HEIM, Gravene 1, 1. Sal, Viborg (2026)

19/10/2026

Kan man virkelig bygge et hus af halm?

Ja, det kan man faktisk.

Og det sker allerede i Midtjylland!

En ny artikel i Dagens Byggeri sætter fokus på fem byggeprojekter, hvor man har valgt at anvende alternative byggematerialer som halm, hamp, græs og træfiber. Et af projekterne ligger i Ikast-Brande Kommune. Her bliver en eksisterende landejendom omdannet til boliger for tre generationer.

Det oprindelige stuehus renoveres, mens der opføres to nye boliger, hvor blandt andet ydervægge og tag er opbygget med halmmoduler. Indvendigt anvendes lerpuds og lermaling. Og nej, vi taler ikke om gammeldags bindingsværkshuse. Vi taler om moderne byggeri, hvor man forsøger at udnytte naturbaserede materialers egenskaber.

Hos HEIM synes vi, det er en spændende udvikling. For når vi tegner og rådgiver om byggeri, handler det ikke kun om, hvordan huset skal se ud. Det handler også om, hvordan det skal bygges, hvilke materialer der anvendes, og hvordan løsningerne fungerer i praksis. Og her kan nye materialer åbne for interessante muligheder.

Men det er selvfølgelig ikke så enkelt, at halm eller hamp automatisk er den bedste løsning. Der skal stadig være styr på konstruktionerne, fugtforholdene, brandsikkerheden og økonomien. For et godt byggemateriale er først rigtig godt, når det bliver anvendt rigtigt.

Vi tror, at vi i fremtiden kommer til at se langt flere forskellige materialer i byggeriet. Og det synes vi er positivt. For god arkitektur handler også om at være nysgerrig på nye muligheder og turde tænke anderledes.

Måske bliver fremtidens drømmehus bygget af noget, der i dag vokser på en mark? 🌱

16/10/2026

Skal det virkelig tage 20 uger, eller mere at få godkendt et gammelt skur?

Det spørgsmål er nu nået helt ind på Christiansborg.

Boligminister Jacob Mark har nemlig fået et spørgsmål om, hvorfor det skal være så kompliceret og tidskrævende at få lovliggjort mindre bygninger som skure, drivhuse og overdækninger.

Og ministerens svar er interessant. Han er enig i, at reglerne bør være enklere, mere gennemskuelige og mere proportionale.

Det kan vi hos HEIM kun bakke op om. For vi arbejder hver dag med lovliggørelse af eksisterende bygninger, og vi oplever ofte, hvor omfattende selv mindre sager kan blive.

Forestil dig, at du skal sælge dit hus. I den forbindelse opdager du, at et skur eller en overdækning, som måske har stået der i 25 år, aldrig er blevet godkendt. Pludselig skal der findes gamle tegninger, undersøges byggeregler, udarbejdes dokumentation og måske søges om lovliggørelse hos kommunen. Og så kan en forholdsvis lille bygning ende med at forsinke et boligsalg.

Selvfølgelig skal vi have regler, og selvfølgelig skal bygninger være lovlige og sikre. Men vi synes også, det er rimeligt at spørge: Skal dokumentationskravene til et gammelt redskabsskur nødvendigvis være lige så omfattende som til et større byggeprojekt?

Det er netop den diskussion, ministeren nu har taget hul på. Der er endnu ikke ændret på reglerne, men arbejdet med et nyt bygningsreglement skal blandt andet gøre dem lettere at forstå og anvende. Hos HEIM håber vi, at det også kommer til at betyde en mere enkel og smidig behandling af de mindre lovliggørelsessager.

For det bør være muligt at sikre, at bygninger er lovlige, uden at gøre processen mere besværlig end nødvendigt.

15/10/2026

Kan et nybygget hus blive for varmt at bo i?

Vi danskere elsker lys.

Store vinduespartier, åbne rum og masser af dagslys er noget af det, mange drømmer om, når de bygger nyt eller bygger til. Og det forstår vi godt. Men der er også en bagside, som man skal være opmærksom på. For et hus kan faktisk blive for varmt.
Så varmt, at det går ud over komforten i de rum, hvor vi opholder os mest.

Netop derfor har Social- og Boligstyrelsen nu igangsat en analyse af risikoen for overophedning i nybyggeri.
Baggrunden er blandt andet, at vi i fremtiden må forvente højere temperaturer og flere varme perioder. Myndighederne vil derfor undersøge, om de beregningsmetoder, vi bruger i dag, tager tilstrækkeligt højde for fremtidens klima.

Hos HEIM synes vi, det er en interessant problemstilling.
For når vi arbejder med arkitektur, handler det ikke kun om, hvordan et hus ser ud. Det handler i lige så høj grad om, hvordan det fungerer.
- Hvor kommer solen ind?
- Hvordan er rummene placeret?
- Er der mulighed for effektiv udluftning?
- Og hvordan undgår vi, at store glaspartier gør opholdsrummet ubehageligt varmt om sommeren?

Det er overvejelser, der helst skal med allerede i de første skitser.
For det er ikke nødvendigvis løsningen at vælge mindre vinduer.
Det handler om at placere dem rigtigt – og tænke hele huset sammen.

God arkitektur skal fungere både på en mørk vinterdag og en varm sommerdag og det bedste tidspunkt at tænke over det er, inden huset bliver bygget.

Kilder
Primær myndighedskilde: Folketinget – Ministerens svar om overophedning i nybyggeri, 13. oktober 2026
Nyhed: BygTek – Risiko for overophedning i nybyggeri skal vurderes, 14. oktober 2026
Gældende regler: Bygningsreglementet BR18, § 386 – Termisk indeklima

14/10/2026

Småt hus. Store regler.

Drømmer du om at bo på færre kvadratmeter?

Så er du bestemt ikke alene. Tiny houses vinder nemlig frem i Danmark.

Ifølge en ny artikel i Dagens Byggeri har mindst otte danske kommuner nu vedtaget eller fremlagt lokalplaner, der giver mulighed for små helårsboliger.
Og vi forstår egentlig godt interessen. For hvorfor bygge 150 m², hvis man kan få alt det, man har brug for, på 40?

Det stiller spændende krav til arkitekturen, indretningen og udnyttelsen af hver eneste kvadratmeter. Men der er lige én ting, som er vigtig at være opmærksom på. Et lille hus er ikke nødvendigvis et lille byggeprojekt. Vi hører ofte om 50 m²-reglen, hvor man under visse betingelser kan opføre eksempelvis en garage, carport eller et udhus uden byggetilladelse. Men den regel gælder ikke, hvis bygningen skal bruges som bolig.

Et tiny house på eksempelvis 40 m² kræver stadig byggetilladelse, hvis det skal anvendes til helårsbeboelse og det skal som udgangspunkt opfylde de samme relevante krav som andre enfamiliehuse.

Derudover skal man undersøge, hvad der er tilladt på den konkrete grund. Er der en lokalplan? Ligger grunden i landzone? Og må der overhovedet etableres en ny bolig?
Det er spørgsmål, der skal afklares, før man går i gang.

Hos HEIM synes vi, at udviklingen med mindre boliger er spændende. For god arkitektur handler ikke nødvendigvis om mange kvadratmeter. Det handler om at skabe de rigtige rammer for dem, der skal bruge dem. Men uanset om boligdrømmen er på 40 eller 200 m², er det vigtigt at kende mulighederne og reglerne, inden man begynder at bygge.

For et lille hus kan sagtens være en stor boligdrøm. ❤️

Og den fortjener at komme godt fra start.

⸻

Kilder

Nyheden: Dagens Byggeri, 13. oktober 2026⁠

Reglerne: Social- og Boligstyrelsen – Alternative boformer og tiny houses⁠

Supplerende: Bygningsreglementet – Sekundær bebyggelse og 50 m²-reglen⁠

13/10/2026

Samme hus. Samme varmebehov. Men to forskellige energimærker?

Det lyder måske lidt mærkeligt.

Men en ny analyse fra tænketanken Kraka viser, at det faktisk kan være tilfældet. I et konkret regneeksempel får et hus på 150 m² energimærke C, hvis det opvarmes med fjernvarme. Skifter man i beregningen til en varmepumpe, får det samme hus energimærke B. Vel at mærke uden at ændre på husets isolering, vinduer eller øvrige konstruktioner.

Hvordan kan det lade sig gøre? Fordi energimærket ikke alene handler om, hvor godt huset holder på varmen. Det afhænger også af den måde, forskellige opvarmningsformer indgår i beregningen. Og det er netop den forskel, Kraka nu sætter fokus på.

Hos HEIM synes vi, det er en interessant problemstilling. For når man står over for at købe hus eller planlægger en større renovering, er energimærket naturligvis relevant. Men det er vigtigt at forstå, hvad det fortæller – og hvad det ikke fortæller.

Et energimærke er ikke en samlet vurdering af husets kvalitet, indretning eller muligheder. Derfor giver det god mening også at undersøge bygningens faktiske forhold. Hvordan er huset opført? Hvilke forbedringer er allerede gennemført? Og hvor giver det bedst mening at investere, hvis man ønsker at ændre eller forbedre boligen?

For den rigtige løsning er ikke nødvendigvis den, der ser bedst ud på papiret. Det er den, der giver bedst mening for huset og dem, der skal bo i det.

Hos HEIM hjælper vi boligejere og boligkøbere med at undersøge mulighederne i deres ejendom, så beslutningerne kan træffes på et ordentligt grundlag. Og nogle gange begynder den bedste løsning med at stille et par ekstra spørgsmål.

Kilder

Primær kilde: Kraka – Politisk justering kan skære tæt på en tredjedel af boligmassens forbedringsbehov (9. oktober 2026)⁠

Nyhedsdækning: Dagens Byggeri – Analyse: Danmark bør ikke gå længere end EU's energikrav (12. oktober 2026)⁠

12/10/2026

Hvorfor skal det være så svært at give gamle bygninger nyt liv?

Rundtomkring i Danmark står der masser af bygninger, som måske kunne bruges til noget helt andet end det, de oprindeligt blev bygget til.

Gamle stalde, værksteder, landbrugsbygninger og andre ejendomme, som stadig har mange gode år i sig.

Men det er ikke altid så enkelt. For selvom en bygning allerede eksisterer, kan det være både kompliceret og omkostningstungt at få lov til at anvende den til noget nyt. Og nu bliver netop den problemstilling taget op på landsplan.

I forbindelse med regeringens nye finanslovsforslag efterlyser Foreningen af Rådgivende Ingeniører ændringer af bygningsreglementet, så det bliver lettere at renovere og omdanne eksisterende bygninger.

Det synes vi faktisk er en rigtig interessant diskussion hos HEIM. For vi arbejder jævnligt med ejendomme, hvor ejerne ønsker at udnytte de bygninger, de allerede har. Og her kan man møde en række myndighedskrav, der skal undersøges og dokumenteres, før projektet kan realiseres.

Det kan blandt andet handle om bygningens anvendelse, brandforhold, konstruktioner eller krav om landzonetilladelse.

Og lad os slå én ting fast: Selvfølgelig skal bygninger være sikre og leve op til relevante krav. Men vi synes også, det er værd at diskutere, om reglerne i tilstrækkelig grad tager højde for forskellen mellem at opføre en helt ny bygning og at give en eksisterende bygning en ny funktion. For nogle gange står mulighederne jo allerede lige foran os. Det kræver bare, at vi får øje på dem. Og at der er nogle fornuftige rammer for at føre idéerne ud i livet.

Hos HEIM hjælper vi blandt andet med at undersøge mulighederne for eksisterende bygninger og afklare de myndighedsmæssige forhold, der kan have betydning for et projekt. For det bedste byggeri er ikke nødvendigvis det, vi bygger fra bunden. Nogle gange er det det, vi formår at bevare.

Der er endnu ikke vedtaget nye regler på området, men vi følger naturligvis udviklingen.

Kilde

FRI – Gode takter i finanslovsforslag, nu skal barriererne væk⁠

Dagens Byggeri – Finanslov: Roser udspil, men advarer mod barrierer og ny regning (9. oktober 2026)

09/10/2026

Nye regler for tilstandsrapporter – men hvad med det, rapporten IKKE fortæller?

Når vi køber hus, er tilstandsrapporten et af de dokumenter, vi naturligt lægger stor vægt på og nu er der faktisk ændringer på vej.

Regeringen har netop fremsat et lovforslag, som skal ændre den måde, virksomheder og bygningssagkyndige arbejder med tilstandsrapporter på. Fremover skal virksomhederne autoriseres, og det juridiske ansvar for rapporternes kvalitet skal ligge hos virksomheden frem for den enkelte bygningssagkyndige.

Men hos HEIM synes vi, at nyheden giver anledning til at fremhæve noget andet. For hvad fortæller en tilstandsrapport egentlig IKKE?
En tilstandsrapport handler først og fremmest om bygningens fysiske tilstand og synlige skader. Den er derimod ikke en generel undersøgelse af, om alle bygninger og ombygninger på ejendommen er lovligt opført og det kan være en ret væsentlig forskel.

Vi oplever eksempelvis ejendomme, hvor:
- En garage er blevet inddraget til beboelse.
- En tagetage er indrettet med ekstra værelser.
- En tilbygning ikke fremgår af de godkendte bygningstegninger.
- Bygningerne på grunden ikke stemmer overens med BBR.

Det er ikke nødvendigvis forhold, der bliver afklaret i en almindelig tilstandsrapport og selvom en bygning er registreret i BBR, er det ikke i sig selv dokumentation for, at den er lovligt opført.

Derfor mener vi hos HEIM, at en bolighandel handler om mere end at gennemgå tilstandsrapporten. Det handler også om at undersøge, om ejendommens faktiske forhold stemmer overens med de registrerede og godkendte forhold. For det kan blive både besværligt og dyrt at opdage uoverensstemmelserne, efter man har overtaget huset.

De foreslåede regler for tilstandsrapporter er endnu ikke vedtaget og forventes først at få virkning fra juli 2028. Men behovet for at undersøge en ejendom grundigt inden et boligkøb er bestemt ikke nyt. Det er blandt andet derfor, vi hos HEIM hjælper boligkøbere med at undersøge ejendommens bygninger, BBR-oplysninger og byggesager, inden købsaftalen bliver endelig.

Kilde
Folketingstidende – Lovforslag L 6, fremsat 7. oktober 2026
Boligejer.dk – Hvad indeholder en tilstandsrapport?

08/10/2026

Drømmer du om at bygge nyt? Så er der god grund til at tænke sig om.

Det er blevet dyrere at bygge hus i Danmark.

Faktisk viser nye tal fra Danmarks Statistik, at producentpriserne på nybyggede enfamiliehuse steg med hele 4,7 % fra første til andet kvartal i år. Det er den største kvartalsvise stigning, siden den nuværende statistik begyndte i 2015. Og det er selvfølgelig ikke den bedste nyhed for dem, der drømmer om et nyt hus.

Men hos HEIM synes vi faktisk, at tallene understreger noget, vi ofte taler med vores kunder om. Det handler ikke nødvendigvis om at bygge flest mulige kvadratmeter. Det handler om at bygge de rigtige. For hvad har du egentlig brug for:

- Er det et større hus?
- Eller er det en bedre planløsning?
- Kan det eksisterende hus bygges om?
- Kan en mindre tilbygning løse behovet?
- Og er der overhovedet mulighed for at bygge det, du drømmer om, inden du bruger penge på projektering?

Det er nogle af de spørgsmål, vi mener, man bør stille sig selv tidligt i processen. For når byggeri bliver dyrere, bliver det endnu vigtigere at få truffet de rigtige beslutninger fra begyndelsen.

Hos HEIM hjælper vi blandt andet med at undersøge mulighederne på en ejendom, udvikle løsninger og skabe overblik over de myndighedskrav, der skal tages højde for. Vi kan ikke ændre byggepriserne. Men vi kan være med til at sikre, at du får undersøgt dine muligheder, inden du beslutter dig for, hvad der skal bygges. Og måske er den bedste løsning slet ikke den, du først havde forestillet dig.

Kilde og link
Dagens Byggeri – Rekordstort prishop rammer byggeriet hårdt (7. oktober 2026)
Danmarks Statistik – Indeks for byggeri og anlæg

07/10/2026

Hvad nu hvis det bedste ved dit nye hus allerede står der?

I går åbnede indstillingen til Renoverprisen 2027 – jagten på nogle af Danmarks bedste renoveringer og transformationer og det rammer faktisk meget godt ned i en snak, vi ofte har hos HEIM. For når ønskerne til boligen ændrer sig, er den umiddelbare løsning tit:
Vi bygger til, eller måske endnu mere drastisk; vi river ned og starter forfra.

Men nogle gange bør det første spørgsmål være et helt andet, hvad kan det hus, vi allerede har, blive til?

- En dårlig planløsning kan ændres.
- Et mørkt køkken kan åbnes mod haven.
- To rum kan få en helt anden funktion.
- En gammel tilbygning kan gentænkes.
Og nogle gange kan 20 velplacerede nye kvadratmeter gøre mere for en bolig end 50 kvadratmeter, der bare bliver lagt oveni.

Det er noget af det, vi synes er spændende ved arkitektur.
Ikke nødvendigvis at tegne mest muligt nyt. Men at forstå det eksisterende hus godt nok til at finde ud af, hvad der er værd at bevare – og hvor vi skal ændre noget.

Renoverprisen har siden 2013 fremhævet danske projekter, hvor eksisterende bygninger har fået nyt liv.
Det synes vi er en god anledning til at stille et meget enkelt spørgsmål: Hvis du kunne få den bolig, du ønsker, ud af det hus du allerede har – ville du så stadig bygge et nyt?

Kilde: Renoverprisen, 6. oktober 2026.

06/10/2026

Skal der virkelig en byggetilladelse til det?

Det spørgsmål bliver måske lidt nemmere at svare på fra næste år.
Der er netop sendt et forslag til nye regler for midlertidige arrangementer og konstruktioner i høring. Planen er faktisk at tage området helt ud af BR18 og samle reglerne i en selvstændig bekendtgørelse fra 1. januar 2027 og samtidig lægges der op til at hæve flere af grænserne for, hvornår kommunen skal involveres.
Eksempelvis foreslås det, at:

• Udendørs arrangementer med op til 150 personer hverken kræver meddelelse eller byggetilladelse
• Arrangementer med 151–500 personer under bestemte betingelser kan klares med en meddelelse til kommunen
• Telte og overdækninger med teltdug på terræn op til 110 m² kan opstilles uden byggetilladelse
• Visse midlertidige konstruktioner på op til 50 m² også kan opstilles uden byggetilladelse.

Det interessante for os hos HEIM er egentlig princippet bag ændringen, ikke alt behøver nødvendigvis en byggesag for at være sikkert og ordentligt.
Byggeregler skal selvfølgelig sikre blandt andet brand, konstruktioner og personsikkerhed, men reglerne skal også stå mål med det, vi faktisk bygger eller opstiller. Det er en balance, vi også møder i helt almindelige byggesager. For nogle projekter kræver en egentlig byggetilladelse, andre kræver en anmeldelse eller anden myndighedsbehandling og nogle kan udføres uden byggetilladelse – men derfor er de ikke nødvendigvis uden regler. Det sidste er måske det vigtigste. For “uden byggetilladelse” betyder ikke automatisk “uden krav”.

Forslaget er stadig i høring, så de nye regler gælder ikke endnu.
Men hvis det bliver vedtaget som foreslået, træder det nye regelsæt efter planen i kraft 1. januar 2027. Det følger vi naturligvis hos HEIM.

Kilde: Høringsudkast offentliggjort 2. oktober 2026.

HEIM

19/10/2026

16/10/2026

15/10/2026

14/10/2026

13/10/2026

12/10/2026

09/10/2026

08/10/2026

07/10/2026

06/10/2026

Adresse

Website

Underretninger

Kontakt Virksomheden

Genveje

Del

Kategori

Anmodning om at fjerne opslag