25/08/2026
Sikke en sæson det har været indtil nu 👏🏻😃.
Det mest fantastiske vejr, med masser af sol og varme, ja faktisk er det den tørreste sommer i de 18 år Stae Vingaard har eksisteret ☀️🌤️⛅️☀️.
Som sædvanlig har sommeren været vildt travl, med mange glade gæster på rundvisninger, og kunder i gårdbutikken. Super dejligt at se kredsen af stamkunder vokser år for år, men også at der hele tiden dukker nye ansigter op på vingården 🥂🍷🙏🏻🥰.
Stokkene elsker sol og varme, og har i dén grad hygget sig denne sommer og haft en fest ☀️🥳. Aldrig har der været brugt så mange timer i vinmarken som i år, og belønningen er tydelig at se. Rækkerne er trimmet, og bugner med store og flotte drueklaser, så det begynder at ligne en helt “fornuftig” høst, som man siger på nordjysk 💪🏻🍇🍇🍇👌🏻😉.
Nu krydses der fingre for en god dansk sensommer i september, og at musvåge familien her på vingården vil patruljere flittigt over druerne, så småfuglene holder sig væk 🤞🏻🌤️🍇🦅😅.