17/06/2024
Husk det nu:
Systemisk / helhedsorienteret Perspektiv 🤞🤞
Uha hvor har jeg i min tid som socialrådgiver, familieterapeut og Kropsterapeut mødt flere af disse “piger”.
Og jeg har selv stået i lignende situationer, hvor ps. Og adfærd ikke anskues i en kontekst.
Risikoen:
Vi gør forkert 😔
Vær nysgerrig
Gå på opdagelse
Undgå at fortolke og dømme
Det var dagens pip 🌿
Ønsker Jer en herlig solbeskinnet dag 🙏
Jeg har netop afsluttet et forløb med en pige på 7 år, som havde det svært i skolen.
Pigen gik i børnehaveklasse og inden 1. Februar havde hun haft 2 forskellige børnehaveklasseledere og 3 forskellige pædagoger tilknyttet klassen.
Derudover havde der været en helt del vikarer inde over ift. Sygdom og skift.
Det skabte utryghed og uro i klassen. Det stressede pigen.
Hendes nervesystem var i alarm.
Hun oplevede at også at hendes grænser blev overskredet både af vikarer og andre børn.
Hun reagerede bl.a. Med kamp og var derfor blevet placeret i et "pusterum", hvor børnene kunne komme nogle timer, når der var brug for det og så tilbage i klassen.
Pigen skulle have alle sine timer i "pusterummet", da hun blev betragtet som farlig. Hun kunne kun komme enkelte timer i klassen med medfølgende voksen.
Der var ikke lavet nogen plan for tilbagevenden til klassen.
Skolen ønskede udredning mhp andet skoletilbud og var iflg. Forældrene ikke interesserede i ret meget dialog eller ønske om at forstå pigen og finde løsninger for hende.
Forældrene omtalte skolen meget positivt, men var også frustrerede over sparsom kommunikation og manglende fokus på at møde pigen.
Den pige, som jeg havde i terapi var kreativ, nysgerrig, hensynsfuld, vidende og omsorgsfuld. Hun havde stor indsigt i sig selv og sit eget følelsesliv. Når vi snakkede om skolen omtalte hun den kun positivt og kærligt bl.a. Sagde hun om de voksne: "Jeg tror de gør det så godt som de kan".
Den anden gang pigen kom i terapi her, ønskede hun at moren ventede i bilen. Jeg spurgte, om der var noget særligt hun gerne ville snakke om. "Jeg vil gerne snakke om at jeg bliver ked af det og når jeg gør det, så er jeg det i rigtig lang tid".
Da jeg spurgte, hvad der gjorde hende ked af det, havde hun ikke lyst til at snakke om det. Hun havde styr på at man bare skal sige Nej-tak og at det bliver respekteret. Vi legede og spillede og kom på forunderligvis til at snakke en masse om at være ked af det.
Den tredje gang hun kom ville hun gerne snakke om at hun var rigtig ked af at være i "pusterummet". De voksne var søde nok og de andre børn, som kom der var også. Det hun var særligt ked af var at hun var den eneste, som skulle være der hele tiden og at hun savnede sin klasse.
Vi fik med figurer i sandkasser genskabt den fortælling om hvorfor hun var i pusterummet. Her blev det også tydeligt, hvor forkert hun følte sig og at hun ikke følte sig mødt og forstået. Vi fik også lavet et alternativ fortælling, hvor hun havde mange flere ressourcer og skolelederen (som var en ræv) kom ind i klassen og fortalte både vikaren og resten af børnene, hvor vigtigt det er at respektere andres grænser.
Min konklusion efter 3 sessioner med pigen var at hun var kreativ, nysgerrig, hensynsfuld, vidende, omsorgsfuld, reflekterende og havde lyst til at gå i skole. Og ja, når hun blev presset og ked af det, så reagerede hun med kamp. Absolut ikke noget jeg oplevede, men det kunne jeg forstå ud fra beskrivelsen. Forældrene fortalte at de aldrig havde oplevet det derhjemme.
I den afsluttende samtale fortalte forældrene at der fortsat ikke var planer eller det overhovedet var på tale at pigen skulle tilbage i klassen. Skolen ønskede fortsat en udredning og højst sandsynligt et andet skoletilbud. Forældrene havde sygemeldt pigen og ledte nu efter et andet skoletilbud, som bedre kunne rumme hende.
Jeg har kun den ene side af historien, men den pige og de forældre som jeg mødte tænker jeg absolut skulle kunne være en del af den danske folkeskole. Det bliver de højst sandsynligt ikke. Både forældre og pigen havde mange ressourcer og det er jeg desværre ikke altid sikker på at folkeskolen har, selvom de ansatte gør deres allerbedste.
Min anbefaling er at man begynder at tænke nervesystemet meget mere ind i daginstitutionerne og skolen i pædagogikken og didaktikken for vi har alt for mange børn, unge og voksne som er stressede.
Vi laver et gratis online oplæg om "Nervesystemsbaseret pædagogik og didaktik" den 17. September kl. 19-21. Hvis du vil med til det oplæg, så kan du tilmelde dig her:
https://faceitaps.simplero.com/page/477815
