Kort ingrediensliste = naturligt produkt
Hos Fläsk & Co. bruger vi rigtige grøntsager og naturlige krydderier som smagsgivere. Vores pølser har en høj kødprocent, fordi det ikke er tilsætningsstoffer, der tager pladsen. Opskrifterne til pølserne er udviklet og tilsmagt af vores egen pølsemester, og han tilstræber altid at have en kort ingrediensliste. Vi ønsker nemlig at give dig et så rent og na
turligt produkt som muligt. Omhyggelighed kan smages
Vi ved, at når du griller en Fläsk & Co. -pølse på en varm sommerdag eller steger en medister til jul, så kan du smage, at der er blevet tænkt omhyggeligt over hvert enkelt trin i fremstillingen. Vi går ikke på kompromis i en eneste del af fabrikationen af vores pølser. De gode råvarer, de gode opskrifter og håndværket kan smages, og det er derfor, vi gør, som vi gør. Madglæde er vores største drivkraft. Skriv dit afsnit her. Små Portioner
Vi fremstiller farsen til vores pølser i små portioner. Vi synes, det giver et bedre produkt, fordi det giver os mulighed for hele tiden at tilsmage og sikre kvaliteten i hver enkelt pølse. Håndværk
Vi binder ender på alle pølserne i hånden, og i øvrigt har vi så få maskiner som muligt. Dem bruger vi kun til det allergroveste arbejde, for vi tror på, at vi skaber en bedre pølse ved at følge gamle håndværkstraditioner udført af menneskehænder. Naturlighed
Vi tror på enkelthed: Der skal kød og krydderier – og så lidt som muligt af alt andet – i vores pølser. Alle vores pølser er lavet i naturtarm, og vores røgede pølser er nænsomt røget over bøgeflis i vores røgeovn. Det vil sige, det er naturlig røg, du kan smage, når du spiser Fläsk & Co.-pølser.