Skovsted Agro

11/06/2026

Ledige pladser, del gerne

Det er en brutal tid for store dele af dansk landbrug, herunder valgkamp, meningsdanneres syn på især dansk griseproduktion og nu 3Fs tilgang til især navngivne mælkeproducenter.

For at stille lidt skarpt på både overenskomster og medarbejdere i øvrigt, har HR-Company og Skovsted Agro Board & Recruitment planlagt et seminar i Skanderborg 19.6., se vedlagte invitation. Har du en kollegalandmand, som kunne nyde godt af at deltage, så meld ham/hende til. Skynd dig at melde dig til, der er begrænset pladser, det er efter først-til-mølle. Vi beder jer respektere, at når I har tilmeldt, så har I jo optaget en plads, hvorfor vi håber I vil prioritere at komme. Tilmelding til [email protected]

God dag.

08/06/2026

Det er en brutal tid for store dele af dansk landbrug, herunder valgkamp, meningsdanneres syn på især dansk griseproduktion og nu 3Fs tilgang til især navngivne mælkeproducenter.

For at stille lidt skarpt på både overenskomster og medarbejdere i øvrigt, har HR-Company og Skovsted Agro Board & Recruitment planlagt et seminar i Skanderborg 19.6., se vedlagte invitation. Har du en kollegalandmand, som kunne nyde godt af at deltage, så meld ham/hende til. Skynd dig at melde dig til, der er begrænset pladser, det er efter først-til-mølle. Vi beder jer respektere, at når I har tilmeldt, så har I jo optaget en plads, hvorfor vi håber I vil prioritere at komme. Tilmelding til [email protected]

God dag.

06/05/2026

Tak for endnu et fantastisk givende netværksmøde i Agro Leaders Network Aps . Tak for aktiv deltagelse og skarpe betragtninger. Foundergruppen ser allerede frem til efterårets møde.

27/04/2026

Ordentlighed er ikke for meget at forlange

Debatten på Facebook er kørt af sporet. Det handler ikke længere om uenighed eller saglig kritik – det handler alt for ofte om personangreb, mistænkeliggørelse og et sprog, som ingen burde acceptere i et oplyst samfund.

Jeg er opdraget med en simpel grundregel: Har man ikke noget konstruktivt at sige, så kan man vælge at tie. Den regel virker til at være forsvundet på sociale medier.

I sidste uge mistede vi vores ko, Bertha. Hun blev 20 år – formentlig en af de ældste køer i Danmark. Hun blev født hos os, lagde fundamentet for vores lille hobbybesætning, og hendes børnebørn går stadig i flokken. Hun har levet hele sit liv hos os, i naturen, og blev aflivet på grund af alderdom. Det var tænkt som en stille, positiv historie – et lille lysglimt i en tid, hvor landbruget ofte er i modvind.

I stedet blev det starten på en bølge af beskyldninger og grove kommentarer. Ikke bare rettet mod mig eller os som gårdejere, men mod min familie – og mod et helt erhverv.

Lad os være helt klare: Kritik af landbruget er både legitim og nødvendig. Vi skal kunne diskutere dyrevelfærd, klima og produktionsformer. Men der er en afgørende forskel på kritik og hetz. Når enkelte stemmer bevidst, går efter at mistænkeliggøre og nedgøre – ikke bare en sag, men mennesker – så er vi et sted, hvor debatten mister sin værdi.

Det forekommer mig desværre, at der er en gruppe, som ikke ønsker dialog, men derimod har som erklæret mål at udstille og nedgøre et helt erhverv. Uanset hvad der bliver sagt eller gjort, er svaret det samme: kritik, mistillid og tilsvining.

Jeg arbejder professionelt med landbrug som rådgiver og bestyrelsesformand for større virksomheder i branchen. Jeg ved, hvordan der arbejdes med dyrevelfærd – det er ikke en fodnote, men et fast og seriøst punkt på dagsordenen. Ja, der findes brodne kar. Det gør der i alle brancher. Men de må aldrig få lov til at definere helheden.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at et helt erhverv – og de mennesker, der arbejder i det – skal stå på mål for de værste enkeltsager eller fordomme.

Noget af det mest tankevækkende er, hvem der fører ordet i denne debat. Flere af de mest markante og hårde stemmer sidder i betroede stillinger i stat, regioner, kommuner og større virksomheder. Derfor er spørgsmålet uundgåeligt:
Ville du sige det samme ansigt til ansigt til en kollega, kunde, klient eller nabo?
De fleste kender svaret. Og netop derfor bør man også overveje, hvad man skriver offentligt.

Vi ser allerede, at flere arbejdsgivere orienterer sig i sociale medier i forbindelse med ansættelser. Det er ikke svært at forstå hvorfor. Den måde, man opfører sig på offentligt, er en del af ens professionelle troværdighed. Måske er det næste gang din virksomheds kunde eller samarbejdspartner, der bliver mødt med samme tone.

Derfor er dette også en opfordring til ledelser – både i det offentlige og i det private: Tag ansvar. Tal om sproget og adfærden på sociale medier. Gør det klart, at ordentlighed også gælder uden for arbejdspladsens fysiske rammer.

For ja – demokratiet skal leve. Uenighed skal have plads. Men det må aldrig blive en undskyldning for et beskidt og nedbrydende sprog.

Vi skylder hinanden bedre.

Og vi skylder især de næste generationer bedre. For det er ikke de unge, der sætter standarden her – det er os voksne. Hvilket eksempel ønsker vi egentlig at give?

Så her er opfordringen:
Tænk dig om. Tal ordentligt. Gå ind i dialogen, hvis du vil noget – og gør det med en tone, der inviterer til svar, ikke til konflikt.

Og hvis du ikke har noget sagligt eller konstruktivt at bidrage med, så er det faktisk også et valg at lade være.

Det er ikke for meget at forlange. Det er det mindste.

06/04/2026

Når holdning møder handling: en nødvendig samtale om fødevarer, ansvar og tone

Vi lever i en tid, hvor forbrugeren – og ikke mindst den digitale “facebookkriger” – råber højt om danske fødevarer. Kravet er tydeligt: mere dansk, mere bæredygtigt, mere ansvarligt. Samtidig har vi netop været igennem en valgkamp, hvor retorikken om dansk landbrug har været skarp, til tider unuanceret og i visse tilfælde direkte urimelig. Men lad os stoppe op et øjeblik. For midt i alle holdningerne gemmer der sig et helt grundlæggende spørgsmål: Stemmer vores ord overens med vores handlinger?

Dansk landbrug – fundament eller skydeskive?
Dansk landbrug er ikke en marginal størrelse. Det er en central del af vores samfundsøkonomi, vores eksport og vores fødevareforsyning. Alligevel bliver det ofte fremstillet som en belastning snarere end en styrke. Kritik er både nødvendig og sund. Men når kritikken bliver til generaliseringer, postulater og følelsesladede anklager uden dokumentation, mister vi proportionerne. Vi risikerer at skyde på noget, vi i virkeligheden selv er dybt afhængige af.

Forbrugeren: hjertet eller tegnebogen?
Det er let at pege fingre af producenterne. Sværere er det at kigge på sig selv som forbruger. For sandheden er relativt enkel – og veldokumenteret: Vi køber med tegnebogen. Hvis vi virkelig konsekvent valgte danske varer ud fra værdier som dyrevelfærd, miljøhensyn og sporbarhed, ville supermarkedernes hylder se anderledes ud. Men de gør ikke. For når prisen presses, vælger mange det billigere alternativ – også når det betyder importeret kød fra lande som Ungarn eller Polen.
Det er ikke en kritik af den enkelte. Det er en konstatering af en kollektiv adfærd. Men det gør det nødvendigt at stille spørgsmålet: Kan vi med troværdighed kræve én ting politisk og gøre noget andet i praksis?

Illusionen om den enkle løsning
Der findes en udbredt forestilling om, at hvis dansk landbrug blot reduceres markant, omlægges til natur og økologi, så løser vi en række problemer automatisk. Men verden fungerer ikke sådan. Vi stopper ikke med at spise. Efterspørgslen forsvinder ikke. Den flytter sig. Og når produktionen flytter ud af Danmark, flytter den ofte til lande med lavere standarder for både miljø og dyrevelfærd. Konsekvensen? Vi eksporterer problemerne i stedet for at løse dem. I nogle af disse lande er dyrevelfærd og miljøhensyn ikke bare sekundære – de er reelt fraværende som målbare parametre. Det er en realitet, man er nødt til at forholde sig til, hvis man ønsker en seriøs debat.

Valgkampens støj og virkelighedens signaler
Den seneste valgkamp var præget af høj volumen og lav præcision. Levebrødspolitikere konkurrerede om at levere de skarpeste budskaber – ofte uden solid dokumentation. Midt i denne støj opstod et interessant paradoks: Der var mangel på flæsk til stegt flæsk op til valgaftenen. En situation, der illustrerer en vigtig pointe. Hvis dansk svineproduktion virkelig var så uønsket, som debatten kunne give indtryk af, hvorfor blev der så udsolgt? Svaret er enkelt: Den brede befolkning handler ikke nødvendigvis i tråd med de mest højlydte stemmer på sociale medier. Det er de få, der fylder meget i debatten – ikke nødvendigvis de mange, der definerer efterspørgslen.

Den digitale tone: fra debat til angreb
En anden udfordring er måden, vi taler til hinanden på. På sociale medier ser vi en tone, som de færreste ville anvende i en fysisk samtale. Bag skærmen forsvinder nuancerne, og det bliver lettere at formulere bastante holdninger og hårde angreb. Det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvorfor accepterer vi en kommunikationsform digitalt, som vi aldrig ville acceptere ansigt til ansigt? Hvis vi ønsker en kvalificeret debat om fødevarer, miljø og landbrug, kræver det en anden tilgang. Mere fakta. Mindre støj. Mere respekt. Mindre positionering.

Et samfund med overskud – og måske for meget
Der er også en mere grundlæggende refleksion: Måske har vi det simpelthen for godt. Vi diskuterer rent drikkevand – som ingen ønsker forurenet. Vi kritiserer fødevarer, der hører til blandt verdens sikreste og mest kontrollerede. Vi tager en stabil fødevareforsyning for givet. Samtidig rejser mange danskere ud i verden og oplever steder, hvor fødevarer ikke er en selvfølge, men en daglig udfordring. Det perspektiv bør give anledning til eftertanke.

Krav til politikerne – og til os selv
Hvis vi ønsker en bedre debat, kunne vi med fordel starte med dem, der sætter dagsordenen: politikerne. Man kunne argumentere for, at det burde være et krav at have reel erhvervserfaring, før man træder ind i Folketinget. Erfaring med at arbejde, betale skat, drive virksomhed eller være en del af en produktion. Det ville ikke løse alt. Men det kunne bidrage til en mere jordnær og faktabaseret tilgang til komplekse problemstillinger. Men ansvaret stopper ikke der. Forbrugeren, debattøren og vælgeren har også et ansvar.

Et simpelt eksperiment
Måske er løsningen ikke altid flere analyser og flere debatter. Måske starter den med noget langt enklere. Prøv at trække stikket i en uge. Sluk for nyhedsstrømmen. Undlad de sociale medier. Oplev, hvordan det påvirker din opfattelse af verden. Drop tilbudsavisen for en stund. Gå i supermarkedet og vælg med hjertet i stedet for kun med prisen for øje. Er der en forskel? Det er ikke sikkert, at det ændrer verden. Men det kan ændre dit perspektiv. Og måske er det netop her, en mere ærlig og sammenhængende tilgang begynder.

Debatten om fødevarer, landbrug og miljø er vigtig. Men den fortjener bedre end støj, skyttegrave og symbolske holdninger. Den kræver sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør. Den kræver respekt for fakta. Og den kræver, at vi tør kigge på os selv – ikke kun på hinanden. For i sidste ende er det ikke kun landbruget, politikerne eller “de andre”, der former fremtiden. Det er os alle sammen.

Held og lykke med dit indkøb!

18/03/2026

Hvem styrer fornuften?

Valget nærmer sig, og som så ofte før ser vi en valgkamp, hvor alle midler tages i brug for at vinde vælgernes opmærksomhed. Desværre fylder usaglige argumenter og forenklede budskaber alt for meget i debatten.

Realiteten er vel, at langt størstedelen af den førte politik ligger fast på forhånd. Alligevel fremstilles det ofte, som om enkeltpolitikere kan ændre fundamentale forhold fra den ene dag til den anden.

Samtidig oplever vi en debat, der til tider minder om amerikanske tilstande. Beskyldninger og skarpe vinkler – særligt rettet mod landbruget – fylder markant, ofte uden tilstrækkelig dokumentation. Medierne bidrager til et ensidigt billede, hvor følelser og enkeltsager overskygger fakta og nuancer.

Personligt har jeg valgt at skrue ned for både tv, radio og sociale medier, når det gælder valgkampen. Tonen og indholdet gør det svært at bevare overblikket.

Debatter om rent drikkevand, formueskat og dyrevelfærd fylder meget – og det er vigtige emner. Men de risikerer at skygge for de større samfundsudfordringer, Danmark står overfor i en verden præget af uro og konflikter.

Der er næppe nogen – heller ikke landmænd – der ikke ønsker rent drikkevand. Det er et grundlæggende vilkår. Derfor er det også værd at spørge, hvorfor en hel branche ofte fremstilles som modstander af netop dette. Nutidens landbrug opererer under helt andre og langt strengere rammer end tidligere, og udviklingen i anvendte midler og metoder er markant.

Det samme gælder dyrevelfærd. Selvfølgelig skal standarderne være høje – både af hensyn til etik, eksport og samfundsansvar. Men fokus bør rettes mod de få, der ikke lever op til kravene, frem for at stemple et helt erhverv.

Vi accepterer heller ikke, at enkelte fejl i sundheds- eller plejesektoren betyder, at hele sektoren er uduelig. Den samme nuancering bør gælde her.

I den offentlige debat ser vi desværre ofte det modsatte: hård retorik, manglende faglighed og skråsikre udmeldinger fra både debattører og politikere. Det bidrager til en polarisering, som ikke bringer os tættere på løsninger.

Samtidig er der emner, som får langt mindre opmærksomhed – eksempelvis udledning af urenset spildevand. Her er ansvaret bredere, og det involverer os alle som borgere.

Mit håb er, at vi som vælgere træffer vores beslutning på et oplyst grundlag og med blik for helheden. Uanset politisk ståsted må vi også anerkende, at Danmark – i en svær tid – er blevet ledet stabilt og ansvarligt.

Måske er det vigtigste i denne valgkamp netop at løfte blikket og se de større perspektiver.

God valgkamp.

26/02/2026

Spændende dag i vente i Østre Landsret, hvor jeg skal forklare i stor landbrugssag, hvor vi har bistået med beregninger og erstatningsopgørelse. Meget forberedelse går forud for sådan en dag og sådan en sag.

24/02/2026

Hvis ikke fødevarerne skal produceres i Danmark – hvor skal de så komme fra?

Valget nærmer sig. Regeringen har – uanset politisk ståsted – håndteret vanskelige udenrigspolitiske spørgsmål med ro og ansvarlighed. Det fortjener anerkendelse.

Men parallelt med de store internationale dagsordener udspiller der sig en hjemlig debat, som fortjener langt større alvor og proportionalitet: debatten om dansk landbrug.

I de senere år er retorikken mod særligt den animalske produktion blevet markant skarpere. Kritik er legitim – det er en grundpille i et demokrati. Men når komplekse problemstillinger reduceres til kampagner på sociale medier og symbolske markeringer, risikerer vi at forsimple en af Danmarks vigtigste erhvervssektorer til et politisk slagnummer.

Det tjener hverken klimaet, miljøet eller kvaliteten af den offentlige samtale.

En erhvervsklynge med national betydning
Landbruget er ikke blot den enkelte bedrift. Det er en samlet fødevareklynge med produktion, forarbejdning, transport, eksport, rådgivning, teknologiudvikling og kontrolmyndigheder. Tilsammen beskæftiger primære og afledte erhverv anslået 180.000–190.000 mennesker.

Det er arbejdspladser i hele landet – ikke mindst uden for de større byer.

Når vi taler om landbrugets betydning, taler vi derfor ikke kun om hektar og husdyr. Vi taler om det økonomiske fundament under en lang række lokalsamfund. Uden landbruget forsvinder ikke blot produktionen. Omsætningen i den lokale maskinforretning falder. Ordrebogen hos håndværkeren bliver tyndere. Transportvirksomheden mister kunder. Rådgivningshuset reducerer bemandingen.

Konsekvenserne stopper ikke dér.

Skolen mister elevgrundlag og risikerer lukning. Dagligvarebutikken får for lav omsætning til at overleve. Idrætsforeningen og forsamlingshuset mangler medlemmer og sponsorer. Boliger på landet mister værdi, fordi der ikke længere er arbejdspladser i rimelig afstand.

Landbruget er med andre ord ikke kun en produktionsform. Det er en bærende del af den sammenhængskraft, der holder Danmark uden for de største byer levende.

Historiske fejl – nutidige vilkår
Der er begået fejl i dansk landbrug gennem historien. Pesticider og produktionsformer fra 1960’erne og 70’erne ville ikke være acceptable i dag. Det erkendes bredt i erhvervet.

Men reguleringen er i dag blandt verdens mest omfattende. Miljøkrav, dokumentation, sporbarhed og dyrevelfærdsregler er løbende blevet strammet. Teknologi og viden har flyttet sig markant. Nutidens landmænd opererer under et regelsæt, som i mange tilfælde er mere restriktivt end i de lande, vi sammenligner os med – og som vi i stigende grad importerer fødevarer fra.

Det betyder ikke, at alt er perfekt. Der findes sager, som ikke lever op til standarderne. De skal håndteres konsekvent.

Men her er vi nødt til at stoppe op og være ærlige over for os selv.

Før vi peger fingre – skal vi pege indad
Hvis så mange danskere i dag har et kritisk syn på landbruget, kan det ikke alene forklares med misforståelser eller politiske kampagner. Der må også være noget, vi ikke har gjort godt nok.

Vi skal stoppe med at klappe os selv på skulderen og sige, at alt er i orden, når det åbenlyst ikke altid er det. Vi skal holde op med automatisk at gå i forsvarsposition og tale om urimelige krav, når der rejses kritik. Og vi skal holde op med at pibe over den offentlige debat, som om modstanden alene skyldes uvidenhed.

Tillid opstår ikke, fordi man gentager, at man er dygtig. Tillid opstår, når man dokumenterer forbedringer, erkender mangler og viser vilje til at handle.

Der findes producenter, som ikke lever op til standarderne. Der findes sager om dyrevelfærd, som ingen kan være stolte af. Der findes miljøproblemer, som ikke kan bortforklares. Hver gang sådanne sager kommer frem, rammer det ikke kun den enkelte bedrift – det rammer hele erhvervet.

Derfor bør vi internt være langt mere konsekvente. Ikke af frygt for medierne, men af respekt for erhvervet og forbrugernes tillid. Hvis enkelte aktører igen og igen underminerer det fælles omdømme, må vi turde diskutere sanktioner og klare konsekvenser. Solidaritet kan ikke betyde tavshed.

Samtidig skal vi erkende, at vores kommunikation i årevis har været for teknisk, for indforstået og for reaktiv. Vi har talt til hinanden – ikke til samfundet. Vi har fremhævet effektivitet og produktivitet, mens forbrugerne har efterspurgt transparens, etik og langsigtet ansvarlighed.

Det er ikke nok at have ret i egne regneark, hvis man taber forståelsen i offentligheden.

Gå forrest – ikke baglæns
Hvis dansk landbrug skal have legitimitet i fremtiden, skal vi gå forrest. Ikke som ofre, men som drivkraft.

Det betyder, at vi aktivt skal invitere til indsigt i produktionen. Åbne dørene. Forklare dilemmaerne. Dokumentere fremskridtene – også når de går for langsomt. Og tydeligt erkende, hvor der stadig er problemer.

Det betyder også, at vi skal sætte barren højere for os selv, end lovgivningen nødvendigvis kræver. For hvis vi konstant kun reagerer på politiske krav, vil vi altid fremstå som dem, der skal presses til forbedringer.

I stedet bør vi formulere vores egne mål for klima, biodiversitet og dyrevelfærd – og gøre os målelige på dem.

Det kræver mod. For det indebærer, at vi må indrømme, at vi ikke er i mål. Men alternativet er værre: at andre definerer målene for os uden vores aktive medvirken.

En nødvendig, saglig debat
Der er ingen tvivl om, at dansk landbrug skal udvikle sig. Klimaudfordringer, biodiversitet og dyrevelfærd kræver fortsat forbedring og innovation. Det bør der være bred enighed om.

Men udvikling forudsætter to ting: en saglig offentlig debat – og et erhverv, der tør tage selvkritik alvorligt.

Spørgsmålet er i sidste ende enkelt: Vil vi producere vores fødevarer under danske standarder – med danske arbejdspladser og levende lokalsamfund som afsæt? Eller vil vi flytte produktionen ud og importere os fra ansvaret?

Hvis svaret er det første, kræver det mere end at pege på andres fejl. Det kræver, at vi selv går forrest.

Valget nærmer sig. Det gør behovet for en ærlig og fremadskuende samtale om fremtidens fødevareproduktion også.

Den samtale begynder ikke på Christiansborg.
Den begynder i vores eget erhverv.

06/02/2026

Vintertid er tænketid i landbruget

Vinteren er over os. Sne, frost, snue og snot – og en hverdag hvor frosne vandkopper, drilske vandrør og ustabile varmeanlæg er noget, vi bare må håndtere. Foråret ligger stadig langt ude i horisonten. Netop derfor er vinteren også et oplagt tidspunkt til eftertanke.

I stedet for udelukkende at dvæle ved kulden og mørket kunne landbrugserhvervet med fordel bruge vintermånederne på at overveje, hvad 2026 skal bringe – og hvad den enkelte landmand selv vil udrette, forbedre eller stille kritiske spørgsmål til.

Snart lander regnskaberne for de fleste landmænd, foreninger og virksomheder. 2025 var ikke uden udfordringer, men samlet set blev det et fornuftigt år for erhvervet. Vi har set høje mælke-, oksekøds- og svinenoteringer, men også lave kornpriser – dog kombineret med en god høst. Hertil kommer spekulationer om den grønne trepart, jordpriser i himmelflugt og staten som stadig større jordkøber. Der er rigeligt at tale om.

Men spørgsmålet er: Hvad er egentlig relevant for netop din landbrugsvirksomhed?

Høje jordpriser i nærområdet kan være interessant viden, hvis du står over for køb eller salg. Men hvis virksomheden ikke skal ændres væsentligt, og hvis Grøn Trepart ikke nødvendiggør radikale tilpasninger, er det måske andre steder, tankekraften bør lægges. Noteringer kan vi mene meget om, men realiteten er, at det sjældent er os selv, der fastsætter dem. Vil man påvirke den del, må det ske gennem engagement og tydelig stemmebrug dér, hvor beslutningerne træffes – eksempelvis på generalforsamlinger.

I stedet bør regnskabet for 2025 bruges aktivt som afsæt for strategiske beslutninger i 2026. Hvad fungerede – og hvad gjorde ikke? Hvilke forbedringer havde vi sat i gang efter 2024, og blev de faktisk gennemført i 2025? Holder den strategi, vi lagde, stadig vand, eller er der behov for justeringer?

Samtidig befinder erhvervet sig i en konstant kamp på sociale medier og i den offentlige debat – ofte med dyrevelfærd og samfundsaccept som omdrejningspunkt. Enkelte journalister og mange meget højlydte stemmer giver indtryk af et erhverv uden opbakning. Men fakta er, at der fortsat er bred samfundsmæssig støtte til dansk landbrug, til kvaliteten af vores fødevarer og til forsyningssikkerheden. Fødevarer er en forudsætning for vores eksistens – og det bliver næppe umoderne foreløbig.

Spørgsmålet er derfor ikke, om vi har retten på vores side, men om vi kommunikerer og handler rigtigt. Kunne vi tænke anderledes omkring dyrevelfærd og samfundsaccept? Kunne erhvervets ledende repræsentanter være mere tydelige og handlekraftige – også før kriserne opstår – i stedet for først at reagere, når skaden er sket? Det burde være legitimt klart at sige, at de brodne kar, der ikke vil leve op til danske standarder, skal have konsekvenser.

Mange vil spørge: Hvad nytter det overhovedet? Ingen gider alligevel høre på os. Men er alternativet virkelig bare at lade stå til og acceptere de verbale tæsk på sociale medier?

Måske burde flere landbrugsvirksomheder i stedet selv sende tydelige og positive signaler. Invitere indenfor. Vise hvordan der ser ud i staldene. Fortælle om håndteringen af dyrene, om medarbejdernes arbejdsvilkår, om engagementet i lokalsamfundet – i skolen, børnehaven, hos købmanden.

Vi når aldrig alle tastaturkrigerne. Det er let at ytre sig bag en skærm om noget, man ikke har indsigt i. Men når konkrete spørgsmål stilles – om børns trivsel, ældres omsorg eller dyrs velfærd – er svaret for os alle det samme: Nej, det er ikke i orden, hvis nogen lider. Men det betyder ikke, at alle skoler, kommuner eller landbrug fejler.

Så hvem skal fortælle historien om alt det, der faktisk fungerer? Svaret er enkelt – det skal vi selv.

Der er med andre ord rigeligt at tænke over i vintermånederne. Spørgsmålet er bare, om vi bruger tiden rigtigt.

God weekend.

18/01/2026

Når interessen er tydelig – men dialogen udebliver
Af Kurt Skovsted, Skovsted Agro Board & Recruitment

Dansk landbrug er ikke et nicheerhverv. Det er et erhverv, der bidrager med mange milliarder kroner til samfundsøkonomien, skaber arbejdspladser i store dele af landet og spiller en central rolle for både eksport, fødevareforsyning og lokal sammenhængskraft. Når så meget er på spil, er dialog ikke et valg – det er en forudsætning.

For nogle handler det om arbejdspladser og lokalsamfund, der er afhængige af landbruget og dets følgeerhverv. For andre handler det om fødevaresikkerhed, miljø, klima eller Danmarks økonomiske fundament. Fælles for reaktionerne er, at de vidner om en reel interesse for at forstå, hvad der sker med dansk landbrug – og hvad fremtiden kan bringe.

Det udfordrer den ofte gentagne påstand om, at forbrugere og borgere kun interesserer sig for landbruget, når der opstår en skandale. Reaktionerne viser, at interessen også kan opstå på et sagligt og strukturelt grundlag, hvis nogen tager sig tid til at forklare sammenhængene.

Med landbrugets betydning følger også et ansvar. Et ansvar for at deltage i den offentlige debat og bidrage med viden, indsigt og realisme.

Dette ansvar hviler i særlig grad på landbrugets top og organisationer. Det er her, overblikket, ressourcerne og den samlede stemme findes. Når et indlæg fra en aktør i erhvervet skaber så stor offentlig interesse, men ikke anerkendes af erhvervets ledelse, er det naturligt at undre sig.

Ikke som kritik, men som konstatering.

Dialog er en styrke
At deltage i dialog er ikke et tegn på svaghed. Det er heller ikke det samme som at indrømme fejl. Tværtimod er det et udtryk for ansvarlighed og modenhed. Det sender et signal om, at man tager både borgernes interesse og erhvervets fremtid alvorligt.

De mange reaktioner på den oprindelige artikel dokumenterer, at interessen er der. Spørgsmålet er derfor ikke, om dialogen er nødvendig. Den er allerede efterspurgt.

Spørgsmålet er, om landbrugets top vil anerkende behovet og sende et tydeligt signal om, at man ønsker en saglig, åben og fremadrettet dialog – til gavn for erhvervet, arbejdspladserne og Danmarks økonomi.

For når der er så meget på spil, har vi ganske enkelt ikke råd til, at tavsheden bliver det stærkeste budskab.

Fortællingen kan ikke vente på opmærksomhed
Erfaringen viser imidlertid også noget andet: Hvis landbruget ikke selv fortæller sin historie, vil andre gøre det. Og det sker typisk, når der er en sag om en fejl, en enkelthændelse eller et brud på reglerne. Det er disse situationer, der skaber de negative overskrifter og sætter dagsordenen.

Når dialogen først opstår i kølvandet på en skandale, er man på bagkant. Så handler kommunikationen om forsvar og skadesbegrænsning frem for forklaring og perspektiv. Det er hverken hensigtsmæssigt for erhvervet eller for den offentlige forståelse.

Derfor bør dialogen være proaktiv. Ikke som reklame og ikke som selvforsvar, men som oplysning. Som en løbende indsats for at forklare, hvordan moderne landbrug faktisk fungerer, hvilke hensyn der tages, og hvilke dilemmaer der eksisterer i praksis.

Der er noget galt i toppen
For nylig offentliggjorde jeg en artikel om de udfordringer, dansk landbrug står overfor netop nu. Artiklen handlede om faldende afregningspriser, stigende usikkerhed og politiske beslutninger, der har stor betydning for et af Danmarks vigtigste erhverv. Den var ikke skrevet som et angreb og heller ikke som en klagesang, men som et sagligt oplæg til refleksion og dialog om, hvordan landbruget kommer videre i en tid, hvor både økonomiske og politiske vilkår er under forandring.

Det efterfølgende forløb gav anledning til både håb og undren.

På de sociale medier blev artiklen set, delt og kommenteret mere end 40.000 gange. Reaktionerne var mange og langt overvejende positive. Selvfølgelig var især Facebook præget af mere negative røster om landbruget, hvilket er helt naturligt i en åben offentlig debat. Der var både kritik, opbakning og nuancerede indspark. Men én ting stod klart: Artiklen blev læst og delt i et omfang, der vidner om, at emnet optager langt flere end blot dem, der arbejder i landbruget.

Derfor undrer det mig, at der – trods denne dokumenterede interesse – ikke efterfølgende kom nogen reaktion fra landbrugets top eller fra de organisationer, der normalt repræsenterer erhvervet i den offentlige debat.

Tavshed er ikke neutral
Når der ikke reageres, kan det let opfattes som neutralitet. Men i en offentlig samtale er tavshed også et signal. Ikke nødvendigvis et bevidst signal, men et, der alligevel bliver tolket – særligt af borgere, som i forvejen har et begrænset indblik i erhvervets hverdag og vilkår.

For almindelige borgere kan manglende respons give indtryk af, at problemstillingerne ikke anses for væsentlige, eller at man ikke ønsker at tage del i dialogen. Det kan være en fejllæsning – men det er den læsning, der opstår, når dialogen udebliver.

Man deler ikke en artikel 40.000 gange, hvis man er indifferent. Det sker, fordi emnet berører noget grundlæggende.

Fortsat god dag og husk på, hvor fødevarerne kommer fra.