Skovsted Agro

02/09/2026

FRA BESTYRELSESBORDET
Banken er ikke din modpart
For nogle virksomhedsejere vil den overskrift næsten være en provokation. Især hvis man har oplevet en periode, hvor banken stillede krav, sagde nej til yderligere finansiering eller traf beslutninger, som fik store konsekvenser for virksomheden – og måske også for familien bag. Jeg har gennem mange år siddet med ved bordet i både gode og meget vanskelige bankforhandlinger. Det har lært mig én ting:

Banken behøver ikke være din modpart. Men banken er heller ikke din medinvestor uden betingelser.

En bank driver en forretning. Den stiller kapital til rådighed og forventer både betaling for risikoen og at få sine penge tilbage. Det er ikke urimeligt. Ligesom virksomhedsejeren har banken derfor også en legitim interesse i at forstå virksomhedens økonomi, strategi og risici. Det betyder ikke, at banken skal drive virksomheden. Det skal ejerlederen og ledelsen.

Men når banken finansierer en betydelig del af virksomhedens aktiver eller likviditet, er det efter min mening naturligt, at den stiller spørgsmål. Problemet opstår, hvis relationen først aktiveres, når der mangler penge.

Jeg har gennem årene set stor forskel på de virksomheder, der løbende holder banken orienteret, og de virksomheder, hvor bankrådgiveren først hører om problemerne, når kassekreditten rammer loftet.

Derfor har jeg altid anbefalet ejerledere at tale med banken – også når det går godt. Fortæl om strategien. Fortæl om investeringsovervejelserne. Fortæl, hvad der går bedre end forventet. Og fortæl også, hvad der ikke gør. Det er langt nemmere at diskutere et problem med banken, mens der stadig er flere løsningsmuligheder, end når virksomheden akut mangler likviditet på fredag.

Min erfaring er samtidig, at mange kompetente erhvervsrådgivere i bankerne faktisk kan bidrage med noget. De ser mange virksomheder. De kender forskellige finansieringsformer. Og den gode bankrådgiver kan nogle gange stille et spørgsmål eller foreslå en struktur, som hverken ejerlederen eller virksomhedens øvrige rådgivere havde overvejet.

Det kræver selvfølgelig, at relationen går begge veje. Banken skal kunne forstå virksomheden. Men virksomhedsejeren skal også forstå banken. Og her er der et princip, jeg gennem årene er blevet mere og mere overbevist om:

Hvis du ikke selv kan forklare din ægtefælle, bestyrelse eller nærmeste rådgiver, hvad det finansielle produkt, du er blevet tilbudt, går ud på – og hvor risikoen ligger – så skal du ikke skrive under endnu.

Kompleksitet er ikke i sig selv et kvalitetsstempel. Det gælder renter, swaps, valuta, finansieringsstrukturer og alle andre produkter. Ejerlederen har ansvar for at forstå, hvad virksomheden forpligter sig til. Det samme gælder kommunikationen med banken. Jeg mener ikke, at virksomheden skal udlevere enhver tanke, enhver idé eller enhver intern diskussion. Men banken bør have de oplysninger, der er relevante for at forstå virksomhedens økonomi, udvikling og risiko.

Tillid opstår ikke, fordi banken altid siger ja. Og heller ikke fordi virksomheden fortæller banken det, den gerne vil høre.

Tillid opstår, når begge parter ved, at de får den reelle historie.

Jeg har været med i situationer, hvor banken sagde nej. Jeg har også været med, når banken strakte sig meget langt for en virksomhed. Ofte handler forskellen ikke alene om balance, sikkerheder eller budget. Historikken betyder noget. Har virksomheden tidligere leveret det, den lovede? Kom problemerne på bordet i tide? Var budgetterne realistiske? Blev aftaler overholdt? Og kunne ejerlederen forklare, hvad planen var? Det er derfor, jeg ikke betragter banken som modparten.

Banken er en finansiel samarbejdspartner med egne interesser og eget ansvar. Det skal man både forstå og respektere. Og måske er den bedste bankrelation netop den, hvor begge parter kan sige nej til hinanden – uden at tilliden forsvinder.

Kurt Skovsted
Skovsted Agro Board & Recruitment
Fra bestyrelsesbordet – refleksioner om mennesker, ejerledelse og virksomheder.

26/08/2026

Bestyrelsen skal skabe udsyn – ikke bare føre tilsyn

Det er næsten blevet en floskel. Man hører det på bestyrelseskurser og -uddannelser: Bestyrelsen skal skabe udsyn og ikke bare føre tilsyn. Men bag den lidt slidte formulering ligger efter min mening noget helt afgørende.

En bestyrelse, der primært er sat sammen for at bekræfte ejerlederen i, at det går godt, har meget begrænset værdi. Selvfølgelig skal bestyrelsen føre tilsyn. Den skal interessere sig for økonomien, likviditeten, risiciene og virksomhedens fundament. Den skal også forstå driften og turde spørge ind til den – uden selv at begynde at drive virksomheden. Men bestyrelsens vigtigste opgave ligger også foran virksomheden. Hvor skal vi hen? Hvad kan forhindre os i at komme derhen? Har vi den rigtige ledelse og organisation? Hvilke muligheder ser vi ikke selv? Og hvilke samtaler undgår vi, fordi de er vanskelige?

En professionel bestyrelse skal turde udfordre. Også når det handler om ejerlederen, ledelsen eller personlige relationer, der ikke fungerer. Det kræver den rigtige sammensætning. Jeg mener derfor ikke, at man bør begynde med spørgsmålet: "Hvem kender vi, som kunne sidde i bestyrelsen?" Begynd i stedet med:

"Hvor skal virksomheden hen – og hvilke kompetencer kræver det omkring bordet?"

Her har bestyrelseslederen en vigtig opgave. Først forstå virksomheden, ejerens ambitioner og den strategiske retning. Derefter sammensætte den bestyrelse, som kan bidrage til netop den rejse. Og ingen bestyrelsespost bør efter min mening betragtes som permanent. Mindst én gang om året bør bestyrelsen se kritisk på sig selv: Passer vores kompetencer fortsat til strategien? Mangler vi noget? Er der kompetencer, vi ikke længere har samme behov for? Skal nogen ud – og andre ind? Det er ikke illoyalt. Det er professionelt.

Det gælder også virksomhedens faste rådgivere. Revisoren kan være fremragende og have et indgående kendskab til virksomheden. Men det betyder ikke automatisk, at revisoren skal sidde i bestyrelsen. Nogle gange kan virksomheden få større værdi af en ekstern økonomisk profil, som kommer med et andet perspektiv og samtidig kan udfordre både virksomhed, ledelse og de eksisterende rådgivere.

Bestyrelsens kompetencer skal vælges ud fra virksomhedens fremtid – ikke dens historik.

Og så skal der stilles krav til dem, der siger ja til opgaven. Man møder forberedt. Man deltager. Man udfordrer ejerlederen – og hinanden. Og man accepterer, at ens egen stol ikke er permanent. En professionel bestyrelse koster penge. Derfor skal den også skabe værdi, som er væsentligt større end honoraret. Ikke nødvendigvis som en direkte post i næste måneds resultat, men gennem bedre beslutninger, færre fejl, stærkere ledelse, tydeligere strategi og rettidig handling.

For mig er det forskellen på at have en bestyrelse – og at bruge en bestyrelse.

Kurt Skovsted
Skovsted Agro Board & Recruitment
Fra bestyrelsesbordet – refleksioner om mennesker, ejerledelse og virksomheder.

19/08/2026

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv mange gange gennem mit arbejde med ejerledere. Da finanskrisen ramte i 2009, arbejdede jeg efterfølgende med en lang række kriseramte landbrugsfamilier. Dengang var billedet ofte et andet end i dag. Manden drev landbruget, mens hustruen havde arbejde uden for bedriften. Hun kendte naturligvis virksomheden og hverdagen, men havde ikke altid det fulde indblik i økonomien.

Når krisen ramte virksomheden, ramte den derfor også en familie, som ikke nødvendigvis havde været en del af alle de beslutninger, der var truffet. Jeg har siddet med familier, hvor der ikke var plads på kassekreditten til en ny vaskemaskine. Jeg har oplevet, at der ikke var penge til en ny skoletaske, når et barn skulle begynde i skole. Og jeg har deltaget i bankforhandlinger, hvor en ægtefælle blev bedt om at kautionere med 250.000 eller 500.000 kroner, for at virksomhedens kassekredit kunne udvides. Argumentet kunne være: "Hvis hustruen ikke tror på projektet, hvorfor skal banken så gøre det?" Isoleret set kan man forstå argumentet.

Men rundt om bordet ser virkeligheden anderledes ud. For dér sidder ikke kun en virksomhedsejer, en bank og nogle rådgivere. Der sidder også en familie. Det har lært mig noget vigtigt om ejerledelse:

Virksomhedens økonomi og familiens liv kan ikke altid skilles ad.

Det gælder særligt i landbruget, hvor man ofte både lever af virksomheden, med virksomheden og midt i den. Men mekanismen findes i mange ejerledede virksomheder. Er man passioneret omkring sin virksomhed, fylder den. I gode perioder kan det være fantastisk. I pressede perioder kan virksomheden fylde så meget, at familien langsomt bliver skubbet i baggrunden.

Jeg har mødt ejerledere, der fysisk var til stede ved middagsbordet, men mentalt stadig befandt sig i virksomheden – optaget af likviditet, medarbejdere, produktion og morgendagens problemer. Det talte vi ikke meget om i 2009. Det gør vi heldigvis mere i dag. For en virksomhed har brug for en ejerleder, der fungerer. Og en ejerleder har brug for et liv, der også fungerer, når arbejdsdagen slutter. Derfor mener jeg, at bestyrelser og rådgivere indimellem skal turde stille et spørgsmål, der ikke findes i budgettet:

Er virksomheden fortsat til for dig og din familie – eller er familien efterhånden blevet til for virksomheden?

Der findes ikke ét rigtigt svar. Men der bør være et bevidst svar. For alle virksomhedsejere har et valg. Valgene har konsekvenser. Men ingen virksomhed er værd at miste sig selv eller sin familie for.

Kurt Skovsted
Skovsted Agro Board & Recruitment www.skovsted-agro.dk
Fra bestyrelsesbordet – refleksioner om mennesker, ejerledelse og virksomheder.

13/08/2026

Virksomheden kan se sund ud på papiret – mens mennesket bag er ved at miste overblikket.

Gennem næsten 20 års arbejde med ejerledere, virksomheder og bestyrelser har jeg lært én ting, som jeg vender tilbage til igen og igen:

Før du forstår virksomheden, skal du forstå mennesket.

En ejerleder træffer ikke kun beslutninger om økonomi, investeringer og medarbejdere. Beslutningerne følger ofte med hjem til familien – og familien lever i mange ejerledede virksomheder både af, med og til tider næsten i virksomheden.

Derfor starter jeg nu artikelserien FRA BESTYRELSES-BORDET.

Over de kommende otte uger deler jeg hver uge nogle af de erfaringer og synspunkter, jeg har samlet gennem arbejdet med ejerledere, bestyrelser og virksomheder – både i og uden for landbruget.

Første artikel hedder:

“Før du forstår virksomheden, skal du forstå mennesket.”

Den kan læses her: https://skovsted-agro.dk/foer-du-forstaar-virksomheden-skal-du-forstaa-mennesket/

22/07/2026

Et fyrtårn. Et anker.

Sommeren har for alvor meldt sin ankomst. Markerne modner, mejetærskerne ruller ud, og endnu en høst er begyndt. For mange landmænd burde det være årets mest tilfredsstillende tid. I stedet oplever mange en stigende usikkerhed.

Grisepriserne er under pres, og konsekvenserne begynder at kunne mærkes. Flere bedrifter oplever et voksende behov for likviditet, samtidig med at pengeinstitutterne naturligt efterspørger opdaterede budgetter og realistiske forventninger til både 2026 og 2027. Spørgsmålet er ikke blot, hvornår markedet vender – men hvordan virksomheden kommer sikkert igennem perioden, indtil det sker.

Inden for planteavlen tegner billedet sig forskelligt. Nogle steder ser høsten fornuftig ud, mens andre fortsat mærker konsekvenserne af et vanskeligt forår og udfordrende etableringsforhold. Mælkeproducenterne oplever fortsat en rimelig afregning, men også her er der ingen garanti for, at de nuværende markedsvilkår varer ved.

Samtidig fortsætter omkostningerne med at stige. Udviklingen på energimarkederne, den geopolitiske usikkerhed og stigende løn- og finansieringsomkostninger minder os om, at effektiv drift alene ikke længere er nok. Det bliver stadig vigtigere at kende virksomhedens fremstillingspris, likviditetsbehov og økonomiske robusthed. De virksomheder, der har overblik, får også de bedste muligheder for at træffe de rigtige beslutninger.

Når usikkerheden vokser, opstår der mange råd. Nogle peger på jordkøb, andre anbefaler at afvente, mens andre igen har ganske sikre holdninger til renter, markeder og fremtidige priser. Virkeligheden er imidlertid, at ingen med sikkerhed ved, hvornår markedet vender.

Derfor bør fokus ikke være på at forudsige fremtiden, men på at gøre virksomheden klar til den.

Det er netop i perioder som denne, at virksomhedens strategi bliver afgørende. Ikke strategien på papiret, men den strategi, der omsættes til konkrete beslutninger om investeringer, finansiering, produktion, risikostyring og familiens fremtid.

Mit råd er derfor enkelt.

Sæt jer omkring bordet. Saml de mennesker, som du har tillid til. Gennemgå virksomhedens økonomi uden skyklapper. Tal åbent om likviditeten, om bankens forventninger, om familiens ønsker og om de muligheder, der faktisk eksisterer. Kig ikke kun seks måneder frem, men også to, fem og ti år.

For nogle vil konklusionen være at fortsætte og investere. For andre vil den rigtige beslutning være at konsolidere virksomheden. Og for enkelte vil det være både økonomisk og personligt rigtigt at planlægge et generationsskifte eller et salg. Ingen af beslutningerne er forkerte, hvis de træffes på et oplyst grundlag.

Den største risiko er ofte ikke den forkerte beslutning. Den største risiko er at udskyde beslutningen, indtil andre træffer den for dig.

I perioder med medvind kan de fleste drive en virksomhed. Det er i modvind, ledelse viser sit værd.

Enhver virksomhed har brug for to ting i urolige tider: et fyrtårn, som viser retningen, og et anker, som skaber ro, når bølgerne bliver høje. Den rolle udfyldes sjældent af én person alene. Den skabes gennem et stærkt samarbejde mellem virksomhedens ejer, familien, banken og de rådgivere, som tør stille de rigtige spørgsmål – også når svarene ikke er de nemmeste.

Har du brug for et fortroligt sparringsrum om din virksomheds økonomi, strategi eller fremtidige muligheder, er du altid velkommen til en uforpligtende drøftelse.

Nogle gange er et nyt perspektiv nok til at skabe det nødvendige overblik. Andre gange bliver det begyndelsen på en ny retning.

Skovsted Agro Board & Recruitment

Strategisk rådgivning inden for landbrug, bestyrelsesarbejde, finansiering, virksomhedsanalyser, generationsskifte og forretningsudvikling.

www.skovsted-agro.dk
Tlf. 29 67 77 52

23/06/2026

Hvad er det for en fortælling, vi mangler? Hvorfor alt det had?

Jeg undrer mig ofte over tonen på de sociale medier, når debatten handler om landbruget. Hvordan er vi nået dertil, at det er blevet acceptabelt at skrive nedladende, generaliserende og til tider hadefulde kommentarer om en forholdsvis lille erhvervsgruppe i vores samfund?

Det mest overraskende er, at kommentarerne ikke kun kommer fra unge mennesker. De kommer også fra voksne mennesker i betroede stillinger – ansatte i kommuner, staten, skoler, institutioner og private virksomheder. Mennesker, som hver dag forventes at være rollemodeller og møde andre med respekt og ordentlighed.

Hvor kommer denne modvilje mod landbruget fra?

Landbruget producerer de fødevarer, vi hver dag sætter på bordet. Det er et erhverv, som beskæftiger tusindvis af mennesker og leverer produkter under nogle af verdens højeste krav til kvalitet, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

Selvfølgelig findes der eksempler på fejl og kritisable forhold i landbruget. Det gør der i alle brancher. Men enkelte sager må aldrig blive en begrundelse for at udskamme et helt erhverv eller de mennesker, der arbejder i det.

Jeg har stor respekt for dansk landbrug. Jeg lever af det, jeg lever i det, og jeg lever med det. Det er jeg stolt af.

Derfor mener jeg også, at vi har brug for en mere nuanceret debat. En debat, hvor de mange positive historier får plads. Historier om innovation, ansvarlighed, dygtige medarbejdere, stærke familievirksomheder, bæredygtige løsninger og mennesker, der hver dag arbejder for at producere gode fødevarer.

I stedet for at bruge kræfter på vrede og konflikt vil jeg opfordre alle med tilknytning til landbruget til at dele de gode historier. Vis hverdagen på gården. Del billeder af dyrene, markerne, medarbejderne og familierne bag produktionen. Fortæl om det arbejde, der bliver gjort hver eneste dag.

Hvis vi ønsker at ændre fortællingen, må vi selv være med til at fortælle den.

Jeg tror ikke, at had bekæmpes med mere had. Jeg tror, at det bekæmpes med viden, åbenhed og positive fortællinger.

Vi lever i et land, hvor fødevarer af høj kvalitet ofte tages for givet. Men de kommer ikke af sig selv. De bliver produceret af mennesker, som fortjener samme respekt som alle andre erhvervsgrupper.

Så lad os tale ordentligt til og om hinanden – også på sociale medier. Lad os møde uenighed med saglighed frem for skældsord. Og lad os huske at anerkende de mange mennesker, der hver dag arbejder for at sikre fødevarer til Danmark og resten af verden.

Det er sommer. Det er grilltid. Og det er en god anledning til at fokusere lidt mere på det, der samler os, end det, der skiller os ad.

God sommer.

11/06/2026

Ledige pladser, del gerne

Det er en brutal tid for store dele af dansk landbrug, herunder valgkamp, meningsdanneres syn på især dansk griseproduktion og nu 3Fs tilgang til især navngivne mælkeproducenter.

For at stille lidt skarpt på både overenskomster og medarbejdere i øvrigt, har HR-Company og Skovsted Agro Board & Recruitment planlagt et seminar i Skanderborg 19.6., se vedlagte invitation. Har du en kollegalandmand, som kunne nyde godt af at deltage, så meld ham/hende til. Skynd dig at melde dig til, der er begrænset pladser, det er efter først-til-mølle. Vi beder jer respektere, at når I har tilmeldt, så har I jo optaget en plads, hvorfor vi håber I vil prioritere at komme. Tilmelding til [email protected]

God dag.

08/06/2026

Det er en brutal tid for store dele af dansk landbrug, herunder valgkamp, meningsdanneres syn på især dansk griseproduktion og nu 3Fs tilgang til især navngivne mælkeproducenter.

For at stille lidt skarpt på både overenskomster og medarbejdere i øvrigt, har HR-Company og Skovsted Agro Board & Recruitment planlagt et seminar i Skanderborg 19.6., se vedlagte invitation. Har du en kollegalandmand, som kunne nyde godt af at deltage, så meld ham/hende til. Skynd dig at melde dig til, der er begrænset pladser, det er efter først-til-mølle. Vi beder jer respektere, at når I har tilmeldt, så har I jo optaget en plads, hvorfor vi håber I vil prioritere at komme. Tilmelding til [email protected]

God dag.

06/05/2026

Tak for endnu et fantastisk givende netværksmøde i Agro Leaders Network Aps . Tak for aktiv deltagelse og skarpe betragtninger. Foundergruppen ser allerede frem til efterårets møde.

27/04/2026

Ordentlighed er ikke for meget at forlange

Debatten på Facebook er kørt af sporet. Det handler ikke længere om uenighed eller saglig kritik – det handler alt for ofte om personangreb, mistænkeliggørelse og et sprog, som ingen burde acceptere i et oplyst samfund.

Jeg er opdraget med en simpel grundregel: Har man ikke noget konstruktivt at sige, så kan man vælge at tie. Den regel virker til at være forsvundet på sociale medier.

I sidste uge mistede vi vores ko, Bertha. Hun blev 20 år – formentlig en af de ældste køer i Danmark. Hun blev født hos os, lagde fundamentet for vores lille hobbybesætning, og hendes børnebørn går stadig i flokken. Hun har levet hele sit liv hos os, i naturen, og blev aflivet på grund af alderdom. Det var tænkt som en stille, positiv historie – et lille lysglimt i en tid, hvor landbruget ofte er i modvind.

I stedet blev det starten på en bølge af beskyldninger og grove kommentarer. Ikke bare rettet mod mig eller os som gårdejere, men mod min familie – og mod et helt erhverv.

Lad os være helt klare: Kritik af landbruget er både legitim og nødvendig. Vi skal kunne diskutere dyrevelfærd, klima og produktionsformer. Men der er en afgørende forskel på kritik og hetz. Når enkelte stemmer bevidst, går efter at mistænkeliggøre og nedgøre – ikke bare en sag, men mennesker – så er vi et sted, hvor debatten mister sin værdi.

Det forekommer mig desværre, at der er en gruppe, som ikke ønsker dialog, men derimod har som erklæret mål at udstille og nedgøre et helt erhverv. Uanset hvad der bliver sagt eller gjort, er svaret det samme: kritik, mistillid og tilsvining.

Jeg arbejder professionelt med landbrug som rådgiver og bestyrelsesformand for større virksomheder i branchen. Jeg ved, hvordan der arbejdes med dyrevelfærd – det er ikke en fodnote, men et fast og seriøst punkt på dagsordenen. Ja, der findes brodne kar. Det gør der i alle brancher. Men de må aldrig få lov til at definere helheden.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at et helt erhverv – og de mennesker, der arbejder i det – skal stå på mål for de værste enkeltsager eller fordomme.

Noget af det mest tankevækkende er, hvem der fører ordet i denne debat. Flere af de mest markante og hårde stemmer sidder i betroede stillinger i stat, regioner, kommuner og større virksomheder. Derfor er spørgsmålet uundgåeligt:
Ville du sige det samme ansigt til ansigt til en kollega, kunde, klient eller nabo?
De fleste kender svaret. Og netop derfor bør man også overveje, hvad man skriver offentligt.

Vi ser allerede, at flere arbejdsgivere orienterer sig i sociale medier i forbindelse med ansættelser. Det er ikke svært at forstå hvorfor. Den måde, man opfører sig på offentligt, er en del af ens professionelle troværdighed. Måske er det næste gang din virksomheds kunde eller samarbejdspartner, der bliver mødt med samme tone.

Derfor er dette også en opfordring til ledelser – både i det offentlige og i det private: Tag ansvar. Tal om sproget og adfærden på sociale medier. Gør det klart, at ordentlighed også gælder uden for arbejdspladsens fysiske rammer.

For ja – demokratiet skal leve. Uenighed skal have plads. Men det må aldrig blive en undskyldning for et beskidt og nedbrydende sprog.

Vi skylder hinanden bedre.

Og vi skylder især de næste generationer bedre. For det er ikke de unge, der sætter standarden her – det er os voksne. Hvilket eksempel ønsker vi egentlig at give?

Så her er opfordringen:
Tænk dig om. Tal ordentligt. Gå ind i dialogen, hvis du vil noget – og gør det med en tone, der inviterer til svar, ikke til konflikt.

Og hvis du ikke har noget sagligt eller konstruktivt at bidrage med, så er det faktisk også et valg at lade være.

Det er ikke for meget at forlange. Det er det mindste.