Head Quarter Service

14/03/2020

Foreløbig har Folketinget ageret forsvarligt og indført skrappe restriktioner grundet corona - virus.
Til gengæld er der ingen der taler om den astronomiske regning, der skal betales, når vi kommer ud på den anden side af epidemien.
Hvis vi ønsker, at alle de gode institutioner, højskoler, teatre, restauranter osv. også skal være der til den tid, så skal der ageres nu - for lukningerne er allerede i fuld gang.
Derfor bør der vedtages en nødskat, hvor alle arbejdsgivere indbetaler 10% af bruttolønnen til staten - altså alle skal gå 10% ned i løn. Det bør gælde alle indkomster over eksempelvis en månedsløn på 22.000 kr.
Har vi så råd til det? Ja, der er mange udgifter som den almindelige forbruger ikke har i normalt omfang i denne tid - det være sig rejser, restaurationsbesøg, underholdning koncerter, tranport. Lige netop nu er det væsentlig lettere at spare.
Det haster med at få understøttet alt det vi gerne vil bevare og nyde igen, når epidemien er ovre.

28/11/2017

DANMARK - en retsstat?
Der findes meget paradelovgivning - altså lovgivning, som ikke nødvendigvis skal overholdes, og hvor overtrædelser ikke skal efterforskes. Lovene giver politikerne alibi, og man kan bryste sig med, at man har et højt moralsk niveau.
2 eksempler på paradelove findes i 1) den nuværende taxilov, der stiller krav om, at man skal følge gældende overenskomst på området og 2) EU-regel vedr. arbejdstid, som går ud på, at man ikke må have ansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 48 timer.
Det kan selvfølgelig være mere eller mindre problematisk at bevise, om regler er blevet overtrådt, hvorfor man må kræve
1. at der er tungtvejende indicier
2. at det er muligt at fremskaffe bevismateriale
Den 13. oktober 2013 anmeldte jeg en række virksomheder for overtrædelse af netop disse love - både til Politi og Arbejdstilsyn. Ved siden af anmeldelsen gav jeg en anvisning på, hvordan man skulle fremskaffe beviserne - tror selv en politielev ville have kunnet klare den opgave. Der skete som bekendt intet!
Danmark - en retsstat? Vurder selv.

http://hqs.dk/wp-content/uploads/2017/11/Samlet-anmeldelse.pdf
http://hqs.dk/wp-content/uploads/2017/11/Bilag-til-anmeldelse.pdf

28/11/2017

DANMARK - en retsstat?
Der findes meget paradelovgivning - altså lovgivning, som ikke nødvendigvis skal overholdes, og hvor overtrædelser ikke skal efterforskes. Lovene giver politikerne alibi, og man kan bryste sig med, at man har et højt moralsk niveau.
2 eksempler på paradelove findes i 1) den nuværende taxilov, der stiller krav om, at man skal følge gældende overenskomst på området og 2) EU-regel vedr. arbejdstid, som går ud på, at man ikke må have ansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 48 timer.
Det kan selvfølgelig være mere eller mindre problematisk at bevise, om regler er blevet overtrådt, hvorfor man må kræve
1. at der er tungtvejende indicier
2. at det er muligt at fremskaffe bevismateriale
Den 13. oktober 2013 anmeldte jeg en række virksomheder for overtrædelse af netop disse love - både til Politi og Arbejdstilsyn. Ved siden af anmeldelsen gav jeg en anvisning på, hvordan man skulle fremskaffe beviserne - tror selv en politielev ville have kunnet klare den opgave. Der skete som bekendt intet!
Danmark - en retsstat? Vurder selv.

http://hqs.dk/wp-content/uploads/2017/11/Samlet-anmeldelse.pdf
http://hqs.dk/wp-content/uploads/2017/11/Bilag-til-anmeldelse.pdf

28/11/2017

21/09/2017

"HÆLEREN ER LIGE SÅ GOD SOM STJÆLEREN"
Hæleri er en grim ting, og defineres således:
"Hæleri er en kriminel handling, der består i at skaffe sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse. Typisk forbindes hæleri med køb af stjålne varer eller at hjælpe en anden gerningsmand med at gemme stjålne genstande. Hæleri er dog ikke begrænset til handel med stjålne fysiske genstande."
Juridisk findes der som sådan ikke formildende omstændigheder omend man moralsk godt kan finde eksempler, hvor en person uforvarende kommer til at købe en genstand eller en ydelse som er stjålet - efter devisen: "Man vidste ikke bedre"
Anderledes stiller det sig, når det sker i fuld viden om forholdene - så falder hammeren med fuld kraft - eller gør den?
I Flextrafik køber regionerne ydelser og får dermed udbytte 1) -af en strafbar handling og 2) af en stjålet ydelse, som der ikke er betalt for. Og det sker fuldt oplyst!1)Hver gang der sendes et turforløb ud på 10 timer - eller et forløb holdes igang i 10, 12 eller 14 timer, så ved man, at det fysisk er umuligt at skifte chauffør undervejs (man aner jo ikke, hvor i landet man er, når/hvis der skal skiftes). Da den samme chauffør kører alle fem vagter på en uge, så overtrædes EU-loven markant med 60 eller flere ugentlige arbejdstider (max tilladt 48) - altså man har udbytte af en strafbar handling.
2)Når man betaler 250kr eller endnu mindre i timen, så ved man at den pågældende chauffør ikke får sin reelle løn for 10 timer med overtid og tillæg, feriepenge og pension. De lønkroner som mangler har vognmanden stjålet fra chaufføren for at forretningen kan køre rundt - man har udbytte af en stjålen vare.
KONKLUSIONEN ER KLAR:
Regionerne driver en af Danmarks største hælerforretninger, FLEXTRAFIK

16/08/2017

Det er ikke muligt at afdække, hvad den egentlige hensigt er med udkastet til ny taxilov. Der er simpelthen så meget uklart indhold, at man reelt ikke kan udmønte konsekvenserne.
Uden et klart svar på følgende spørgsmål kan man vel ikke vedtage denne lov.
1. Hvordan skal der kunne opstå "et beredskab" af taxier i landdistrikterne, når al offentlig kørsel nu kan lægges over på offentlig service trafik - altså køretøjer, der ikke er taxier?
2. Er det i overensstemmelse med EU's konkurrencebestemmelser, at favorisere staten/regionerne/kommunernes leverandører, ved at pålægge andre leverandører af samme ydelse væsentligt skærpede vilkår i markedet?
3. Er der konkrete tiltag, der reelt sikrer, at der ikke i fremtiden foregår massive overtrædelser af EU's arbejdstidsregulativ?
4. Hvordan vil man sikre, at befolkningen garanteres, at erhvervsmæssig persontransport ikke udføres af chauffører, der kører f.eks. 10, 12 eller endnu flere timer pr vagt/døgn?
Læs mere på www.hqs.dk

24/07/2017

Høringssvar til ny Taxilov
Så er mit høringssvar klar. Tjek hele svaret på www.hqs.dk Del gerne og send videre til enhver som burde læse det! Høringsfristen er først den 14. august, så der er tid til at komme med input - alt vil blive læst og vurderet og efterfølgende indarbejdet, såfremt der kommer guldkorn 😉(helst senest den 7. august)

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Høring over udkast til forslag til taxilov Høringssvar: 1.1 En ny taxilov Grundlæggende skulle man mene, at…

16/07/2017

31/01/2016

Afgift på elbiler - var det nu en klog beslutning?
Nej! - Danmark har nu verdens dyreste afgifter på el-biler. Man kan med rette spørge hvorfor, for Danmark er vel det land i verden, hvor netop udbredelsen af elbiler vil kunne give størst mulig samfundsmæssig gevinst.
Hvordan hænger det sammen? Danmark er det land i verden, der procentvis producerer mest vedvarende energi – (42% af det samlede energiforbrug) Det skyldes ikke mindst de mange vindmøller og fakta er, at vi i lange perioder (især om natten) producerer langt mere strøm, end vi kan bruge/sælge.
Anslået 98% af alle danske personbiler står stille om natten, og det betyder, at el-bilerne som oftest vil stå til opladning i den periode, hvor vi producerer for meget strøm. Med f.eks. 2-300.000 elbiler, ville der være en kundekreds, som ville kunne aftage en masse strøm, som ellers spildes eller foræres væk.
I stedet for at lægge afgift på elbiler, burde alle elbil-ejere være forpligtet til at have en intelligent opladestation derhjemme. Den intelligente oplader kan styres af elselskaberne, således at det er el-selskabet, der kan afgøre, hvornår elbilerne skal oplades. Typisk vil opladning starte, når størstedelen af befolkningen er gået til ro, og der er slukket for lys, TV, computer osv.
Det vil give et mere jævnt elforbrug i døgnet – og man vil få solgt overproduktionen eller dele af den. Det er i øvrigt værd at bemærke, at det samtidig betyder flere penge i statskassen. Afgiften på benzin udgør i dag 4,87 kr. inkl. moms pr. liter – det svarer til omkring 50% med de nuværende lave benzin priser (da literprisen rundede 12 kr. udgjorde afgiften kun 40%). Men hver gang en el-bilejer køber en kilowatttime, så går de 70% i statskassen i form af afgifter.
Afgifter på el-biler var en uklog beslutning!

23/01/2016

Listen over selskaber, der ikke betaler skat i de lande, hvor de opererer, er lang – og tager man de selskaber med, der kun betaler symbolske beløb bliver listen endnu længere. Det er et velkendt fænomen, at selskaberne kanaliserer overskuddet derhen, hvor skatten er lavest, hvis ikke nul. Her kan der udbetales overskud til aktionærer, og med stor sandsynlighed har en del af aktionærerne også placeret sig i disse skattefrie zoner. Resultatet er, at det er de nationale selskaber – store såvel som små, der alene står med erhvervs-skattebyrden i de enkelte lande.
Er det retfærdigt? Nej – og det er både konkurrenceforvridende og med til at øge skattetrykket – ikke bare på de små virksomheder, men også på den enkelte borgers personskat. ”Samfundet må jo tage pengene der, hvor de har mulighed for at få fat i dem”.
Hvorfor er det så svært at beskatte de multinationale selskaber? Fordi man traditionelt fokuserer på overskuddet og dets fysiske (regnskabstekniske) placering i stedet for at fokusere på omsætningen. Hvis man vil løse problemet, må man derfor kæde overskud og omsætning sammen.
Eksempel: ”Mocca Cola” omsatte i 2015 for 1000 mia kr. globalt set. Selskabets totale overskud var på 50 mia kr. ”Mocca Cola” omsatte i Danmark for 1 mia kr – altså 1 promille af den samlede omsætning. Derfor skal ”Mocca Cola” betale skat i Danmark af 1 promille af deres overskud, som udgør 50 mio kr. Med en selskabsskat på f.eks. 20%, skal de således betale 10 millioner kr. i skat.
Måske kunne alle selskaber så slippe lidt billigere, og ”Dania Kola” kunne måske få lidt lettere ved at konkurrere på markedet!
Hvis alle lande begyndte at anvende samme metode, så var hele konceptet med at finde skattely elimineret.

30/03/2015

Beslutningens DNA – HQS-testen af idèer, forslag og projekter

- er en metode og et værktøj, der kan hjælpe dig til at blive en bedre beslutningstager. Vi er alle vanemennesker – også når vi anstrenger os for ikke at være det. Få et nyt syn på beslutningsprocessen og lær at træffe gode og velovervejede beslutninger. Trænger der til at blive støvet af i bestyrelsen – eller i ledergruppen? Bliv aktiveret idemæssigt og analytisk.

Kurset varer 3-4 timer.

Første del: Vi starter med at se på, hvorfor vi handler og beslutter, som vi gør – hvem og hvad styrer vores beslutningsmønster? Kan man ændre på forudsigeligheden? Vi afslører nogle af (u)vanerne, prøver at slippe tankerne fri og lukke kreativiteten ind.

Anden del: Gennemgang af HQS-testen. Værktøjet er universelt, og kan benyttes i enhver beslutningsproces. Testen gør op med denne traditionelle måde at træffe beslutninger på:

Der forelægges en ide/forslag, som alle bestyrelsesmedlemmer/deltagere får lejlighed til at kommentere på, og efterfølgende stilles der spørgsmål og der er debat. Når der ikke er flere, der umiddelbart kan bidrage med mere, træffer man en beslutning (for eller imod).

Er det godt nok?

Alle har vist oplevet efterfølgende (når beslutningen er truffet og mødet er kommet på afstand), at komme i tanke om problemstillinger, som ikke blev vendt, argumenter, som ikke blev fremført, risici som ikke blev set, osv. Med HQS-testen tvinges man til at tage stilling til detaljer, som man måske ikke havde overvejet.

Vi gennemgår testen generelt – eller vi tager udgangspunkt i en aktuel beslutning, som du/I står foran og tester den. Du har også mulighed for at benytte os som konsulent, og bestille en rapport (uvildig HQS-test) på din enkelte opgave/idé hos HQS. Pris efter aftale.