fagkom.dk

Name: fagkom.dk
Address: Mølledalen 38, Værløse, 3500, DK
Telephone: +4527631304

Hjem
Danmark
Værløse
fagkom.dk

fagkom er til for at hjælpe dig som fagperson med at få din viden ud til de rigtige modtagere via

fagkom har fokus på faglig kommunikation og leverer tekster og film, der beskriver et produkt, en arbejdsproces e.l. Respekten for din faglighed går hånd i hånd med stærke kommunikationsfaglige værdier – uanset om du er forsker, håndværker eller noget helt tredje.

05/06/2026

Kære venner

Glædelig grundlovsdag. Som det fremgår af datoerne på det vedlagte billede, har jeg gemt denne her i baglommen et stykke tid.

Jeg bor i en lille landsby, som med tiden er vokset og vokset sammen med andre landsbyer og boligområder. Og nu er turen kommet til, at der skal lægges fjernvarme i vejene også her.

Det giver naturligvis en masse bøvl med grave- og asfaltarbejder, store rør på fortovene, maskiner og arbejdsmænd og alt muligt andet. Heldigvis er de søde og hensynsfulde i deres kommunikation. Men ...

Jeg bor altså ikke i Jornstrup. Byen hedder Jonstrup. Det hedder derfor også Jonstrupvej og ikke Jornstrupvej, som der står på skiltet. Det havde været værd at tjekke en ekstra gang, før skiltet blev banket op med udsigt til at stå her mindst otte måneder.

Gør det noget? Nej, ikke for alvor. Vi ved jo godt, hvor vi bor. Trafikanter på gennemfart er nok også ligeglade, og de fleste evner formentlig at afkode, at navnet på skiltet ikke er lig det på gps'en. Så hvad er min pointe?

Ikke andet end dette: Det tager lige lang tid at trykke det rigtige og det forkerte vejnavn på skiltet. Så hvorfor ikke lige bruge de få sekunder længere i korrekturen inden? Især når man begynder at grave i folks forhaver, kan det være en god ide at gøre sig ekstra omhyggelig med kommunikationen. Nå, vi lokale må leve med det sjusk i øjenhøjde et halvt års tid endnu.

God weekend fra fagkom.

29/05/2026

Kære venner

Denne uges sprogtip er en hyldest til den sproglige mangfoldighed og ordrigdom. Og så er det en opfordring til at bruge sproget, hele sproget ... men fortsat med omtanke.

Sproget er mangfoldigt, farverigt og i det hele taget rigt. Vi har ord for både dette og hint, og min kongstanke er egentlig, at det gælder om at bruge så meget af sproget som muligt. Det meste her på siden handler om dansk (fordi de fleste af os herinde har dansk som modersmål), og så kan man så begynde at diskutere, hvornår et ord egentlig er dansk. Det er en interessant diskussion, som dog også hurtigt kan blive langhåret. Men det korte af det lange er, at dansk først og fremmest er et germansk sprog, og at hovedparten af vores ord og vendinger har ophav der.

Man hører tit, at eksempelvis englænderne har langt flere ord at gøre med end os danskere, og det kan skyldes, at det engelske ordforråd kommer fra to forskellige sprogstammer, nemlig den germanske og den romanske. Derfor har man på engelsk ofte to ord for den samme ting. Men det betyder jo ikke, at den gennemsnitlige englænder kender og navnlig bruger flere ord end den gennemsnitlige dansker. Så hold jer ikke tilbage på dansk, heller ikke med de mange låneord, der gennem tiden er rullet ind i vores sprog, de senere år ikke mindst fra netop engelsk.

Og så er der bandeordene, eder og forbandelser, såkaldt hård sprogbrug og ikke-stueren snak. I mit hjem bruger vi hele sproget. Også bandeordene. Men jeg kender da masser af gode folk, som helst er dem foruden. Hvor nogle ser ordrigdom, er andre opdraget til at se dårlige manerer og manglende sproglig respekt. Alt afhænger jo af kontekst, men jeg mener nu ikke, man skal være så bange for ederne.

Til gengæld skal man altid forsøge at gøre sig umage med sine ord, også ederne. Og derfor runder vi ugens sprogtip af med nok en gang at pege fingre ad eb.dk. Ikke en, men to gange har eb-redaktionen glemt et 'i' i rubrikken her: "Det er at bolle kunderne (i) røven". Og det er da alligevel imponerende. Når de så endda i samme åndedrag skriver en gang volapyk som "Tusindvis af kunder af klaget over ...", ja, så får man det jo næsten som artiklens Henrik; man bliver rasende. Eller måske bare skuffet. Hvis man da kan blive den slags længere. For helvede.

God weekend fra fagkom.

22/05/2026

Kære venner

Forleden kunne Dirch Passer være fyldt 100. Så mon ikke en del af jer kommer til at høre eller se noget med Dirch i løbet af den kommende pinseferie. Så håber jeg bare for jer, at der er mere styr på endelserne der end i det vedlagte fra DR's Lørdagshjørnet, som jeg faldt over på selve dagen (som mere præcist var 18. maj).

"Mit skotskternet badehåndklæde", står der. Det skulle have været "mit skotskternede badehåndklæde". Og hvorfor så det? Jo, den er egentlig ret simpel. Tillægsordet lægger sig til det navneord, som det beskriver (deraf navnet tillægsord). Og det hedder som bekendt "et håndklæde". Et håndklæde kan være ternet, ikke ternede, for håndklæde er ental. Men hvis der er tale om et bestemt håndklæde, for eksempel Dirchs, hedder det "mit ternede håndklæde", altså med -de i stedet for -t. Præcis ligesom det hedder "den sorte hund" og ikke "den sort hund". Prøv bare selv med flere, lignende eksempler.

Jeg vil tro, at der er tale om en hørefejl, idet vi på dansk generelt er slemme til at sluge ords endelser. "Skotskternet" og "skotskternede" kan dermed meget nemt komme til at lyde ens. Men derfor bør man jo stadig tjekke, om det passer. Dirch Passer ...

God pinse fra fagkom.

08/05/2026

Kære venner

Som den vedhæftede artikler afslører, er det stadig ikke alle, der kan kende forskel på "nogle" og "nogen". Vi går i arkiverne for at prøve at råde bod på det.

Nogen og nogle lyder ofte ens. Det kan give nogle/nogen problemer. Men faktisk er det ikke så svært endda. I skal bare huske følgende:

Nogen betyder 'nogen overhovedet', 'nogen som helst' eller 'flere end ingen'.

Nogle betyder derimod 'et par', 'en del', 'enkelte', 'visse' eller 'flere end en'.

Et par eksempler:

Har du nogen problemer? Her er nogle gode råd.

Det var nogle gode eksempler. Jeg har ikke længere nogen problemer.

Hvis man kan engelsk, er der desuden en nem huskeregel: Tænk på forskellen mellem 'some' og 'any' på engelsk. Some svarer til nogle, any svarer til nogen.

Some of you may be confused. Do you have any questions?

God weekend fra fagkom.

01/05/2026

Kære venner

Heller ikke i denne uges sprogtip kan I forvente forsinkelser på linjen. Billedet er venligt leveret til fagkom-redaktionen af Flemming Brandt. Tak for det.

Vi skal ud at køre med metroen i dag, sådan på rigtig arbejdermaner. Og jeg skipper hurtigt henover det forhold, at der burde være et forkortelsespunktum efter "min" (minutter) på tavlen i det vedlagte billede ... og går i stedet lige til sagen.

Der står nemlig "forvendt" på tavlen, og det er endnu et fint/grelt eksempel på sammenblanding af homofoner, altså enslydende ord med forskellig betydning. Dem er der mange af for tiden. "At forvente" staves uden d, og selv om man måske godt kunne tale om, at noget er "forvendt" (med tryk på første stavelse), altså modsat "bagvendt", så er det ikke et almindeligt brugt udtryk i dansk. Heller ikke hvis man bakker snagvendt.

Jeg nøjes med at forvente, at metrotoget i det mindste ikke kører baglæns, og at tavlen er det eneste bagvendte her.

Glædelig 1. maj. Og god weekend fra fagkom.

24/04/2026

Kære venner

Den vedhæftede bid har jeg gået og gemt på siden før folketingsvalget, som det fremgår. Og den har fået mig til at tænke på, at jeg vist faktisk aldrig har skrevet om forskellen på "hængte" og "hang". Det laver vi om på i denne uges sprogtip.

"Hængte" er datid af at hænge i kombination med et genstandsled, altså når man aktivt har hængt noget (eller nogen) (op). "Jeg hængte min hat på knagen".

"Hang" er til gengæld det rigtige at vælge i datid, når der ikke er noget genstandsled, og noget dermed bare hænger passivt af sig selv. "Hatten hang på knagen". Og indimellem er der valgfrihed mellem "hang" og "hængte", hvis subjektet er i ro. Altså gælder både "Hatten hang på knagen" og "Hatten hængte på knagen". Uden undtagelser og valgfrihed ville det heller ikke føles som dansk.

Valgfriheden går til gengæld ikke den anden vej, altså når det gælder aktiv omgang med et genstandsled. I det vedlagte er "hans plakater" genstandsleddet, der er blevet hængt op. Og her er "hængte" som nævnt den eneste korrekte datidsform.

Og så har jeg slet ikke rundet resten af artiklen. Et komma efter "raser" ville lette forståelsen og fjerne eventuel forvirring om, hvorvidt den daværende justitsminister faktisk raser i retning af to unge frivillige eller snarere dem, der har overfaldet dem. Og kan vi ikke også blive enige om, at "Rimelig sindssygt" er lidt af en flad omgang?

Men tilbage til hang/hængte og et lille svirp med halen, som man siger i skribentkredse (læser I med, eb.dk?). På nordjysk regionalmål går det fint an at sige, at man har "hunget" sin hat. Det ville måske medføre mindre forvirring, hvis alle tog det til sig. I hvert fald ville det give mere valgfrihed, flere muligheder og dermed flere ord og mere sprog. Og det er vel derfor, vi er her.

God weekend fra fagkom.

17/04/2026

Kære venner

Der er meget at komme efter i denne uges sprogtip. Vi skal både runde danskhed, cykelløb, fodbold og bideskinner, og det hele bindes sammen af løjerlige stavefejl. Jeg advarer på forhånd om stærke billeder.

Rasmus Munch Søndergaard fra Borgernes Parti har været i DR for at tale om danskhed, og hvornår man er dansk nok. Det er en rent ud sagt tåbelig debat, og det bliver naturligvis ikke bedre af, at Danmarks Radios tekstere har fået et d for meget med i "ride".

Der er også blevet kørt cykelløb i den forgangne weekend, og det markerer Eurosport ved at skrue op for Bastian Emil Goldschmit, der fortæller om en rytter med et "vel af etapesejre". Der skulle naturligvis have stået "væld", apropos de seneste ugers sprogtip om homofoner.

I fodboldsammenhæng har eb.dk svært ved at kende forskel på "støt" og "stødt" (endnu en gang homofon-fumleri).

Og så lukker vi fredagen med en sand kavalkade af fejltekstninger fra annoncørerne bag noget, der hedder Nattelyst, som gerne vil sælge en bideskinne. Det er noget med, at man "bidder/bider sammen", at man slipper for "hovedpines piller" og ture til "terapauten" samt noget med "tindinger/tændinger".

Det må vist også være nok fejl for en fredag.

God weekend fra fagkom.

10/04/2026

Kære venner

Fagkom er tilbage med lidt fredagsguf fra den virkelige verden, og i denne omgang skal det igen handle om homofoner.

Og hvad er det så lige, det er? Jo, homofoner er ord, der staves forskelligt, men udtales ens. Et almindeligt eksempel er ”får” og ”for”, som i mange danskeres udtale kan lyde næsten eller helt ens. Og det kan naturligvis give udfordringer med retstavningen og skabe forvirring om betydning, hvis der også byttes rundt på to betydningsforskellige ord på skrift. Et andet eksempel kunne være "lager" og "lærer".

Og i det konkrete eksempel har PFA lanceret en podcast, der hedder "Den lyse side". I et af afsnittene beretter musikeren Laust Sonne (LS, det er ham på billedet) om sine udfordringer med misbrug. I den forbindelse fortæller LS om en biltur, hvor han blev bange for, at han kunne finde på at dreje umotiveret i bilens rat. Eller "rettet", som der står i tekstningen.

Det er et fint (og grelt) eksempel på en sammenblanding af to homofoner, nemlig "rattet" og "rettet". Jeg vil mene, at jeg selv udtaler de to ord med tilstrækkeligt tydelig forskel på e- og a-lyden, men det gælder så sandelig ikke alle, og i hvert fald ikke LS.

Men det havde nu klædt PFA lige at læse det hele igennem inden udgivelse.

God weekend fra fagkom.

13/03/2026

Kære venner

I denne uges sprogtip handler det om bindestreger og sammensætninger med egennavne.

Erhvervsakademi København (EK) er Danmarks største af sin art og har intet mindre end 20.000 studerende fordelt på 12 uddannelsessteder i Region Hovedstaden, kan man læse sig til på hjemmesiden. Og dermed forventeligt en del ansatte. Men ingen af dem har tilsyneladende besværet sig med at læse korrektur på den store annonce, der hænger i mit lokale busskur.

Annoncen rummer et lille citat om fordelene ved EK og har et billede, som forestiller Peter, der er studerende ved EK. "EK studerende", er det blevet til i den færdigtrykte version. Der mangler en bindestreg.

EK er et egennavn, altså et substantiv, som beskriver en bestemt ting eller person. Andre eksempler på egennavne (eller proprier, som de også kaldes) er Børsen, Lars, Toyota og fagkom. I det sidste eksempel er der tale om såkaldt særskrivning (af grafiske årsager), men ellers skrives egennavne ofte med stort. Egennavnet EK er en forkortelse (for Erhvervsakademi København), men derfor er EK stadig et egennavn. Og når man laver sammensætninger med egennavne, gælder de samme regler som for sammensætninger med alle andre substantiver på dansk.

Sammensætninger med egennavne skal nemlig altid have bindestreg eller skrives i et ord. Ellers er de ikke sammensætninger. "Danmarksmester" er i et ord, selv om Danmark er et egennavn. Det samme gælder "afrikaekspert" eller "beatlesfan". For alle den slags eksempler gælder desuden, at der er frit valg; man må skrive sammensætningerne med både stort og småt begyndelsesbogstav. Og man kan skrive med eller uden bindestreg. "Afrika-ekspert" eller "afrikaekspert", der er frit valg.

Men i sammensætninger med forkortelser skal der altid være være bindestreg. "NATO-generalsekretær", "DR-program", "EK-studerende". Sådan er det. Og det burde en uddannelsesinstitution ærligt talt også vide. Stakkels Peter.

Glædelig fredag den 13. Og god weekend fra fagkom.

06/03/2026

Kære venner
Handle om omvendt ordstilling det skal i dag. Jeg trækker i Yoda-dragten.
USA's præsident finder hele tiden nye måder at sætte verden i brand på, og i det vedhæftede fra eb.dk kommer han så med en opfordring til det iranske folk: "Don't do it". Det er en formaning om ikke at gå på gaden helt endnu, men at afvente tingenes gang. Tror jeg nok. Jeg ved det ikke helt. Det er indimellem svært at finde hoved og hale i det, der kommer ud af præsidentens mund.

Tilsvarende svært er det at blive klog på sprogets udvikling. En nyere tendens, som jeg har bemærket, er, at navnlig yngre sprogbrugere vender sætninger og ændrer ordenes rækkefølge fra dansk sprogtradition under indflydelse fra især (amerikansk) engelsk. Man taler om ligefrem og omvendt ordstilling, og grundlæggende handler det om rækkefølgen af grundled og udsagnsled i en sætning. Dertil kommer så alle de andre sætningsdele, og i det konkrete tilfælde er det placeringen af "don't/ikke", der driller. Det er det, man kalder en nægtelse. Og på engelsk bliver det så yderligere mudret af, at "don't" jo faktisk er en sammentrækning af "do not". Altså er der dobbelt "do", så man egentlig siger "Do not do".

Det er måske det, der har fået eb-skribenten til at skrive "Ikke gør det!". Altså en mere eller mindre direkte oversættelse med nægtelsen (don't/ikke) først. Sådan gør vi bare typisk ikke i dansk sprogtradition, hvor nægtelsen som regel kommer efter verbet i hovedsætninger (men før i ledsætninger, bare for at gøre forvirringen komplet). Vi siger og skriver for eksempel "Han gør det ikke, hvis han ikke behøver." Og ikke som her: "Ikke han gør det, hvis han behøver ikke".

Formuleringen "Ikke gør det" er retfærdigvis rettet i en rubrik andetsteds i samme medie, som det fremgår af det vedhæftede, dog uden at den originale artikel er ændret siden, bør jeg måske tilføje. Eller ikke.

God weekend fra fagkom.

Adresse

Mølledalen 38
Værløse
3500

Telefon

+4527631304

Internet side

http://www.fagkom.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når fagkom.dk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til fagkom.dk:

Genveje

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Forretning-listen i Værløse?

Del

Type

Konsulentvirksomhed