25/02/2026
I går fik jeg et glimt af noget, vi normalt ikke ser.
På vej hjem fra en workshop om klimabevidsthed på arbejdspladsen, sad jeg pludselig i en lang kø på motorvejen.
Årsagen var usædvanlig - en lastbil havde tabt slagteriaffald og spærret dele af vejen.
Da trafikken langsomt begyndte at glide igen, kørte vi gennem et langt spor af dyrerester. Og forbi lastbilen, der var smurt ind i affaldet, med en svinekrop hængende fast.
Et voldsomt syn. Ikke sensationelt, bare råt.
Det slog mig, hvor sjældent vi ser den del af vores fødevaresystem.
Alt det, der normalt foregår bag porte, i containere og på natlige transporter.
Det, der gør det muligt for os at købe pæne pakker i køledisken uden at tænke videre over det.
I klimaarbejdet taler vi ofte om data, mål og teknologier.
Men omstillingen handler også om relationen til det liv, der ligger bag vores forbrug.
Ikke for at udskamme. Ikke for at moralisere.
Bare for at minde os om, at vores hverdagsvalg altid er forbundet med noget - og nogen - uden for vores synsfelt.
Nogle gange skal der et ubehageligt øjeblik til for at få øje på det.