27/10/2017
Ift. nuværende forslag om udbud af vedvarende energi har jeg forslag til at løse den skævhed i det nuværende udbud for 2018/2019.
Udbuddet er over en 20 års periode, med markedspris plus en tillægspris pr. kWh produceret. Udfordringen/Problemet i dette er at de forskellige teknologier producerer meget forskelligt pr. installeret kW.
Den eksisterende landvindmøllelov som snart udløber støttes møller i 22.000 kWh (eller fuldlastimer som de også kaldes) med 0,25 kr. pr. produceret kWh. Landvindmøller har brugt disse fuldlastimer/kWh på ca. 7-8 år. Havvindmøller er støttet i ca. 50.000 kWh/fuldlastimer, brugt på ca. 12 år. Og solceller producerer ca. 900 kWh pr år. Dette giver langt fra samme støtte over en 20 årig periode, og er skævt og vil blive samfundsøkonomisk meget dyrt, der er nødt til at blive indbygget yderligere i ordningen for at rette dette en smule.
For at opsummere og med en tillægspris på f.eks. 10 øre pr. kWh, vil støtten se således ud:
• Landvindmøller producerer ca. 3000 kWh pr. installeret kW pr. år. Dvs. en støtte i 60.000 kWh = 6.000 kr. på 20 år.
• Havvindmøller producerer ca. 4000 kWh pr. installeret kW pr. år, dvs. en støtte i 80.000 kWh = 8.000 kr. på 20 år.
• Solcelleanlæg producerer ca. 900 kWh pr. installeret kW pr. år, dvs. en støtte i 18.000 kWh = 900 kr. på 20 år.
Dette er en meget skæv fordeling og samfundsøkonomisk giver det ikke mening at en teknologi skal have mere i støtte af staten end en anden, da hele hensigten er at ligestille alle teknologier med samme støttesats over en 20 årig periode.
Som jeg ser det er der tre løsninger på dette:
1. Der kan støttes i et antal kWh i stedet for år. (dette kan så have den uhensigtsmæssighed at f.eks. møller pilles ned inden 20 år og sælges videre til nye projekter i andre lande).
2. Udbuddet skal afhænge både af pris og kWh over en 20 årig periode dvs. så man tager bud fra havvind og ganger med 80.000 kWh, landvind ganges med 60.000 kWh og solcelleanlæg ganges med 18.000 kWh og så er det dette tal man vurderer efter iht. udbuddet. (der vil dog være en mindre skævhed ift. dette, da møller og solcelleanlæg rundt i om landet producerer mere eller mindre end andre steder)
3. Man kan tage mindste fællesnævner på årlig kWh og så kun støtte disse kWh, alle kWh ud over dette kan der så kun fås markedspris for. (For at præcisere så vil landvind, havvind og solceller dermed støttes i 900 kWh pr. installeret kW pr. år over en 20 årig periode, i alt 18.000 kWh) landvind og havvind vil dog have en fordel, ift. solceller, ved en højere årlig indtægt, da de producerer flere kWh årligt til markedspris.
Personligt mener jeg løsning 3. er den bedste, da det er lettere at styre et udbud iht. dette, fremfor de to andre løsninger, som tilmed har nogle ulemper. Der er selvfølgelig en skævhed i løsning 3 da vind har en fordel fremfor sol, men man kan dog ikke helt undgå en skævhed. Og så længe der ikke bliver en samfundsøkonomisk skævhed ift. hvilken teknologi der vinder så er det jo fint. Herudover giver det også dermed bedre mening for mølleejere at slukke for møller når prisen er lav, da man ikke absolut skal producere hele tiden hvilket vil stabilisere markedspriserne yderligere.
Anders Ztorm