05/08/2026
Måske er vores næste kollega derude...? 🌿
I foråret ansatte jeg Birgitte. Det var en stor beslutning – og en god beslutning.
Nu står jeg i den situation, at Trifolium Regnskab & Bogføringsservice oplever stor interesse, og der kommer flere spændende opgaver, end vi kan nå. Det er jeg både stolt af og meget taknemmelig for.
Derfor overvejer jeg, om tiden er kommet til at udvide teamet endnu en gang.
Jeg leder efter en erfaren regnskabsprofil – måske med en baggrund som revisor eller tilsvarende erfaring.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og trives med ansvar, men du bliver ikke overladt til dig selv. Jeg tror nemlig på værdien af sparring. Jeg vil gerne vide, hvad der rører sig hos kunderne, vende de faglige udfordringer sammen og sikre, at vi altid leverer høj kvalitet. Vi løfter opgaverne i fællesskab – også selvom vi hver især arbejder selvstændigt.
Hos Trifolium bliver du en del af en lille virksomhed, hvor der er kort vej fra idé til handling. Du får tæt kontakt med kunderne, stor frihed i hverdagen og en kollega, der altid gerne vender en faglig udfordring over en kop kaffe.
Jeg tror på, at faglighed er vigtig – men mennesket bag er endnu vigtigere. Derfor håber jeg at finde en kollega, som både er dygtig til sit fag og har lyst til at være en del af et lille team, hvor vi hjælper hinanden, tager ansvar og gør os umage. Ordentlighed, tillid og godt humør betyder mindst lige så meget som debet og kredit.
Kan du se dig selv i det, eller kender du én, der kunne være et godt match, så hører jeg meget gerne fra dig. Og jeg vil sætte stor pris på, hvis du har lyst til at dele opslaget i dit netværk.
Måske gemmer min næste kollega sig lige dér. ❤️
☎️ 21425181
📧 [email protected]
Send a message to learn more