsluttet uden at have et forudgående tilsagn, og har du endnu ikke søgt hos Energinet, kan du se dine muligheder på siden. Der er forskellige muligheder og krav altafhængig af, hvornår projektet er påbegyndt.

02/06/2017

Kære husstandsmølleejere, vi kan oplyse at SydEnergi ved en fejl har opkrævet transportafgift for strøm møller har leveret til nettet, for nogle af vore kunder, SydEnergi har erkendt og rettet fejlen for disse kunder. Andre SydEnergi kunder bør være opmærksom på dette. I kan kontakte jeres energiselskab, såfremt i er i tvivl.

Husstandsmøller er normalt tilsluttet under "gruppe 4" (straksafregning), netselskabet er derfor ikke berettiget til at opkræve transportafgift, da Energinet overtager strømmen ved måleren. Enkelte elselskaber opkræver dog transportafgift for "gruppe 6" (årsbaseret-nettoordning) og "gruppe 2" (timebaseret-nettoordning), det koster elselskaberne under 2 øre at transportere strømmen til nær-området/naboerne.

Nogle elselskaber vælger at opkræve ca. 22 øre pr. kWh under gruppe 6 og 2, det koster ca. 20 øre at transportere strøm fra Skagen til København, hvilket i praksis aldrig sker, strømmen absorberes altid i nær-området i 10kv niveau for husstandsmølle/solcelle og koster dermed under 2 øre pr. kWh i transport. En sidebemærkning som vi er mange der undrer os over, netselskaberne burde kun kunne opkræve de faktiske omkostninger.

Har dit elselskab opkrævet dig uberettiget for strøm leveret til nettet bør du kontakte dit netselskab for at få det rettet.

Vi svarer gerne på spørgsmål/kommentarer under dette opslag.