Litehouse Consult Aps

30/05/2026

De strukturelle ændringer i familieretten i hele Europa kalder på specialiseret juridisk bistand og tværnationalt samarbejde, så vi bedre kan beskytte voldsudsatte mødre og børn.

GREVIO’s specialiserede netværk for advokater og NGO’er, der bistår voldsudsatte kvinder, holder nu regelmæssige webinarer. Den 27. maj var temaet voldsudsatte mødre i familieretssager.

Litehouse Consult er den eneste danske repræsentant i netværket.

Du finder GREVIO's seneste statsrapport for Danmark her - der blev udtalt usædvanlig alvorlig kritik af forholdene for voldsramte kvinder i familieretssystemet:

21/04/2026

Bedre end jeg selv kunne have gjort det

Den 19. december 2024 skete det ubegribelige: Et samlet Folketing bakkede op om loven om “forældrefremmedgørelse” stik imod anbefalingerne fra FN, GREVIO under Europarådet og en lang række nationale og internationale organisationer.

Få partier stemte ikke for, men årsagen var, at de ønskede en mere vidtgående lov.

Baggrunden er, at teorien er en pseudoteori designet til at underminere voldsudsattes troværdighed, især voldsudsatte kvinder. Den bygger med andre ord på diskrimination. Man kunne have valgt at kalde det “manipulation”, men man valgte altså den diskriminatoriske pakke.

Det var et alvorligt skred til ulempe for voldsudsatte kvinder og børn, men det var ikke dengang muligt at formidle helt, hvor alvorligt det var.

Her kommer advokat Rasmus Søndergaard Munch mig til undsætning - det er ham, der i disse dage turnerer de danske medier med sin teori om mælk og dansk race-renhed, og som i DR’s ‘Deadline’ bliver kaldt racist. Det er også ham, der på Facebook skriver om ligestilling som en “hads-ideologi”.

Hans forbindelse til loven om at straffe “forældrefremmedgørelse” beskriver han sådan her:

“Forældrefremmedgørelse er til dels på grund af min aktivisme blevet et anerkendt fænomen i dansk lovgivning.”*

Her sidestiller han kvinders påvirkning af børn med Münchausen by Proxy syndrom, som angiveligt udøves af “særligt forskruede kvinder”. Der er i min erfaring netop voldsudsatte kvinder, der påduttes det stempel i familieretten; man forstår ganske enkelt ikke voldens følgevirkninger grundet en udpræget mangel på voldsfaglighed.

Da loven om “forældrefremmedgørelse” blev vedtaget, tog Rasmus Munch Søndergaard ejerskab over dens tilblivelse:

“Juristen Alexander Kvist, der har arbejdet på Christiansborg i mange år, har været min mest kvalificerede samarbejdspartner, siden jeg startede.
Alexander sagde igår til mig, at lovændringerne er min fortjeneste, idet initiativet til dem kom fra min hånd.”**

Det bliver for langhåret at gå i teoretiske detaljer her. Den nære forbindelse mellem pseudo-teorien om forældrefremmedgørelse og Rasmus Munch Søndergaards øvrige ideologier formidler dog situationens alvor langt bedre, end jeg selv kunne have gjort det.

—
Kildehenvisninger:
* Rasmus Søndergaard Munchs Facebook-side, indlæg af 18. juli 2025
** Rasmus Søndergaard Munchs Facebook-side, indlæg af 19. december 2024

16/03/2026

Det blev en dag så travl som alle andre. En dag med hårrejsende sager i den allersværeste ende af skalaen. Sager, hvor det er vanskeligt at få øje på et konstruktivt forhold mellem borger og stat, det mest grundlæggende i vores samfundsmodel. Dét, der er værd at bevare og beskytte.

Derfor gik vores 10-års fødselsdag, som er i dag, meget stille over i historien.

03/03/2026

Den 12. marts kan du deltage online i et arrangement om kvinders adgang til retfærdighed uden juridisk gengældelse.

Juridiske systemer bliver tiltagende misbrugt som instrumenter til at gøre kvinder tavse, til at intimidere eller straffe kvinder, som udfordrer den ulighed, som diskrimination af og vold mod kvinder er.

Misbrug af retten forekommer direkte mod kvinder med også indirekte med søgsmål mod deres juridiske repræsentanter.

Arrangementet afholdes af EDVAW Platformen og FN Kvinder.

Du kan tilmelde dig og læse mere her:
https://www.coe.int/en/web/istanbul-convention/side-event-csw70-edvaw-platform-un-women

Women’s access to justice is a fundamental human right and a central concern of international and regional human rights frameworks. Legal systems are a fundamental pillar of every society and play a crucial role in protecting rights and upholding justice at international, regional, and national le...

02/03/2026

Læs fremragende kronik i Information af Ditte Bjerregaard, Bushra Hanif og Burcu Ebru Fuldmåne:

“Kønsbaseret vold er reel og skal bekæmpes. Men hvis volden ensidigt forklares gennem etnicitet og kultur, risikerer vi at overse de bredere magtstrukturer, som også præger majoritetssamfundet.”

Vi har i Danmark fået en uvane med at opfatte “social kontrol” som noget, kun mennesker fra ikke-vestlige lande udøver. Men social kontrol er en psykisk voldsform, som i høj grad udøves af etniske danskere.

Faktisk er det den voldsform, vi i Litehouse Consult bevidner mest i de sager, vi fører i familieretssystemet. Problemet er, at når udøver er dansk, legitimeres volden af systemet.

Legitimeringen foregår ved, at den udsatte tvinges til at se det hele fra udøvers perspektiv og udvise forståelse for udøvers behov. Sågar at komme udøver i møde; det er det, man kalder at “samarbejde”.

Legitimeringen dækkes ind under begrebet “mentalisere”. Hvis den udsatte ikke siger, at hun godt forstår sin krænker, risikerer man at blive stigmatiseret som en forælder, der ikke kan “mentalisere”. Det opfattes som et alvorligt ‘hak’ i forældreevnen.

Dermed bliver hele familieretssystemets samarbejdskrav en stor legitimering af fortsat vold og social kontrol.

Læs kronikken:

26/02/2026

Juridisk rådgiver Thorbjørn Waal Lundsgaard har i dag forsvaret sin ph.d.-afhandling i jura på Københavns Universitet med titlen:

"Monitoring of ECtHR Case Law in Scandinavian Ministries and Administrative Appeal Boards".

I sin afhandling undersøger Thorbjørn Waal Lundsgaard, hvordan de skandinaviske lande opfylder deres forpligtelser til løbende at tilpasse lovene, så de beskytter menneskerettighederne i overensstemmelse med den praksis, der er ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Konklusionen er, at der er systemiske mangler i den måde, hvorpå landene monitorerer retspraksis fra EMD.

I Litehouse Consult ønsker vi et meget stort tillykke!

https://litehouseconsult.dk/Nyheder/phd-forsvar.html

28/11/2025

An Italian Supreme Court ruling shows that the concept of “parental alienation” is a “tater typology.”

The lawyer who defended the mother in the case, Antonio Voltaggio, stated that the Supreme Court was thus referring to a theory that was used in N**i criminal law.

To find out more, read this article, which has been translated to English:

Når voldsudsatte mødre og børn kæmper med beskyldninger om forældrefremmedgørelse og chikane, og derfor bliver forhindret i at opnå sikkerhed og uafhængighed, handler det om mere end bare lovgivning. En italiensk højesteretsdom viser, hvordan selve opfattelsen af mødres handlinger påvirke...

28/11/2025

Familierettens 'tatertype'
- den italienske højesterets karakteristik af teorien om "forældrefremmedgørelse"

Både voldsudsatte mænd og kvinder rammes hårdt af det manglende fokus på sikkerhed i familieretssager. Men beskyldningen om “forældrefremmedgørelse” hæfter kun på kvinder i vores sager. Kun kvinderne mistænkes for at manipulere børnene eller ubevidst at “overføre negative følelser” til barnet, som om kvinder har mindre styr på deres følelser end mænd.

Når voldsudsatte mødre og børn kæmper med beskyldninger om forældrefremmedgørelse og chikane, og derfor bliver forhindret i at opnå sikkerhed og uafhængighed, handler det altså om mere end bare lovgivning. En italiensk højesteretsdom viser, hvordan selve opfattelsen af mødres handlinger påvirker afgørelser om samvær og forældremyndighed.

Den italienske højesteret afsagde i 2021 en dom, nr. 13217, som forbyder brugen af teorien om “forældrefremmedgørelse”. Samtidig beskriver retten teorien med et begreb, der indfanger de udsattes oplevelse. Det begreb kan fungere som aksial struktur for en samlet analyse: Tatertypen.

Ordet 'tatertype' er den italienske version af det tyske ord tätertyp, som betyder gerningsmandstype.

Begrebet “forældrefremmedgørelse” er en tatertypologi, fremgår det af dommen. Og advokaten, der forsvarede moren i sagen, Antonio Voltaggio, udtalte, at højesteretten dermed henviste til en teori, som blev brugt i nazisternes strafferet.

I denne artikel kan du læse mere om, hvad en tatertype er, og hvorfor begrebet vækker genklang hos voldsudsatte mødre i familieretten.

Artiklen findes også på engelsk.

Når voldsudsatte mødre og børn kæmper med beskyldninger om forældrefremmedgørelse og chikane, og derfor bliver forhindret i at opnå sikkerhed og uafhængighed, handler det om mere end bare lovgivning. En italiensk højesteretsdom viser, hvordan selve opfattelsen af mødres handlinger påvirke...

25/11/2025

Indikatorerne på vold og overgreb fortolkes i dag som tegn på konfliktsøgende adfærd i familieretten. Derfor risikerer man at slå ned på den, der er voldsudsat.

Dommerne er nøglen for de voldsudsatte i familieretten. Om det skriver Presidenten for GREVIO, Dr. Maria-Andriani Kostopoulou*:

“Juridiske afgørelser anvender ikke bare loven; de former de voldsudsattes sikkerhed, værdighed og hele liv….

Frivillig og lejlighedsvis træning efterlader for meget til tilfældighederne. Det at sikre, at alle dommere har den nødvendige viden til at genkende dynamikken i kønsbaseret vold, undgå at bruge skadelige stereotyper, og prioritere sikkerhed er nøglen til en effektiv implementering af Istanbulkonventionen.”

Den 25. november er FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. I Danmark har vi gjort store fremskridt generelt. Redskaber, som tilhold, fodlænke, kriminalisering af stalking, af psykisk vold og en generel øget opmærksomhed, er vigtige elementer i at forebygge og håndtere kønsbaseret vold.

Men i familieretten falder disse værktøjer stadig til jorden, fordi retten arbejder med en samarbejdsbaseret tilgang i stedet for en sikkerhedsbaseret tilgang.

☛ Et tilhold gør ingen nytte, når retten fastsætter overlevering på bopælen.

☛ Kriminalisering af stalking gør ingen nytte, når systematisk rygtespredning om psykisk uligevægt fortolkes som legitime handlinger uden retsvirkning i familieretten.

☛ Anerkendelse af psykisk vold i strafferetten hjælper ikke den, der har barn med sin krænker, når voldelige handlinger ikke genkendes som et samlet adfærdsmønster.

Efter vedtagelsen af loven om forældrefremmedgørelse erfarer vi, at brugen af stereotyper i familieretten er eksploderet. Det medfører, at den voldsudsatte tolkes som en konfliktsøgende 'type'.

Der er et presserende behov for, at vi anerkender fortsættelsesvold i Danmark som den vold, man udøver mod en tidligere partner gennem brug af det familieretlige system.

*

It was a great pleasure and honour to participate today in the Third Meeting of the Representatives of National Co-ordinating Bodies established under the Istanbul Convention, held under the Presidency of Malta of the Council of Europe. I had the opportunity to deliver the keynote speech in my capac...

21/11/2025

“Det kan ikke betale sig. De lytter ikke alligevel”.

I Litehouse Consult modtager vi ofte sager, der allerede er tabt, inden de kommer til os. Vi får til opdrag at gøre det, vi kalder “at rydde sagen op”.

Vi har derfor haft lejlighed til at analysere et stort antal sager og identificere, hvorfor klienten ikke fik medhold, selv om der var tydelige tegn på vold og dokumentation, der understøttede, at der var vold.

📌 Især tre forhold går igen i disse sager:

☛ Der var ingen voldsfaglig beskrivelse i processkrifterne til retten eller i dialogen med Familieretshuset.

☛ Der var en udpræget samarbejdsdiskurs på trods af, at klienten frygtede for sin eller barnets sikkerhed.

☛ De juridiske argumenter fra Den Internationale Menneskerettighedsdomstol (EMD) blev ikke gjort gældende.

Vi har løbende spurgt klienterne, om de drøftede disse forhold med deres advokat. Det gjorde mange, men advokaten slog det hen. Det svar, der går mest igen, gælder brugen af retspraksis fra EMD. “Domstolene lytter ikke alligevel”, havde klienterne fået oplyst.

Den erfaring deler vi ikke. Domstolene har pligt til at tage stilling, når der er hovedanbringender fra EMD. Og det er de begyndt at gøre.

Det er under alle omstændigheder nødvendigt at fremlægge argumenterne fra EMD igen og igen, hvis man ønsker dem indarbejdet i den nationale ret. Her spiller de danske familieretsadvokater en hovedrolle.

Når der er påstande om vold i en familieretssag, fungerer det ikke at give op på forhånd. Det efterlader de voldsudsatte i en uholdbar situation, og sagen udvikler sig blot til at blive en af de kroniske gengangersager; de udgør ca. 30 % af Familieretshusets sager hvert år.*

Hvis man vil fri af den såkaldte “fortsættelsesvold” (post-separation abuse) er man nødt til at læne sig ud og kommunikere klart om volden, så retten har en chance for at forstå, hvad man siger.

I artiklen “GREVIO og gabet - om afstanden mellem dansk ret og kravene i Istanbulkonventionen” har vi kortlagt nogle af de krav, der er i Istanbulkonventionen og set på afstanden til dansk retspraksis.

Retspraksis fra Menneskerettighedsdomstolen (EMD) tilbyder bedre beskyttelse af voldsudsatte i familieretten end dansk retspraksis gør. Men det kræver, at du fremlægger en voldsfaglig beskrivelse. Og at du gør de juridiske argumenter fra EMD’s retspraksis gældende i din sag.

Du finder artiklen her - den er oversat til engelsk:
https://litehouseconsult.dk/viden/grevio-og-gabet.html

Kilder:
* Karen Margrethe Dahl, Mai Heide Ottosen, Sigrid Trier Grønfeldt, Misja Eiberg, Aksel Klint Bastegaard, Camilla Storgaard og Sylvester Grünberger Tønnesen (2025). Evaluering af den familieretlige reform fra 2019. VIVE.