19/10/2026
For to år siden fortalte Maria om sin mors gravsted, Hun var blot 15 år, da hendes mor døde en forårsdag i 2002.
Læs denne opdatering fra Maria, som er rørende, smuk og inspirerende:
“Min mormor havde valgt en sten, og hun havde også bestemt at der kun skulle stå min mors fornavn og intet andet på stenen. “Det var bedst sådan, for det kom ingen andre ved, at det var - vores Grethe - der lå der. “ Sådan sagde min mormor. Havde jeg haft en stemme tilbage i 2002, så ville jeg have ønsket, at der på gravstenen stod hele min mors navn samt fødsels - og dødsdag. For at ære hende og det liv hun trods alt nåede ❤️
Da jeg skrev om mit særlige gravsted til Mindernes Hus, da satte det gang i refleksioner omkring at ændre stenen til det, som jeg gerne ville have.
Det har taget mig tid, men nu er det hele kommet i stand således at den oprindelige gravsten er vendt om og behandlet.
Der er ny inskription i, som jeg har valgt, og lige som jeg ønsker det, og som den skulle have været siden tilbage i 2002.
Den nye indgravering er både en hyldest til det liv min mor trods alt nåede, og samtidig et opgør med den skam, som der har været omkring hendes alt for tidlige og ulykkelige bortgang.
Min mor lærte mig sangen “Du er” af søs Fenger, og min mor sagde, at det var en sang til mig.
Teksten lyder : Du tog mit hjerte med, pas godt på det, for det har ingen våben med.
Da min mor “tog afsted” fra os, der mistede jeg nok noget i mit hjerte, som aldrig kommer igen.
På gravstenen er der nu kommet et hjerte på.
Selvom det i år er 24 år siden, så er det helt rigtigt at hylde min mors korte liv🙏🌟 “
At dele er at hele ❤️
